HF

Med det nye HF får du et rigtig godt udgangspunkt til at få en videregående uddannelse inden for en bred vifte af fag. Undervisningen adskiller sig fra STX ved i høj grad at være praksisorienteret. Vi trækker virkeligheden ind i undervisningen og undervisningen ud i virkeligheden. Det sker i spændende projekter og praktikforløb. Det praksisorienterede knytter sig til uddannelser til f.eks. politibetjent, sygeplejerske,
pædagog, socialrådgiver, folkeskolelærer, laborant eller jobs inden for social- og sundhedsuddannelserne.

Det nye to-årige HF er opbygget i fagkombinationer, som zoomer ind og fokuserer på forskellige områder. Du vælger en fagpakke, hvor fagene er tonet mod en bestemt retning af videregående uddannelse. Med projekt- og praktikperioder vil dit valg af fagpakke og videre uddannelse ske på et oplyst og velovervejet grundlag.

Alle fagpakker giver adgang til korte og mellemlange videregående uddannelser. Med et ekstra halvt år kan du også få adgang til lange videregående uddannelser. Har du allerede besluttet dig for, at du vil have en universitetsuddannelse, har du - hos os - også mulighed for at vælge en udvidet fagpakke, der giver direkte adgang. 

Du kan læse mere her