Matematikcenter - lektiehjælp til alle

Få gratis hjælp til matematik af frivillige fra Matematikcenter hver torsdag fra 15.30-17.30 i Studiecenter B.

Tårnby Gymnasium og HF stiller lokaler og faciliteter til rådighed for Matematikcenter. Matematikcenters engagerede og dygtige frivillige, der alle har en  relevant matematisk baggrund, hjælper ikke blot vores egne elever og kursister. Matematikcenters lektiecafe er åben for alle. Så lige meget om du går i en af folkeskolens ældste klasser, eller du er i gang med en uddannelse med matematik på en anden skole, så kom til TG.

Matematikcenter er en non-profit organisation, som har som formål at gøre børn og unge nysgerrige på matematik, så de får lyst til at lære, lege og forstå matematikkens verden.

Matematikcenter tilbyder gratis lektiehjælp overalt i landet, hvor engagerede frivillige hjælper børn og unge med matematik. Fordi alle har ret til at være gode til matematik.