TG afslutning 2021

Vi håber på en festlig afslutning og studenterfejring, trods de meget specielle omstændigheder i dette skoleår. Nedenfor kan I læse nærmere om huebegivenhed og dimission.

Huebegivenhed

Torsdag – onsdag d. 17-23/6

Al studenterfejring foregår på boldbanen. Der opstilles nummererede pavillontelte i gården, som familie og pårørende kan benytte. Pavillonen kan benyttes i 25 minutter, hvor man kan give hue på, ønske tillykke og tage billeder. Familie og pårørende har IKKE adgang til hovedbygningen. Toiletter i musikhuset og multihallen kan benyttes af gæsterne.

Man kan invitere de nærmeste pårørende, dog maksimalt 10 gæster pr. student.

Studenterne orienteres om teltnummer og andre praktiske forhold.

Dimission

Lørdag d. 26/6 – Dimission afholdes klassevis

Dimissionen vil blive afviklet i to runder lørdag d. 26/6.

Alle afgangselever deltager og må hver medbringe maksimalt to gæster.

Det er vigtigt, at alle medbringer Coronapas, som fremvises, når man ankommer til skolen. Man vil i den forbindelse blive anvist en indgang til multihallen. Vi beder alle være tålmodige, så der ikke bliver sammenstimlen.

Vi streamer live fra dimissionerne, så hvis der er pårørende, som gerne vil følge med hjemmefra, kan I bede om et link fra studenten. Links bliver sendt direkte til afgangseleverne via en besked i Lectio.

De to runder er som følger:

Runde 1 kl. 9.00-10.00:  3d, 3u, 3w, 2p, 2q, 2r

Runde 2 kl. 11.30-12.30: 3a, 3b, 3c, 3x, 3y, 3z

Da man skal fremvise Coronapas i indgangen, henstiller vi til, at man møder en halv time inden dimissionens start.

Vi glæder os til en festlig afslutning og studenterfejring trods de lidt specielle omstændigheder.