Kommunikation og demokrati
Hvert år stilles der i de nye første klasser på TG skarpt på god kommunikation og demokratiske spilleregler. I løbet af grundforløbet arbejder eleverne med disse emner. I år vil der yderligere blive arbejdet med disse områder i forbindelse med et forløb, klasserne skal have op til juleferien. I disse timer står der klasserumstrivsel og studiemetoder på skemaet.
IT-klasse
Et andet nyt projekt er skolens nye IT-klasse, en klasse hvor IT er den gennemgående arbejdsmetode, og hvor der arbejdes med IT-baserede tekster og opgaver.
Samarbejde med KUA
Endnu et nyt projekt er et samarbejde med Københavns Universitet Amager (KUA), hvor 2e og tre lærere vil samarbejde med en gruppe overbygningsstuderende. Projektet er ledet af Jesper Lee Jyderup og kulminerer i uge 40 og 41 i forbindelse med 2e's tværfaglige projekt i almen studieforberedelse (at).
Kursus i strategisk læsning
I år gennemgår alle skolens første års klasser i første halvdel af skoleåret et kursus i strategisk læsning. Her vil eleverne bl.a. blive præsenteret for forskellige læsemetoder, der gerne skulle optimere deres udbytte af undervisningen og lektielæsningen.
Dansk Naturvidenskabsfestival 2009
TG er med i Danske Science Gymnasier (DASG), som er et netværk af almene og tekniske gymnasier, som kan og vil gøre en særlig indsats for at udvikle undervisningen i matematik og naturvidenskabelige fag. Som det efterhånden er blevet en tradition, deltager vi i også i år i Dansk naturvidenskabsfestival.
Naturvidenskabsfestivalen handler i år om byggesten, som kan omhandle alt fra atomer, DNA og evolution, til ingeniørkunst og universets byggesten. Temaet er valgt med henblik på Charles Darwins 200 års fødselsdag. Kun fantasien sætter grænser.
Festivalen løber af stablen i uge 39, og TG deltager med en besøgsdag. Tårnby Science Kommune deltager med en række spændende projekter, som man kan læse om på www.formidling.dk.

Idrætsdag
Et kort hvil i skyggen
Ænder i lysgård
I samlet flok
Kalender
| M | T | O | T | F | L | S |
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | ||
| 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 |
| 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 |
| 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 |
| 27 | 28 | 29 | 30 |