Trådløst netværk

For at komme på Tårnby Gymnasiums netværk skal du bruge det UNI-login, som du får tildelt den første uge.

Når du logger på første gang, skal du bruge en af skolens stationære computere. Her skal du anvende koden ItceXXXX (hvor XXXX er de sidste fire cifre i dit CPR-nummer), og du vil herefter blive bedt om at skifte adgangskoden. Dit UNI-login er personligt, og det er derfor vigtigt, at du ikke oplyser koden til andre, og at du husker den.  Husk at den nye adgangskode SKAL være minimum 8 tegn, som skal indeholde både små og store bogstaver og tal.

Du kan efterfølgende logge på skolens trådløse netværk fra din bærbare computer. Netværket hedder TaarnbyGymnasium. Når du har tilsluttet dig netværket, skal du åbne en browser, du vil herefter blive bedt om at indtaste login og adgangskode. Her skal du anvende dit unilogin og den tilhørende adgangskode.

Herefter er du på nettet. Du finder stationære computere i Studiecenteret, som er markeret med rødt nedenfor.