
Praktisk
Dette års Operation Dagsværk (OD) foregår onsdag den 4. november. I år går de indsamlede penge til Zimbabwe. Vi har i år allieret os med Mellemfolkeligt Samvirke, der skal hjælpe os med at få pengene frem til de rigtige mennesker og steder i Zimbabwe.
Inden OD-dagen finder eleven enten selv et job eller får OD-gruppen på skolen til at hjælpe sig med at finde et. På selve dagen arbejder eleverne så på de arbejdspladser, der er blevet fundet.
En OD-elev koster 300 kr. for 5 timers arbejde – MEN alle andre beløb er også meget velkomne! ƒº
Hvad skal pengene til Zimbabwe bruges til?
Alle de indsamlede penge går til at beskytte de unge i Zimbabwe imod politisk misbrug. Pengene går til to lokale organisationer, der uddanner de zimbabwiske unge til at blive ledere og rollemodeller for andre unge. Det vil altså sige, at pengene går til at give de zimbawianske unge en basal skolegang. Samtidig vil der blive sat fokus på demokratiske rettigheder og indflydelse, og der vil blive gjort op med vold og undertrykkelse. Alt sammen nødvendigt, hvis der skal skabes et nyt og demokratisk Zimbabwe.
De tre ting, der bliver lagt mest vægt på, når pengene skal fordeles i Zimbabwe
1) Ungdomsuddannelse: En lederuddannelse, hvor unge lærer om den økonomiske og politiske situation i Zimbabwe, deres demokratiske rettigheder og ikke mindst hvordan de får indflydelse på deres eget liv.
2) ’Life skills’-træning: Et uddannelsesprogram, der skal styrke de unges selvværd, sociale kompetencer og skabe positiv sundhedsadfærd til f.eks. køn, seksualitet og sex. Det sidste er ikke bare en værdifuld viden, men et spørgsmål om liv og død for unge i Zimbabwe.
3) Basale skolekundskaber: Regne-, læse- og skrivekurser tilbydes unge, som er droppet ud af skolen. Samtidig oprettes der internetcaféer, der udover undervisning i computerbrug, vil hjælpe de unges netværks- og pressionsgrupper til informationssøgning. Dem der også deltager i regne-, læse- og skrivekurser vil modtage undervisning tre dage om ugen.
IZMI
Den 30. oktober fik TG's fredagscafé surprise besøg af reggaebandet IZMI, som kommer fra Zimbabwe. IZMI har sammen med Bikstok Røgsystem lavet årets kampagnesang til Operation Dagsværk og bandet består af Fallon Alice Richardson a.k.a Thanda, Mathias Julius og Innocent Masamba a.k.a. Killer Flow.


Eleverne så ud til at hygge sig - som altid til TG's fredagscafé!
Situationen i Zimbabwe nu
Præsident Robert Mugabes regeringsparti (Zanu-PF) styrer landet med meget hård hånd. Det har gjort, at flere millioner mennesker har været tvunget til at flygte fra landet pga. arbejdsløshed, fødevaremangel og politisk vold. Selvom folket ønsker demokrati og menneskerettigheder, er det svært at tale om, da Sikkerhedspolitiet er overalt i det offentlige rum. Der sker bortførelser, tortur og fængsling hvis der bliver gjort modstand imod præsidenten. Alt dette er hverdag for menneskene i Zimbabwe. Men ved hjælp fra OD bliver det muligt at uddanne de unge mennesker til at lære omkring rettigheder, så de får mulighed for at gøre op med det barske styre og indføre demokrati og ytringsfrihed.
Zimbabwe har behov for hjælp til at komme videre, derfor har OD valgt netop dette sted i år til at donere indsamlingen til
Regatta
Så skal der padles!
Temafest
Festlig fastelavn
Eksamen i musik
En hyggelig stund under eksamen
Introfest
Førstepræmie for bedste udsmykning gik til det lyserøde bord.