Covid-19 tiltag på TG

Testet positiv

Gå i selvisolation og kontakt smitteopsporingen, hvis ikke de kontakter dig.
Husk at meddele kontoret på telefon 45 11 53 53, hvis du er blevet testet positiv. Vi vil gerne have information om følgende punkter:

    • Om vi må bruge dit navn i forhold til det videre forløb (opsøgning af nære kontakter).
    • Hvornår du er testet positiv.
    •  Hvornår du fik symptomer.
    •  Hvornår du sidst har været på skolen.
    •  Hvem på skolen der er nære kontakter (dem du har været i kontakt med fra 48 timer før din test til nu).

 

Du skal blive hjemme til du er rask og har været symptomfri i 48 timer. Fraværet tæller som almindeligt fravær.

Nær kontakt

Du skal ringe til skolen på telefon 45 11 53 53, og oplyse at du er nær kontakt til en smittet.

Læs mere om retningslinjerne for nær kontakt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (eksternt link)

Begrænse smitten

For at begrænse smitterisikoen på TG, er det afgørende vigtigt, at man følger retningslinjerne.

    • Man må IKKE møde i skole, hvis man er syg
    •  Man må IKKE møde i skole, hvis man har symptomer

Fraværet tæller som almindeligt fravær.

Fravær

Kontoret noterer, at du er fraværende pga. Covid-19, men skolen er underlagt at følge Undervisningsministeriet regler vedr. fravær pga. Covid-19.

Er der tale om fravær, hvis en elev/kursist/deltager på ungdoms- og voksenuddannelser er syg pga. COVID-19 eller i isolation, fordi vedkommende er nær kontakt?
Ja, der er tale om sygefravær, hvis en elev, kursist eller deltager på ungdoms- og voksenuddannelser er syg på grund af COVID-19 eller er i isolation, fordi vedkommende er nærkontakt. Registrering af fravær sker efter bestemmelserne i de regler, der gælder for den pågældende uddannelse. Det forhold, at COVID-19 igen kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, ændrer ikke på dette.

Læs mere på Undervisningsministeriets hjemmeside (eksternt link)

Generelle anbefalinger

Grundet stigende smitte, henledes opmærksomheden på de eksisterende generelle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen til at forebygge smitte:

  • Bliv vaccineret
  • Bliv hjemme og bliv testet, hvis du får symptomer
  •  Hold afstand
  •  Luft ud og skab gennemtræk
  •  Vask hænder tit eller brug håndsprit
  •  Gør rent, særligt på overflader som mange rører ved

Se også sundhedsmyndighedernes anbefalinger her. (eksternt link)