Skolens kantine

Midt i skolens bygning ligger kantinen, der holder åbent fra 7.30-15. Her kan man købe boller, frugt, salat, sandwich mm. Hver dag i frokostpausen tilbyder kantinen forskellige varme retter og salater. Kantinen lægger vægt på sund og hjemmelavet mad, og det er altid frisklavet.

Kantinen blev i oktober 2013 nøglehulscertificeret. Det er Fødevarestyrelsen der står bag ordningen, og dem der laver opfølgningsbesøg på linje med tjek af hygiejne.

Det betyder at kantinen har et officielt "stempel" der står inde for, at det er muligt at vælge et sundt måltid mad i kantinen.

Nøglehulsmærkede måltider er kendetegnet ved

·         Mindre salt

·         Mindre fedt

·         Mindre sukker

·         Flere fibre

De produkter der lever op til kravene, vil være mærket med det grønne nøglehulsmærke

Du kan få fat i kantinen på tlf. 45 11 53 65.