Skriftstedet

At skrive opgaver kan betyde meget, men der er noget der går igen, uanset fag. Her kan du læse om skriftligt arbejde i generelle termer – det vil sige uden at gå for meget i detaljer med specifikke opgavetyper.

Der er især fokus på processen omkring at skrive en tekst: Hvordan man tilrettelægger sit arbejde bedre end bare “jeg skriver fra en ende af, og når jeg ikke kan skrive mere, er jeg færdig”.

Som med de fleste andre opgaver, bliver skrivearbejdet væsentligt nemmere, hvis du giver dig tid til at forberede dig godt først. Dette arbejde samler vi her under betegnelsen før-skrivning.

Når man har forberedt sig godt, vil selve skrivearbejdet forløbe lettere – og resultatet vil blive bedre.

Men arbejdet slutter ikke når du er færdig med at skrive. Du bør vænne dig til altid at bruge tid på at finpudse teksten i den fase vi kalder efter-skrivning. Under “fag”, kan du læse, om det der er specifik for det enkelte fag.

Nedenfor, under Store skriftlige opgaver, kan du finde vejledninger til de store skriftlige opgaver.

Før-skrivning

Før du går i gang med at skrive en tekst er det en god idé at finde ud af især én ting: Hvad du skal skrive.

Det kunne man jo nok sige sig selv, men sagen er, at rigtig mange opgaver bærer præg af at der netop ikke er gjort denne overvejelse. Ok, man har nok tænkt over hvad der skal stå i den næste sætning – måske endda i resten af afsnittet, men man har ikke gjort sig de store tanker om opgavens samlede indhold før skrivearbejdet går i gang.

Det er rigtig synd, fordi man derved gør det meget svært at danne en rød tråd i sin tekst. Uden en rød tråd kan selv den mest imponerende samling resultater/analyser/refleksioner ende med tilsammen at blive en dårlig tekst, fordi det simpelthen ikke er klart hvilken rolle de enkelte dele spiller i helheden. Ja, måske har de slet ikke en rolle at spille i tekstens helhed.

Måden man løser dette problem er ved at lave en disposition for teksten – dvs. en plan før man går i gang. Som med de fleste andre planer, kan man ikke på forhånd garantere, at man rent faktisk kommer til at følge dispositionen fuldstændig til punkt og prikke, men bare det at man har en plan gør arbejdet nemmere samtidig med at resultatet bliver bedre.

Helt enkelt (og det er faktisk ret enkelt) kan man sige at en disposition er en liste over de afsnit som du vil/skal have i din tekst. Du laver altså en liste med ord eller sætninger, og meningen er at hver af disse punkter skal udvides til hele afsnit i dit færdige produkt.

Der er i øvrigt ingen der siger at din disposition skal være et særskilt dokument ved siden af selve teksten. Når man har sin disposition i et dokument, kan man jo blot skrive videre på samme dokument i skrivefasen og på den måde se dispositionen vokse og gro, punkt for punkt, til en færdig tekst.

Skrivearbejdet

Før-skrivnings-arbejdet er lavet… Nu kan vi ikke komme uden om det længere: Der skal skrives!

Det er forskelligt fra fag til fag hvilke krav denne proces kan have. Vigtigt er det at man kan komme mere fyld på sine punkter i dispositionen, men også lige så vigtigt at man kan forbinde de enkelte punkter i dispositionen med hinanden for at skabe en rød tråd. Ud over at skrive selve afsnittene, arbejdes der altså her med at skabe forbindelses-ord og -fraser, så man begynder at kunne se at dispositionen hænger sammen i sin helhed.

En af de vigtigste ting at huske på under skrivearbejdet er følgende:
Du bestemmer selv i hvilken rækkefølge du skriver din opgave!

Det er blandt andet derfor at dit gode forarbejde med dispositionen kommer dig til gode: Hvis du ved hvilke afsnit du vil have i din opgave, har du også muligheden for at springe imellem disse afsnit under skrivearbejdet.
Måske synes du at det første punkt på dispositionen er svært at komme i gang med… Jamen så gå dog i gang med et af de andre punkter i stedet!
Der er intet i vejen med at “springe over hvor gærdet er lavest” på denne måde – tværtimod.
For det første kommer du videre i dit arbejde i stedet for at sidde og miste modet. For det andet er der en ret god chance for at du vil blive bedre rustet til at komme tilbage til det først punkt som du syntes var lidt svært (for meningen er selvfølgelig stadig at du skal tilbage og skrive det på ét eller andet tidspunkt).

En anden vigtig ting at huske på er dette:
Din disposition er ikke hugget i sten – det er ikke ulovligt at ændre den.

Selvfølgelig vil der ofte være punkter, som du skal have med i din opgave på grund af opgaveformuleringen og genren, men eftersom dispositionen er din egen, vil der som regel også være punkter, som du kan vælge at kassere, hvis de ikke rigtig “virker”, eller der kan være nye punkter som viser sig under skrivearbejdet. Desuden finder man ofte ud af, at punkterne egentlig passer bedre sammen, hvis de står i en anden rækkefølge – og så ændres det naturligvis blot.

Man skal altså ikke tænke på sin disposition som en lov der absolut skal følges, men som en plan for hvordan arbejdet skal udføres. Og vi ved jo alle at planer af og til må ændres undervejs for at vi når i mål!

Når det meste er skrevet:
Efter produktionen af opgavens afsnit (for nu er dine punkter jo blevet til afsnit) skal du arbejde med overgangen mellem de enkelte afsnit.
Her skal man blandt andet overveje om tankespringet fra et afsnit til det næste er for stort. Hvis det er tilfældet kan man justere i sin disposition så det enkelte afsnit måske kommer hen hvor det lyder mere naturligt. Det kan imidlertid også være at problemet skal løses ved blot at bruge de passende forbindelses-ord eller -fraser (vi går mere i dybden med dette under “efter-skrivningen”.

Indledning og afrunding/konklusion:
Med andre ord: Starten og slutningen. Det kan variere en del fra fag til og fag og fra genre til genre hvordan disse to punkter skal se ud. Der er fx væsentlig forskel på en afrunding og en konklusion. Overordnet kan man dog sige at disse to dele af din tekst er nemmest at skrive efter resten af teksten er skrevet. Det siger sig selv at det er nemmest at skrive en slutning efter selve indholdet, men det er faktisk også langt nemmere at skrive en god indledning, når du ved, hvad du skal indlede til (hvilket jo er logisk nok, men tit glemmes i kampens hede).

Efter-skrivning

Ja, det lyder lidt som “eftersidning”, og mange – selv de mest engagerede skribenter – synes at det er lige så slemt.
At de alligevel gør det, skyldes at denne fase er ekstremt vigtig for at få et godt endeligt skrift-produkt.

Her arbejdes med at gøre produktet færdigt. Dette punkt er til tider lige så vigtigt som at kunne lave en disposition fordi det er her man afrunder sin skriveproces. Væsentlige elementer man skal have med i sit efterskrivearbejde er blandt andet:

1. Korrektur-læsning
Vigtigt her er at rette stavefejl og andre sproglige fejl. Det er en rigtig god idé at rette ud fra en liste over normale fejltyper – sådan én vil du ofte få af de forskellige sproglærere.

HJÆLP TIL KORREKTUR
De fleste opgaver er selvfølgelig på dansk, på denne side finder du en pdf med de mest almindelige sproglige fejl på dansk. Brug den når du læser korrektur, og print den evt. ud, så den kan medbringes til skriftlige eksamener (ikke kun i faget dansk, men ved alle fag hvor der skrives på dansk).

2. Sammenhængs-læsning
Vigtigt her er, om den røde tråd er intakt, og om man har brugt den relevante faglige terminologi.

3. Genre-læsning
Vigtigt her er, at man gør sig klart, om man har ramt den bestemte genre man skriver i. Altså er det fx en fysikrapport eller en dansk stil – og hvilken slags dansk stil?

4. Dobbelt-tjek formalia
Ved “hverdags-afleveringer” er dette hurtigt overstået. Her bør du blandt andet sørge for at der er navn og sidetal på din opgave. Ved de større akademiske opgaver er det et mere omfattende punkt. Her skal fx tjekkes om sideangivelserne i indholdsfortegnelsen passer med de reelle sidetal, om litteraturlisten følger retningslinjerene osv.

Store skriftlige opgaver

DHO

Dansk-/historieopgaven er gymnasiets første såkaldte “større skriftlige opgave” eller “akademiske opgave”. Formålet er især at gøre dig klar til at skrive studieretningsopgave i 2.g og studieretningsprojekt i 3.g. Opgaven skrives i grupper á to personer.

Plan for DHO

Introduktion til HIO og DHO

15. marts Blokdag med to modulers årgangsundervisning i DA og HI for 1. årgang (både stx og hf), hvor DHO-processen præsenteres og kravene til de større skriftlige opgaver gennemgås.

Derefter er der 1-2 modulers dansk- eller historieundervisning på de enkelte hold.

Marts-april I løbet af foråret skal du have et tværfagligt forløb i dansk og historie som forberedelse til opgaven. Dette forløb vil koncentrere sig om et bestemt emne, som har relevans for begge fag.

I løbet af forløbet vil du blive præsenteret for minimum to opgaveformuleringer for dansk-/historieopgaven inden for det emne i arbejder med. Du skal med andre ord ikke vælge helt selv i denne opgave, men kan vælge mellem nogle få muligheder fastsat af dine lærere i dansk og historie.

Inden for det valgte emne skal du imidlertid selv vælge et fokus – fx hvilket materiale du vil arbejde med og hvad du vil analysere.

Undervejs i dette forløb vil du have mulighed for at begynde arbejdet med dansk-/historieopgaven i begge fag.

Tir 18 – søn 23. april 2023 Skrivedage, hvor du skriver hovedparten af opgaven.

I disse dage arbejder du primært hjemme (eller hvor du har lyst – fx biblioteket), men der vil også være indlagt obligatorisk vejledning på skolen.

 

Søn 23. april kl. 22.00 Opgaven afleveres  på Lectio.
Uge 20-21 I den første uge i eksamensperioden (uge 20-21) skal du til en mundtlig årsprøve, hvor du præsenterer dit DHO-projekt og dernæst får feedback som peger frem mod de større opgaver i 2. og 3.g.

Op til årsprøven har dine lærere i dansk og historie læst din opgave, så din feedback vil både omhandle opgaven og den mundtlige fremstilling. Det vil som udgangspunkt være historielærere, der giver den skriftlige feedback på opgaven.

Lærerne (som udgangspunkt historielæreren) udfylder et kort feedback-skema, som du får med og kan se i SRP-OneNote-mappen.

Formelle krav til opgaven

Introduktion til HIO og DHO

Herunder kan du finde vejledning til hvordan opgaven skal udformes og hvilke formelle krav den skal leve op til.

Indsæt PDF med formelle krav, så eleverne kan downloade dem.

Omfang  8-10 sider (normalsider à 2400 tegn incl. mellemrum). Der er vigtig at overholde krav til omfanget. 
Opgaveformulering  Opgaveformulering, navn, klasse og hvilke lærere, du har haft som vejledere, indsættes forrest i opgaven. 
Resumé Resumeet skrives på dansk og er en koncentreret sammenfatning af opgavebesvarelsens indhold. Et resume fylder typisk 10-20 linjer og indeholder en præsentation af projektets problemstilling, de væsentligste resultater og konklusioner. Resumeet placeres inden indholdsfortegnelsen.  
Indholdsfortegnelse  Indholdsfortegnelsen skal stå særskilt på den første side efter resumeet. Den er en liste over din opgaves hoved- og underafsnit med angivelse af de sidetal, afsnittene starter på. Indholdsfortegnelsen er den endelige disposition for din opgave.  
Indledning  Opgaven indledes med en indledning, hvori du præsenterer emnet og indkredser de centrale problemstillinger, som opgaven handler om. Dernæst forklarer du, hvordan du opfatter opgaveformuleringen og vil løse opgaven. I indledningen kan det også være en god ide at præsentere helt centrale materialer og metoder, som anvendes i opgaven. Skriv indledningen til sidst, så den passer til opgavens indhold. 
Konklusion  Her tager du stilling til, hvad du er nået frem til i forbindelse med din problemformulering. Afsnittet kan evt. have form af en opsummering, hvis du har lavet delkonklusioner efter hver faglig problemstilling. Måske kan problemformuleringen ikke besvares entydigt og sikkert. Så skal det fremgå – og det skal fremgå, hvorfor det forholder sig sådan. 
Sidetal  Sidetal og sidetal af skal angives på hver enkelt side i opgaven. Der skal være overensstemmelse mellem indholdsfortegnelsens og opgavens sidetal! 
Layout  Layout’et skal gøre den enkelte side og hele opgaven så overskuelig som muligt. Hovedafsnit skal have tydelige overskrifter, fx store bogstaver og evt. enkelt eller dobbelt understregning. Hovedafsnit kan passende begynde på en ny side. Underafsnit har også overskrifter, fx små bogstaver og evt. understregning. Underafsnit kan evt. nummereres 2.1, 2.2 osv. Det betyder hhv. første og andet underafsnit i andet hovedafsnit.
Citater  Brug altid citationstegn ved citater. Fremhæv længere citater (dvs. 3 linjer og derover) ved at springe en linje over, lave indrykning og skrive med enkelt linjeafstand. Markér overspringelse i citater med prikker. 

Husk at citere præcist og bevare stavemåden. 

Henvisninger  Når du citerer, skal du altid angive det med en henvisning til din kilde. Hvis du refererer med dine egne ord fra en eller flere af dine kilder, skal der også være henvisninger. Der må altså ikke mangle dokumentation for din brug af litteraturen. Læseren skal altid kunne kontrollere, om du har forstået og benyttet litteraturen korrekt. 

Henvisninger kan gives på flere måder. Du kan skrive henvisningen 

    • i en parentes efter citatet 
    • i en fodnote nederst på siden eller evt. efter hvert afsnit eller efter opgaveteksten 

Det er vigtigt, du er konsekvent i den måde, du henviser på- 

Når du henviser til et værk, skal du altid angive sidetal i det pågældende værk. Hvis du henviser til flere sider, kan du gøre det således: 

s. 86-87 eller s. 86f. – Det betyder side 86 og den følgende side. 

23-26 eller s. 23ff. – Det betyder side 23 og de følgende sider. 

Henviser du til samme kilde og sidetal flere gange i træk, kan du blot skrive ”ibid.”, som indikerer, at der henvises til ovenstående kildehenvisning. 

Opgavebesvarelser og rapporter i matematik, fysik og kemi består dog ofte helt eller delvist af standardformuleringer. Du skal ikke angive dem som citat eller angive, hvor de stammer fra.

Der findes en uddybende forklaring om henvisninger og litteraturliste her.

Litteraturliste  Denne skal stå for sig selv på en side i slutningen af opgaven. Følgende skal være angivet: Forfatternavn (efternavn først, så fornavn) – titel i kursiv – udgave – forlag og udgivelsessted – udgivelsesår; evt. bindnr. – sidetal. 

Hvis du flere gange i opgaven henviser til samme bog, er det praktisk at lave en forkortelse (Fx jf. Føge m.fl. (2005), s. 137). 

Forkortelsen angives i litteraturlisten. 

Føge, Peter og Hegner, Bonnie (red.), Primus 1, almen studieforberedelse i grundforløbet, 1. udg. Systime, Herning 2005. (Føge m.fl., 2005). 

Avis- og tidsskriftartikler anføres med forfatter (efternavn, fornavn) – artiklens titel i citationstegn – avisens/tidsskriftets navn i kursiv – avisens dato og årstal/tidsskriftets årstal, årgang, nummer og sidetal.  

Materiale fra internettet skal også fremgå af litteraturfortegnelsen med nøjagtig angivelse af netadressen og den dato, man har hentet oplysningerne. 

Opbyg gerne litteraturlisten i forskellige materialekategorier, men kun hvis litteraturlisten har så stort et omfang, at det giver mening. 

Læs nærmere om litteraturlisten i skolens vejledning på Skriftstedet på skolens hjemmeside. 

Bilag  Indsættes efter litteraturlisten. Bilagsmateriale vil oftest være materiale, som ikke umiddelbart er tilgængeligt for vejledere og censor, dvs. f.eks. eget materiale i form forsøg, undersøgelser, interviews, modeller, statistik mm. 

Bilagsmateriale indgår ikke direkte i bedømmelsen og tæller ikke med i det samlede sidetal. 

Afslutning af arbejdet  VIGTIGT! Læs korrektur på din opgave. Sproget er en del af bedømmelseskriterierne. 
Aflevering af opgaven  Opgaven skal afleveres elektronisk i Lectio i én samlet pdf-fil. 

Husk sidehoved med navn og klasse.  

Feedback skema

Den mundtlige årsprøve

    • Der afholdes en individuel årsprøve på 24 min med deltagelse af begge lærere.
    • Du indleder med 6-8 min. præsentation af din opgaves hovedkonklusioner samt dine overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem dansk og historie.
    • I den efterfølgende mundtlige dialog med dine medvejledere vil I tale videre om opgavens faglige konklusioner og dine metodiske overvejelser.
    • Din klassekammerat, som du har lavet opgavens sammen med vil overhøre prøven.
    • Ved årsprøvens afslutning får du en samlet karakter for opgaven og den mundtlige præstation.
    • Som forberedelse til den mundtlige årsprøve er det en god ide at udarbejde et talepapir, som kan bruges til at strukturere dit indledende oplæg ved selve årsprøven. Det er vigtigt, at du ikke formulerer dig i lange sætninger i talepapiret, da du ikke må læse op af talepapiret til årsprøven. Talepapiret er kun tænkt som en hjælp til struktur for oplægget og som noget du kan støtte dig til en gang imellem. Du kan anvende nedenstående skema til at lave dit talepapir, men du må gerne udbygge og præge det selv.

Skema til talepapir

Snyd

På nettet kan du nemt finde sider, der giver ”gode råd” til, hvordan man kan snyde i de skriftlige opgaver i gymnasiet. I virkeligheden er det dog et rigtigt dårligt råd, der kan få store konsekvenser for dig. Der er ikke nogen acceptabel grund til snyd

Typiske eksempler på hvad du IKKE må i DHO:

    • Du skriver direkte af fra et andet materiale uden citationstegn, men dog med henvisning. Hvis der er tale om ordret afskrift, er der tale om citat, og du skal derfor bruge citationstegn efterfulgt af en henvisning på følgende måde: ”Teksten der skrives ordret af” (Forfatter, årstal, sidetal). Vær opmærksom på at citater aldrig må udgøre en væsentlig del af bevarelsen.
    • Du skriver direkte af fra andre elever, internettet eller andet materiale i opgaven eller dele af opgaven uden kildehenvisning. Det er ikke nok, at der blot er byttet om på enkelte ord, at sætninger er udeladt eller, at der er ændret et ”som” til ”der” til at gøre det til din egen tekst. Der skal være en selvstændig fremstilling af materialet, og der skal henvises til det materiale, som du anvender.
    • Du har fået en anden til at skrive din opgave for dig. Man må naturligvis gerne hente hjælp og inspiration til sine opgaver fra andre, og man må også gerne få andre til at læse sine opgaver igennem, men man må ikke få andre til decideret at skrive sine opgaver for sig. Ved begrundet mistanke om dette, kan det i særlige tilfælde blive aktuelt med en samtale, hvor du vil blive bedt om at redegøre for det faglige indhold af opgaven.

HIO

I slutningen af 1.hf skal du skrive en opgave i historie. Denne opgave er dit første møde med de såkaldte “større skriftlige opgaver” eller “akademiske opgaver”. Formålet med opgaven er blandt andet at forberede dig til at skrive SSO (større skriftlig opgave) i 2.hf, så det er vigtigt at du får øvet dig i det formelle omkring at skrive en akademisk opgave. 

Plan for HIO

Introduktion til HIO og DHO

15. marts Blokdag med to modulers årgangsundervisning i DA og HI for 1. årgang (både stx og hf), hvor historieopgaven præsenteres og kravene til opgaven gennemgås.
April -maj I skoleårets sidste moduler i historie vil du have et forløb som forberedelse til opgaven. Dette forløb vil koncentrere sig om et bestemt emne som har relevans for opgaven.

I løbet af forløbet vil du blive præsenteret for minimum to opgaveformuleringer for historieopgaven. Du skal med andre ord ikke vælge helt selv i denne opgave, men kan vælge mellem nogle få muligheder fastsat af din lærer i historie.  

Inden for det valgte emne skal du imidlertid selv vælge et fokus – fx hvilket materiale du vil arbejde med og analysere. 

Undervejs i dette forløb vil du have mulighed for at begynde arbejdet med historieopgaven

23. – 26. maj 2023 Skrivedage, hvor du skriver hovedparten af opgaven. 

I disse skrivedage arbejder du primært hjemme (eller hvor du har lyst – fx biblioteket), men der vil også være indlagt obligatorisk vejledning på skolen.

26. maj kl. 12.00 Opgaven afleveres  på Lectio.

Din historielærer retter opgaven og udfylder et kortfattet feedback-skema, som du får udleveret inden skoleårets afslutning (dvs. inden eksamensperioden er slut). Dette skema er ment som en hjælp til arbejdet med SSO i 2.hf. Du skal selv lægge dokumentet op i en særlig SSO-OneNote-mappe

Formelle krav til opgaven

Omfang  Mindst 5 sider (normalsider à 2400 tegn incl. mellemrum).
Opgaveformulering  Opgaveformulering, navn klasse og hvilke lærere, du har haft som vejledere indsættes forrest i opgaven. 
Resumé  Resumeet skrives på dansk og er en koncentreret sammenfatning af opgavebesvarelsens indhold. Et resume fylder typisk 10-20 linjer og indeholder en præsentation af projektets problemstilling, de væsentligste resultater og konklusioner. Resumeet placeres inden indholdsfortegnelsen.  
Indholdsfortegnelse  Indholdsfortegnelsen skal stå særskilt på den første side efter resumeet. Den er en liste over din opgaves hoved- og underafsnit med angivelse af de sidetal, afsnittene starter på. Indholdsfortegnelsen er den endelige disposition for din opgave.  
Indledning  Opgaven indledes med en indledning, hvori du præsenterer emnet og indkredser de centrale problemstillinger, som opgaven handler om. Dernæst forklarer du, hvordan du opfatter opgaveformuleringen og vil løse opgaven. I indledningen kan det også være en god ide at præsentere helt centrale materialer og metoder, som anvendes i opgaven. Skriv indledningen til sidst, så den passer til opgavens indhold. 
Konklusion  Her tager du stilling til, hvad du er nået frem til i forbindelse med din problemformulering. Afsnittet kan evt. have form af en opsummering, hvis du har lavet delkonklusioner efter hver faglig problemstilling. Måske kan problemformuleringen ikke besvares entydigt og sikkert. Så skal det fremgå – og det skal fremgå, hvorfor det forholder sig sådan. 
Sidetal  Sidetal og sidetal af skal angives på hver enkelt side i opgaven. Eksempelvis side 1 af 20. Der skal være overensstemmelse mellem indholdsfortegnelsens og opgavens sidetal! 
Layout  Layout’et skal gøre den enkelte side og hele opgaven så overskuelig som muligt. Hovedafsnit skal have tydelige overskrifter, fx store bogstaver og evt. enkelt eller dobbelt understregning. Hovedafsnit kan passende begynde på en ny side. Underafsnit har også overskrifter, fx små bogstaver og evt. understregning. Underafsnit kan evt. nummereres 2.1, 2.2 osv. Det betyder hhv. første og andet underafsnit i andet hovedafsnit.
Citater  Brug altid citationstegn ved citater. Fremhæv længere citater (dvs. 3 linjer og derover) ved at springe en linje over, lave indrykning og skrive med enkelt linjeafstand. Markér overspringelse i citater med prikker.

Husk at citere præcist og bevare stavemåden.

Henvisninger  Når du citerer, skal du altid angive det med en henvisning til din kilde.2 Hvis du refererer med dine egne ord fra en eller flere af dine kilder, skal der også være henvisninger. Der må altså ikke mangle dokumentation for din brug af litteraturen. Læseren skal altid kunne kontrollere, om du har forstået og benyttet litteraturen korrekt. 

Henvisninger kan gives på flere måder. Du kan skrive henvisningen 

  • direkte i teksten, som i eksemplet ovenfor i afsnittet “Citater” 
  • i en parentes efter citatet 
  • i en fodnote nederst på siden eller evt. efter hvert afsnit eller efter opgaveteksten 

Det er vigtigt, du er konsekvent i den måde, du henviser på. 

Henviser du til samme kilde og sidetal flere gange i træk, kan du blot skrive ”ibid.”, som indikerer, at der henvises til ovenstående kildehenvisning. 

Der findes en uddybende forklaring om henvisninger og litteraturliste her.

Litteraturliste  Denne skal stå for sig selv på en side i slutningen af opgaven. Følgende skal være angivet: Forfatternavn (efternavn først, så fornavn) – titel i kursiv – udgave – forlag og udgivelsessted – udgivelsesår; evt. bindnr. – sidetal. 

Hvis du flere gange i opgaven henviser til samme bog, er det praktisk at lave en forkortelse (Fx jf. Føge m.fl. (2005), s. 137). 

Forkortelsen angives i litteraturlisten. 

Føge, Peter og Hegner, Bonnie (red.), Primus 1, almen studieforberedelse i grundforløbet, 1. udg. Systime, Herning 2005. (Føge m.fl., 2005). 

Avis- og tidsskriftartikler anføres med forfatter (efternavn, fornavn) – artiklens titel i citationstegn – avisens/tidsskriftets navn i kursiv – avisens dato og årstal/tidsskriftets årstal, årgang, nummer og sidetal.  

Materiale fra internettet skal også fremgå af litteraturfortegnelsen med nøjagtig angivelse af netadressen og den dato, man har hentet oplysningerne. 

Opbyg gerne litteraturlisten i forskellige materialekategorier, men kun hvis litteraturlisten har så stort et omfang, at det giver mening. 

Læs nærmere om litteraturliste og se flere eksempler i skolens vejledning som findes på Skriftstedet på skolens hjemmeside. 

Bilag  Indsættes efter litteraturlisten. Bilagsmateriale vil oftest være materiale, som ikke umiddelbart er tilgængeligt for vejledere og censor, dvs. f.eks. eget materiale i form forsøg, undersøgelser, interviews, modeller, statistik mm. 

Bilagsmateriale indgår ikke direkte i bedømmelsen og tæller ikke med i det samlede sidetal. 

Afslutning af arbejdet  VIGTIGT! Læs korrektur på din opgave. Sproget er en del af bedømmelseskriterierne. 
Aflevering af opgaven  Opgaven skal afleveres elektronisk i Lectio i én samlet pdf-fil 20/5 kl. 14.00. 

Husk sidehoved med navn og klasse.  

Feedback skema

Snyd

På nettet kan du nemt finde sider, der giver ”gode råd” til, hvordan man kan snyde i de skriftlige opgaver i gymnasiet. I virkeligheden er det dog et rigtigt dårligt råd, der kan få store konsekvenser for dig. Der er ikke nogen acceptabel grund til snyd

Typiske eksempler på hvad du IKKE må i HIO:

    • Du skriver direkte af fra et andet materiale uden citationstegn, men dog med henvisning. Hvis der er tale om ordret afskrift, er der tale om citat, og du skal derfor bruge citationstegn efterfulgt af en henvisning på følgende måde: ”Teksten der skrives ordret af” (Forfatter, årstal, sidetal). Vær opmærksom på at citater aldrig må udgøre en væsentlig del af bevarelsen.
    • Du skriver direkte af fra andre elever, internettet eller andet materiale i opgaven eller dele af opgaven uden kildehenvisning. Det er ikke nok, at der blot er byttet om på enkelte ord, at sætninger er udeladt eller, at der er ændret et ”som” til ”der” til at gøre det til din egen tekst. Der skal være en selvstændig fremstilling af materialet, og der skal henvises til det materiale, som du anvender.
    • Du har fået en anden til at skrive din opgave for dig. Man må naturligvis gerne hente hjælp og inspiration til sine opgaver fra andre, og man må også gerne få andre til at læse sine opgaver igennem, men man må ikke få andre til decideret at skrive sine opgaver for sig. Ved begrundet mistanke om dette, kan det i særlige tilfælde blive aktuelt med en samtale, hvor du vil blive bedt om at redegøre for det faglige indhold af opgaven.

SRO

Studieretningsopgaven er en træningsopgave til studieretningsprojektet, som skal skrives i 3g. Det foregår ved at man løser en skriftlig opgave i to af ens studieretningsfag og efterfølgende forsvarer opgaven mundtligt.

Klasser, fag og lærere

Oversigt over de enkelte klassers studieretningsfag og -lærere:

 

Klasse  Studieretning  Lærere  1g HI-lærer (overlevering på blokdag)
2a  Musik A – Engelsk A Engelsk A – Spansk A – Fransk fortsætter B Engelsk A – Spansk A – Tysk fortsætter B AL-SD-ME FN
2b Samfundsfag A – Engelsk A TC-PF MP
2c  Samfundsfag A – Engelsk A AT-SM AS
2d  Samfundsfag A – Engelsk A PV-AT RJ
2e Samfundsfag A – Engelsk A – Naturgeografi B  

SJ-LE

MX
2t Samfundsfag A – Matematik A TC-MY EN
2u Biologi A – Kemi B MA-LK FN
2w Samfundsfag A – Matematik A PV-VJ PV
2x Biologi A – Kemi B KE-ID MP
2y Matematik A – Fysik B – Kemi B VJ-MH MX
2z Matematik A – Bioteknologi A – Fysik B KC-KE/PJ MJ

Plan for SRO

Jeres studieretningslærere udarbejder to flerfaglige problemformuleringer, som I kan vælge mellem. I skal selv udarbejde tilhørende faglige problemstillinger under vejledning fra jeres lærere. Man kan arbejde i grupper som optakt til besvarelsen, men selve opgavebesvarelsen er individuel.

5/12 2023: Blokdag På blokdagen introducerer lærerne de to problemformuleringer og vejleder jer i at udforme tilhørende faglige problemstillinger. Der vil også være fællesårgangssamling og besøg af historielæreren på blokdagen.
14/12  2023 Skriftlighedstræning Virtuel skriftlighedstræning hvor I skal arbejde med, hvordan I vil behandle jeres problemstillinger.
Uge 2 i 2024 Skrivedage med vejledning I får fem skrivedage til at arbejde med opgaven. På en af skrivedagene får I vejledning angående opgaven med deltagelse af begge studieretningslærere.
12/1 2024: SRO afleveres kl. 12.00 i Lectio. I afleverer opgaven i én samlet pdf-fil gennem Lectio. Der afsættes 12 timers fordybelsestid til opgaven og opgaven skal være på ca. 8-10 sider (a 2400 tegn incl. mellemrum).
Uge 5 2024: Årgangsundervisning
Der afholdes årgangsundervisning med fokus på den kommende årsprøve. Her vil proceduren og kravene for den mundtlige årsprøve blive gennemgået . I vil også blive introduceret til appen Minday, som I kan bruge til at øve jeres fremlæggelser.
Uge 6 2024: Mundtligt årsprøve i SRO Opgaven evalueres gennem en mundtlig prøve. Det vil stå på Lectio, hvornår du skal til prøve.
Der gives en samlet karakter for det skriftlige produkt og den mundtlige prøve, og karakteren tæller med i næste standpunktskarakter for de indgående fag. I forbindelse med den mundtlige prøve får du udleveret et feedbackark, som læreren uploader i SRP-OneNote.

Formelle krav til opgaven

Omfang 8-10 sider (normalsider a’ 2400 tegn incl. mellemrum).
Opgaveformulering, indholdsfortegnelse, litteraturliste, noter/kildehenvisninger og bilag medregnes ikke i opgavens omfang.
Opgaveformulering Opgaveformuleringen (problemformulering og problemstillinger) som du har valgt skal sidde forrest i opgaven. Opgaveformuleringen skal indeholde dit navn, klasse og hvilke lærere, du har haft som vejledere.
Resumé Der skal desuden være et resumé med i opgave, det skal stå lige efter opgaveformuleringen. Det skrives på dansk og er ca 8-12 linjer.
Et resumé er en kort tekst (8-12 linjer) på dansk, der siger noget om den problemformulering, der behandles i opgaven, fremgangsmåden i opgaven og de væsentligste konklusioner på opgaven.
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen skal stå alene på den første side efter resuméet. Det er en liste over  hoved- og underafsnit i din opgave, hvor der står de sidetal, som afsnittene starter på. Indholdsfortegnelsen er den endelige disposition for din opgave. Sørg for, at sidetallene er korrekte.
Forord/Indledning Opgaven starter med et forord eller en indledning, hvor du præsenterer emnet og indkredser opgavens vigtigste problemstillinger. Dernæst forklarer du, hvordan du opfatter opgaveformuleringen og vil løse opgaven. Du bør komme ind på forarbejdet med hvordan du lavede dine egne faglige problemstillinger og evt. forklare hvordan du har afgrænset opgaven. Dvs. hvad du vil lægge vægt på i besvarelsen og evt. hvad der ikke indgår i opgaven.
I indledningen kan det også være en god ide at præsentere helt centrale materialer og metoder, som anvendes i opgaven.
Du kan med fordel skrive forordet/indledningen til sidst, så det passer til opgavens indhold.
Konklusion Her tager du stilling til, hvad du er nået frem til i forbindelse med din problemformulering. Afsnittet kan evt. have form af en opsummering, hvis du har lavet delkonklusioner efter hver faglig problemstilling. Måske kan problemformuleringen ikke besvares entydigt og sikkert. Så skal det fremgå – og det skal fremgå, hvorfor det forholder sig sådan.
Sidetal Sidetal og sidetal af skal angives på hver enkelt side i opgaven (fx 2 af 10, hvis det er side 2, og der er 10 sider i alt). Der skal være overensstemmelse mellem indholdsfortegnelsens og opgavens sidetal!
Layout Layout’ets opgave er at gøre den enkelte side og hele opgaven så overskuelig som muligt. Hovedafsnit skal have tydelige overskrifter, fx store bogstaver og evt. enkelt eller dobbelt understregning. Hovedafsnit kan passende begynde på en ny side. Underafsnit har også overskrifter, fx små bogstaver og evt. understregning. Underafsnit kan evt. nummereres 2.1, 2.2 osv. Det betyder hhv. første og andet underafsnit i andet hovedafsnit.
Citater Brug altid citationstegn ved citater. Fremhæv længere citater (dvs. 3 linjer og derover) ved at springe en linje over, lave indrykning og skrive med enkelt linjeafstand. Markér overspringelse i citater med prikker. 

 

Husk at citere præcist og bevare stavemåden. 

Henvisninger Når du citerer, skal du altid angive det med en henvisning til din kilde.[3] Hvis du refererer med dine egne ord fra en eller flere af dine kilder, skal der også være henvisninger. Der må altså ikke mangle dokumentation for din brug af litteraturen. Læseren skal altid kunne kontrollere, om du har forstået og benyttet litteraturen korrekt.

Henvisninger kan gives på flere måder. Du kan skrive henvisningen

–        direkte i teksten, som i eksemplet ovenfor i afsnittet “Citater”

–        i en parentes efter citatet

–        i en fodnote nederst på siden eller evt. efter hvert afsnit eller efter opgaveteksten

Når du henviser til et værk, skal du altid angive sidetal i det pågældende værk. Hvis du henviser til flere sider, kan du gøre det således:

s. 86-87 eller s. 86f. – Det betyder side 86 og den følgende side.

23-26 eller s. 23ff. – Det betyder side 23 og de følgende sider.

Henviser du til samme kilde og sidetal flere gange i træk, kan du blot skrive ”ibid.”, som indikerer, at der henvises til ovenstående kildehenvisning.

Der findes en uddybende forklaring om henvisninger og litteraturliste her.

Litteraturliste

(Jf. Føge m.fl. (2005), s. 137)

Denne skal stå for sig selv på en side i slutningen af opgaven. Følgende skal være angivet: Forfatternavn (efternavn først, så fornavn) – titel i kursiv – udgave – forlag og udgivelsessted – udgivelsesår; evt. bindnr. – sidetal.

Hvis du flere gange i opgaven henviser til samme bog, er det praktisk at   lave en forkortelse. Forkortelsen angives i litteraturlisten, fx:

Føge, Peter og Hegner, Bonnie (red.), Primus 1, almen studieforberedelse i grundforløbet, 1. udg. Systime, Herning 2005.  

Avis- og tidsskriftartikler anføres med forfatter (efternavn, fornavn) – artiklens titel i citationstegn – avisens/tidsskriftets navn i kursiv – avisens dato og årstal/tidsskriftets årstal, årgang, nummer og sidetal.

Materiale fra internettet skal også fremgå af litteraturfortegnelsen med nøjagtig angivelse af netadressen og den dato, man har hentet oplysningerne.

Opbyg gerne litteraturlisten i forskellige materialekategorier, men kun hvis litteraturlisten har så stort et omfang, at det giver mening.

Du kan få hjælp til arbejde med henvisninger og litteraturliste i skolens vejledning, som findes på Skriftstedet på hjemmesiden.

Bilag Indsættes efter litteraturlisten. Bilagsmateriale vil oftest være materiale, som ikke umiddelbart er tilgængeligt for vejledere og censor, dvs. f.eks. eget materiale i form forsøg, undersøgelser, interviews, modeller, statistik mm.

Bilagsmateriale tæller ikke med i det samlede sidetal.

Afslutning af arbejdet Læs din opgave igennem og ret evt. meningsforstyrrende fejl.
Aflevering af opgaven Opgaven skal afleveres elektronisk i Lectio i én samlet pdf-fil.

Husk navn og klasse på hver side og husk side af side

Opgaver i fremmedsprog Hvis du vælger at skrive den opgave, der er stillet i et fremmedsprog, som er studieretningsfag, skal du ikke skrive opgaven på fremmedsproget, men primærteksterne skal læses på originalsproget og der skal citeres på originalsproget.

 

Vigtigt!

Kontrollér, at alle ovenstående formalia-krav er i orden. Hvis du er i tvivl om særlige krav eller måder at gøre tingene på i de fag, du skriver i, så spørg din vejleder/studieretningslærer. Stavemåde og tegnsætning bør også være i orden – andet kan i værste fald koste points. Sproget bør ikke være unødig kompliceret eller smart.

En god opgave kræver andet end ovenstående formalia-krav. Husk også at arbejde med opgavens faglighed, opbygning og disponering. Hav i den forbindelse fokus på:

  • at besvare opgaveformuleringen fyldestgørende med inddragelse af begge fags faglighed.
  • at tage læseren i hånden og forklare fremgangsmåde og sammenhænge undervejs i opgaven.
  • at lave overgange og delkonklusioner, som samler op og binder opgavens dele sammen.
  • at tænke tværfagligt og inddrage begge fag i så store dele af opgaven som muligt.

[1] Opgavebesvarelser og rapporter i matematik, fysik og kemi består dog ofte helt eller delvist af standardformuleringer, og du skal ikke angive, hvor de stammer fra, og du skal ikke angive dem som citat.

[2] Undervisningsministeriet, Læreplan for studieretningsprojektet, 2017, s. 2

[3] Opgavebesvarelser og rapporter i matematik, fysik og kemi består dog ofte helt eller delvist af standardformuleringer, og du skal ikke angive, hvor de stammer fra, og du skal ikke angive dem som citat.

Feedback-skema

Efter den mundtlige årsprøve får du et udfyldt feedback-skema af din lærer. Du skal gemme skemaet til, når du skal skrive SRP i 3.g. Brug skemaet der, så du ikke laver de samme fejl i din SRP.

Den mundtlige årsprøve

Som afslutning på SRO-processen afholdes en individuel prøve på 24 min med deltagelse af begge dine vejledere. Du indleder med 6-8 min. præsentation af opgavens problemstillinger og konklusioner samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene. I den efterfølgende mundtlige dialog om opgaven behandles primært opgavens faglige konklusioner og dine metodiske overvejelser.

I slutningen af prøven får du en samlet karakter for opgave og den mundtlige præstation. I forbindelse med karaktergivningen vil du få en grundig mundtlig feedback fra dine vejledere, så du ved, hvordan du kan forbedre dig frem mod SRP i 3g. Du får desuden udleveret et retteskema ang. det skriftlige produkt, som læreren lægger i SRP-OneNote: SRP 2020-23  (Webvisning)Du må meget gerne selv skrive dine erfaringer og refleksioner ang. SRO ned i OneNote også.

Som forberedelse til den mundtlige årsprøve er det en god ide at udarbejde et talepapir, som kan bruges til at strukturere dit indledende oplæg ved selve årsprøven. Det er vigtigt, at du ikke formulerer dig i lange sætninger i talepapiret, da du ikke må læse op af talepapiret til årsprøven. Talepapiret er kun tænkt som en hjælp til struktur for oplægget og som noget, du kan støtte dig til en gang imellem.

Du kan anvende dette skema til at lave dit talepapir, men du må gerne udbygge og præge det selv.

Ved bedømmelsen lægges vægt på:

– om opgaveformuleringen er besvaret

– relevant udvælgelse, anvendelse og kombination af viden og metoder fra indgående fag

– den faglige indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder

– anvendelse af relevant materiale

– den faglige formidling og fremstillingsform.

– den mundtlige præsentation af projektet og dets vigtigste konklusioner

– faglig indsigt og fordybelse i den faglige dialog samt kombination af viden fra indgående fag.

– eksaminandens evne til at foretage metodiske og tværfaglige overvejelser i forbindelse med projekter og valg af indgående fag.

Snyd

På nettet kan du nemt finde sider, der giver ”gode råd” til, hvordan man kan snyde i de skriftlige opgaver i gymnasiet. I virkeligheden er det dog et rigtigt dårligt råd, der kan få store konsekvenser for dig. Der er ikke nogen acceptabel grund til snyd

Typiske eksempler på hvad du IKKE må i SRO:

  • Du skriver direkte af fra et andet materiale uden citationstegn, men dog med henvisning. Hvis der er tale om ordret afskrift, er der tale om citat, og du skal derfor bruge citationstegn efterfulgt af en henvisning på følgende måde: ”Teksten der skrives ordret af” (Forfatter, årstal, sidetal). Vær opmærksom på at citater aldrig må udgøre en væsentlig del af bevarelsen. Opgavebesvarelser og rapporter i matematik, fysik og kemi består dog ofte helt eller delvist af standard-formuleringer, og du skal ikke angive, hvor de stammer fra, og du skal ikke angive dem som citat.
  • Du skriver direkte af fra andre elever, internettet eller andet materiale i opgaven eller dele af opgaven uden kildehenvisning. Det er ikke nok, at der blot er byttet om på enkelte ord, at sætninger er udeladt eller, at der er ændret et ”som” til ”der” til at gøre det til din egen tekst. Der skal være en selvstændig fremstilling af materialet, og der skal henvises til det materiale, som du anvender.
  • Du har fået en anden til at skrive din opgave for dig. Man må naturligvis gerne hente hjælp og inspiration til sine opgaver fra andre, og man må også gerne få andre til at læse sine opgaver igennem, men man må ikke få andre til decideret at skrive sine opgaver for sig. Hvis der er mistanke om dette, vil du blive indkaldt til en samtale, hvor du vil blive bedt om at redegøre for det faglige indhold af opgaven.

Eksemplariske opgaver

Her kan du finde eksemplariske løsninger af opgaver

SRO samfundsvidenskabelig og engelsk

SRO Biokemi

SSO

I 2. HF skal du udarbejde en Større Skriftlig Opgave (SSO), som er et individuelt projekt, hvor du inden for et selvvalgt emne fordyber dig i en faglig problemstilling. Dvs. at du skal arbejde alene med et emne, som du synes er så spændende, at du kan fordybe dig i det i længere tid.

Faglige mål for SSO

Den større skriftlige opgave skrives som udgangspunkt i ét fag, men der er mulighed for at skrive i to fag. Skriver du i ét fag skal du have det på min. B-niveau, mens det evt. andet fag kan være på min. C-niveau. Opgaven skal opfylde de faglige mål for SSO, samt de(t) faglige mål i de(t) fag, du skriver opgaven i. De faglige mål for SSO ser således ud:

− demonstrere evne til at planlægge og undersøge en faglig problemstilling gennem at anvende relevante faglige tilgange og metoder samt vurdere fagets/fagenes bidrag til resultatet af undersøgelsen

− demonstrere faglig indsigt og fordybelse gennem at opfylde relevante faglige mål i de(t) indgående fag og ved at sætte sig ind i nye faglige områder

− udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale

− demonstrere evne til faglig formidling, herunder faglig argumentation og anvendelse af faglige begreber

− besvare en stillet opgave, således at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen

− beherske fremstillingsformen i en faglig opgavebesvarelse, herunder resumé, citat-teknik, noter, kildehenvisninger og litteraturliste.

Sagt på en anden måde skal du vise læseren, at du kan anvende fagets metoder – hvordan arbejder man i dette fag og hvorfor? Du skal også vise, at du ved hvordan man skriver en stor opgave med korrekt brug af citater, henvisninger, noter og litteraturliste.

  • Demonstrere evne til at planlægge og undersøge en faglig problemstilling vil sige, at du viser, at du kan finde materiale om emnet og at du kan strukturere det, og arbejde med det, så du besvarer opgaveformuleringen.
  • Når du demonstrerer faglig indsigt vil det sige, at du viser, at du ved hvordan man anvender fagets metoder.
  • Når du udvælger materiale, viser du, at du kan finde relevant materiale. (Hvis du henter fan-hjemmesider som eneste materiale, viser du IKKE at du kan finde relevant materiale.)
  • Når du formidler skal du vise, at du kan skrive et flydende sammenhængende dansk, og at du kan argumentere for dine analyser og konklusioner vha. eksempler fra materialet.
  • Når du viser at du kan besvare en stillet opgave, så besvarer du samtlige punkter i din opgaveformulering.
  • Når du overholder formalia, dvs. krav til omfang, noteteknik, henvisninger osv. så viser du, at du behersker fremstillingsformen.

Plan for SSO

Årgangssamling (SSO)

Du har kun en uge til at skrive opgaven i. Derfor er det meget, meget vigtigt, at du møder op til vejledningen med et klart emne og en del materiale (bøger, links til artikler osv). Du skal også have tænkt over hvad, du kan undersøge (emne), hvorfor du vil undersøge emnet (motivation) og hvordan, du gerne vil undersøge det (metode). Hvis du kan fortælle dine vejledere det, så kan de let hjælpe dig med at få det formuleret, så det passer til krav om emnefelt, motivation og metode.

Du mødes med din vejleder INDEN du skriver opgaven, men også MENS du skriver den. Plan for vejledningen følger her:

10/01/24 SSO-optaktsforløb og opstart af mini-SSO
10-12/01/24 Mini-SSO
12/01/24 SSO fagbazar. Her kan du tale med de forskellige fags lærere om dine ideer.
15/1-24 Valg af det fag, som du gerne vil skrive din SSO i.
24/01/24 Du skal aflevere ”Brev til min vejleder”, som bl.a. indeholder info om det emne du gerne vil skrive om. Du får tid i en danskmodul i uge 3 eller 5 til at arbejde med brevet. Allerede 6/2 ligger den første individuelle vejledning, hvor du præsenterer brevet til din vejleder og sammen finder I ud af hvordan du kommer bedst videre.
25/01/24 1. individuel vejledning
06/02/24 Aflevering af  udkast til opgavens faglige problemstillinger.
07/02/24 2. individuel vejledning
20/02/24 Aflevering af endelige overvejelser om opgavens faglige problemstillinger. Under hver problemstilling skal du skrive, hvilken litteratur der anvendes til at besvare problemstillingen.
21/02/24 3. individuel vejledning. Dette er sidste vejledning inden skriveugen.
08/03/24 SSO udleveres i Netprøver (11:30) + ½ skrivedag med obligatorisk skriveværksted.
11/03/24 Skrivedag med obligatorisk skriveværksted.
12/03/24 Skrivedag med obligatorisk skriveværksted + 4. individuelle vejledning. Her skal du forinden have afleveret udkast til disposition, ligesom du kan præsentere hvad ellers har lavet indtil videre og du kan stille afklarende spørgsmål og få hjælp.
13/03/24 Skrivedag
14/03/24 Skrivedag + SSO-workshop (Virtuelt)
15/03/23 SSO afleveres i Netprøver (kl. 11:30)

Vejledning og brev til vejleder

Før/forberedelse  Under  Efter
1. vejledning

25/01/24

Du afleverer ”brev til min vejleder”

24/01/24

I diskuterer brevet til vejlederen, og I lægger jer fast på et emne, som din(e) vejleder(e) kan godkende. Du undersøger emnet noget mere, og du overvejer, hvilke faglige problemstillinger, du kan arbejde med.

 

2. vejledning

07/02/24

Aflevering af udkast til faglige problemstillinger.

06/02/24

Du får feedback på dit arbejde, og I diskuterer de faglige problemstillinger, du har foreslået. Du fortsætter din undersøgelse med det fokus, som du har fået på vejledermødet. Du skal skrive videre på de faglige problemstillinger.
3. vejledning

21/02/24

Aflevering af endelige overvejelser om de faglige problemstillinger samt den litteratur, du vil bruge til at undersøge dem.

20/02/24

Du får feedback, og I diskuterer de faglige problemstillinger, du er kommet frem til samt den litteratur, du har foreslået. Du fortsætter din undersøgelse ved at læse videre i din litteratur.

Din(e) vejleder(e) udarbejder en opgaveformulering, som du får udleveret den 08/03/24.

4. vejledning

12/03/23

Aflevering af udkast til disposition. Du får feedback på din disposition.
Du kan stille spørgsmål om ting, du er i tvivl om.
Du skriver din SSO færdig

Du kan kontakte din(e) vejleder(e) i hele perioden, så du kan få besvaret korte opklarende spørgsmål. Sørg for at have en aftale med din(e) vejleder(e), om hvordan og hvornår de kan træffes. Under alle omstændigheder er du altid velkommen til at stille spørgsmål til din(e) vejleder(e) i Lectio.

I forløbet vil der være fire fastlagte vejledninger, tre før skriveugen og én i skriveugen. Det er et krav at du møder forberedt op til vejledningerne:

Du kan finde SSO-OneNote-mappen her: SSO 2022-24

Nedenfor kan du se ”brev til min vejleder”:

Kære vejleder(e)

Jeg skriver i fagene:                                                  og_______________________________________

 

Jeg ønsker at skrive om følgende emne (eller et af følgende emner):

 

Med følgende problemformulering/fokus og inddragende:

 

Jeg har fundet følgende hjemmesider og bøger til projektet:

 

Opgaveformuleringen

Det er dig selv, der kommer med ideen til hvilket emne og fag, du vil beskæftige dig med i din SSO. Du får tildelt 1 eller 2 vejledere af skolen (1 hvis du kun skriver i et fag). Når du kommer til første vejledning, skal din vejleder underskrive en blanket, hvor du har skrevet temaet på. Det er vigtigt, at din vejleder godkender emnet, så du er sikker på, at det hører ind under det valgte fag/de valgte fag. Det er også vigtigt, at du fortæller din vejleder, hvordan du gerne vil arbejde med emnet, for det er din vejleder, der skriver opgaveformuleringen. Vejlederen skal forsøge at skrive opgaveformuleringen, sådan at den svarer til, hvad du har ønsket under vejledningen. Derfor er det meget vigtigt, at du siger, hvordan du gerne vil arbejde og hvorfor.

Opgaveformuleringen må ikke laves, så den ligner noget, du allerede har fået gennemgået i undervisningen, så det er klogt at vælge noget, der ligger ud over, hvad du har lavet i faget i skolen.

Formelle krav til opgaven

Formalia betyder hvilke regler der er for opgaven i forhold til, hvordan du skal opstille teksten, hvordan du citerer rigtigt osv. Nedenfor kan du se en oversigt hvordan du opbygger din opgave, og hvordan du overholder formalia:

Omfang 10-15 sider (normalsider à 2400 tegn inkl. mellemrum). I nogle fag kan dele af opgaven blive opgjort anderledes, når der er tale om symbolsprog fx i matematik.

Det er vigtig at overholde krav til omfanget.

Resume Resumeet skrives på dansk og er en kort beskrivelse af opgavens indhold. Et resume fylder typisk 10-20 linjer og indeholder en præsentation af projektets problemstilling, de væsentligste resultater og konklusioner.

Resumeet placeres inden indholdsfortegnelsen. 

Du kan læse mere og se en video om, hvordan man skriver et godt resumé her: Afsnit om resumé fra iBogen Opgaveguide.

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen skal stå alene på den første side efter resumeet. Den er en liste over din opgaves hoved- og underafsnit med angivelse af de sidetal, afsnittene starter på. 
Indledning Opgaven indledes med en indledning, hvor du præsenterer emnet og indkredser de centrale problemstillinger, som opgaven handler om. Dernæst forklarer du, hvordan du opfatter opgaveformuleringen og vil løse opgaven. I indledningen kan det også være en god ide at præsentere helt centrale materialer og metoder, som anvendes i opgaven.Skriv indledningen til sidst, så den passer til opgavens indhold. 

Du kan læse mere og se en video om, hvordan man skriver en god indledning her: Indledning fra iBogen Opgaveguide.

Konklusion Her tager du stilling til, hvad du er nået frem til i forbindelse med din problemformulering. Afsnittet kan evt. have form af en opsummering, hvis du har lavet delkonklusioner efter hver faglig problemstilling. Måske kan problemformuleringen ikke besvares entydigt og sikkert. Så skal det fremgå – og det skal fremgå, hvorfor det forholder sig sådan. 

Du kan læse mere og se en video om, hvordan man skriver en god konklusion her: Afsnit om konklusion fra iBogen Opgaveguide.

Sidetal Sidetal og sidetal af skal angives på hver enkelt side i opgaven. Eksempelvis side 1 af 20. Der skal være overensstemmelse mellem indholdsfortegnelsens og opgavens sidetal! 
Layout Layout’et skal gøre den enkelte side og hele opgaven så overskuelig som muligt. Hovedafsnit skal have tydelige overskrifter, fx store bogstaver og evt. enkelt eller dobbelt understregning. Hovedafsnit kan passende begynde på en ny side. Underafsnit har også overskrifter, fx små bogstaver og evt. understregning. Underafsnit kan evt. nummereres 2.1, 2.2 osv. Det betyder hhv. første og andet underafsnit i andet hovedafsnit.  
Citater Brug altid citationstegn ved citater. Fremhæv længere citater (dvs. 3 linjer og derover) ved at springe en linje over, lave indrykning og skrive med enkelt linjeafstand. Markér overspringelse i citater med prikker. Husk at citere præcist og bevare stavemåden
Henvisninger Når du citerer, skal du altid angive det med en henvisning til din kilde. Hvis du refererer med dine egne ord fra en eller flere af dine kilder, skal der også være henvisninger. Der må altså ikke mangle dokumentation for din brug af litteraturen. Læseren skal altid kunne kontrollere, om du har forstået og benyttet litteraturen korrekt. Henvisninger kan gives på flere måder. Du kan skrive henvisningen 

    • i en parentes efter citatet 
    • i en fodnote nederst på siden eller evt. efter hvert afsnit eller efter opgaveteksten 

Det er vigtigt, du er konsekvent i den måde, du henviser på.

Når du henviser til et værk, skal du altid angive sidetal i det pågældende værk. Hvis du henviser til flere sider, kan du gøre det således: 

s. 86-87 eller s. 86f. – Det betyder side 86 og den følgende side. 

23-26 eller s. 23ff. – Det betyder side 23 og de følgende sider. 

Henviser du til samme kilde og sidetal flere gange i træk, kan du blot skrive ”ibid.”, som indikerer, at der henvises til ovenstående kildehenvisning. 

Opgavebesvarelser og rapporter i matematik, fysik og kemi består dog ofte helt eller delvist af standardformuleringer. Du skal ikke angive dem som citat eller angive, hvor de stammer fra.

Der findes en uddybende forklaring om henvisninger og litteraturliste her.

Litteraturliste Litteraturlisten skal stå for sig selv på en side i slutningen af opgaven. Følgende skal være angivet: Forfatternavn (efternavn først, så fornavn) – titel i kursiv – udgave – forlag og udgivelsessted – udgivelsesår; evt. bindnr. – sidetal. 

Hvis du flere gange i opgaven henviser til samme bog, er det praktisk at lave en forkortelse (Fx jf. Føge m.fl. (2005), s. 137). 

Forkortelsen angives i litteraturlisten. 

Føge, Peter og Hegner, Bonnie (red.), Primus 1, almen studieforberedelse i grundforløbet, 1. udg. Systime, Herning 2005. (Føge m.fl., 2005). 

Avis- og tidsskriftartikler anføres med forfatter (efternavn, fornavn) – artiklens titel i citationstegn – avisens/tidsskriftets navn i kursiv – avisens dato og årstal/tidsskriftets årstal, årgang, nummer og sidetal.  

Materiale fra internettet skal også fremgå af litteraturfortegnelsen med nøjagtig angivelse af netadressen og den dato, man har hentet oplysningerne. 

Opbyg gerne litteraturlisten i forskellige materialekategorier, men kun hvis litteraturlisten har så stort et omfang, at det giver mening. 

Du kan få hjælp til arbejdet med henvisninger, litteraturliste mm. her i skolens vejledning. 

Bilag Indsættes efter litteraturlisten. Bilagsmateriale vil oftest være materiale, som ikke umiddelbart er tilgængeligt for vejledere og censor, dvs. f.eks. eget materiale i form forsøg, undersøgelser, interviews, modeller, statistik mm.

Bilagsmateriale indgår ikke direkte i bedømmelsen og tæller ikke med i det samlede sidetal.

Afslutning af arbejdet VIGTIGT! Læs korrektur på din opgave. Sproget er en del af bedømmelseskriterierne.
Aflevering af opgaven Opgaven skal afleveres elektronisk i Netprøver i én samlet pdf-fil.

Husk sidehoved med navn og klasse.

Sprog Du skal skrive din opgave på dansk også selvom det fx er i engelsk, du skriver (med mindre du har ansøgt om at skrive den på et andet sprog). Men dine citater skal være på det sprog, du citerer fra. Hvis du fx skriver om en engelsk roman, skal dine citater fra bogen være på engelsk, du skal altså ikke oversætte dem. Hvis du læser en engelsk artikel og vil citere journalisten, skal du ligeledes gøre det ordret på engelsk.

Snyd

På nettet kan du nemt finde sider, der giver ”gode råd” til, hvordan man kan snyde i de skriftlige opgaver i gymnasiet. I virkeligheden er det dog et rigtigt dårligt råd, der kan få store konsekvenser for dig. Der er ikke nogen acceptabel grund til snyd

Typiske eksempler på hvad du IKKE må i SSO:

  • Du skriver direkte af fra et andet materiale uden citationstegn, men dog med henvisning. Hvis der er tale om ordret afskrift, er der tale om citat, og du skal derfor bruge citationstegn efterfulgt af en henvisning på følgende måde: ”Teksten der skrives ordret af” (Forfatter, årstal, sidetal). Vær opmærksom på at citater aldrig må udgøre en væsentlig del af bevarelsen. Opgavebesvarelser og rapporter i matematik, fysik og kemi består dog ofte helt eller delvist af standard-formuleringer, og du skal ikke angive, hvor de stammer fra, og du skal ikke angive dem som citat.
  • Du skriver direkte af fra andre elever, internettet eller andet materiale i opgaven eller dele af opgaven uden kildehenvisning. Det er ikke nok, at der blot er byttet om på enkelte ord, at sætninger er udeladt eller, at der er ændret et ”som” til ”der” til at gøre det til din egen tekst. Der skal være en selvstændig fremstilling af materialet, og der skal henvises til det materiale, som du anvender.
  • Du har fået en anden til at skrive din opgave for dig. Man må naturligvis gerne hente hjælp og inspiration til sine opgaver fra andre, og man må også gerne få andre til at læse sine opgaver igennem, men man må ikke få andre til decideret at skrive sine opgaver for sig. Ved begrundet mistanke om dette, kan det i særlige tilfælde blive aktuelt med en samtale, hvor du vil blive bedt om at redegøre for det faglige indhold af opgaven.

SRP

I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt, som er et individuelt projekt, hvor du inden for et selvvalgt emne fordyber dig i en faglig problemstilling. Som afslutning på dette projekt skal du udarbejde et skriftligt produkt, der er udgangspunkt for en mundtlig eksamen. 

Studieretningsprojektet skrives som hovedregel i to fag, hvoraf mindst ét fag er på A-niveau, og mindst ét fag er et studieretningsfag. Alle fag kan altså i princippet indgå i SRP, heriblandt også fag på c-niveau. Fagene behøver ikke indgå med lige stor vægt. 

De faglige mål for SRP

De faglige mål for SRP er, at

– afgrænse, formulere og begrunde en problemformulering på baggrund af en kompleks faglig problemstilling

– besvare en stillet opgaveformulering, således at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen

– planlægge og gennemføre en undersøgelse af en problemstilling med anvendelse af viden, kundskaber og metoder fra indgående fag

– demonstrere faglig indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder

– udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder

– udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale

– gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstilling

– skriftligt formidle et fagligt område og beherske fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter, kildefortegnelse, omfang og layout

– mundtligt formidle et fagligt arbejde og de væsentligste konklusioner, samt indgå i en faglig dialog herom

– hvis studieretningsprojektet omfatter innovation, skal du udvikle og vurdere innovative løsningsforslag.

Plan for SRP

Årgangssamling (SRP)

Der er tre perioder i SRP-processen: en før-skrive-periode, en skriveperiode og en periode fra aflevering og frem til mundtlig eksamen. I alle tre perioder får du vejledning.

Vejledninger i før-skriveperioden

Din første vejledning er klassebaseret, og den fører frem til dit valg af fag.

Efter dit valg af fag gennemføres to individuelle vejledninger á 10 min med deltagelse af de udpegede vejledere, hvor emnevalg fastlægges og afgrænses.

Her vil du blive vejledt i udarbejdelsen af projektbeskrivelse og problemformulering.

Efter to individuelle vejledninger afleverer du din projektbeskrivelse og problemformulering, sådan at vejlederne kan tage udgangspunkt i disse ved udarbejdelsen af din endelige opgaveformulering.

Før-skriveperiodens opbygning

14/12/23 Skriftlighedstræning med fokus på gode ideer til SRP
5/1/24 Blokdag med SRP-optaktsforløb med årgangs- og klasseundervisning samt fagbazar og workshops.
11/1/24 Klasse-SRP med klassevejledning om valg af SRP-fag for dig og din klasse.
15/1/24 Valg af fag til SRP. Efterfølgende offentliggøres det, hvilke vejledere du har fået.
19/1/24 Individuel vejledning 1 mellem dig og de to vejledere (se skema med uddybende forklaring nedenfor)
uge 3-4 Biblioteksorientering. Besøg på Tårnby Bibliotek med din klasse
29/1/24 Individuel vejledning 2 mellem dig og de to vejledere (se skema med uddybende forklaring nedenfor).
Uge  5-7 Selvstændigt arbejde med projektbeskrivelsen.
18/2/24 Aflevering af udkast til projektbeskrivelse.
19/2/24 Individuel vejledning 3 mellem dig og de to vejledere (se skema med uddybende forklaring nedenfor).
20/2/23 Aflevering af den færdige SRP-projektbeskrivelse på Lectio kl. 11.30.

Uddybende forklaring af vejledning 1 og 2.

Nedenfor kan du se, hvordan du skal arbejde med projektbeskrivelsen og problemformuleringen under vejledningsprocessen. Det er et krav at du overholder nedenstående for at kunne gå til eksamen i SRP.

Før/forberedelse  Under  Efter
1. vejledning

 

19/1

Udfyld spørgsmål 1, 2 og 3 (fag, emne og materialer) læg det i SRP-OneNote-mappen senest 18/1.

 

Stil gerne specifikke spørgsmål til dine vejledere.

Præsentér udkast til pkt. emne og materiale for dine vejledere

 

Medbring eksempler på konkrete materialer, du vil benytte.

 

Stil specifikke spørgsmål til dine vejledere.

Søg efter svar på de opgaver eller anvend eller de gode råde, du har fået af dine vejledere.

 

Opdatér dit udkast til pkt. 1, 2 og 3.

 

2. vejledning

 

29/1

Lav et udkast til pkt. 4 og 5 (det overordnede spørgsmål og de underspørgsmål, der skal bruges til at besvare det), og læg det i SRP-OneNote-mappen senest 28/1. Præsentér udkast til pkt. 4 og 5, for dine vejledere.

 

Medbring (nye) eksempler på konkrete materialer, du vil benytte.

 

Stil (nye) specifikke spørgsmål til dine vejledere.

Søg efter svar på de opgaver eller anvend de gode råd, du har fået af dine vejledere.

 

Opdatér dit udkast til pkt. 1, 2, 3, 4 og 5.

 

 

3. vejledning

19/2

 

Gør dig overvejelser om de to fags forskellige metoder.

Udfyld alle 6 punkter i projektbeskrivelsen. Læg det i SRP-OneNote-mappen senest 18/2.

Præsenter din projektbeskrivelse for dine vejledere med særlig fokus på de faglige metoder i de forskellige fag. Opdater din projektbeskrivelse på baggrund af  samtalen med dine vejledere.

Når du er helt færdig med din projektbeskrivelse (pkt. 1-6), afleverer du  projektbeskrivelsen via den aflevering, der er oprettet på Lectio senest 20/2

 

Link til SRP-OneNote-mappe: SRP OneNote 2021-24

Skriveperiodens opbygning og vejledninger:

Perioden er på 10 hverdage og strækker sig over tre uger:

8/3/24 Udlevering af opgaveformulering kl. 11:30, og afholdelse af ½ skrivedag med årgangssamling og skriveværksted.
11/3 -15/3/24
(Uge 11)
Afholdelse af skrivedage mandag-fredag

    • 11/3: skrivedag
    • 12/3: skrivedag
    • 13/3: skrivedag med skriveværksted (både virtuelt og fysisk fremmøde)
    • 14/3: individuel vejledning 4 og workshop (begge virtuelle).
    • 15/3: skrivedag

18/3 – 22/3/24
(Uge 12)

Afholdelse af skrivedage mandag-fredag.

    • 18/3 skrivedag
    • 19/3: skrivedag
    • 20/3: skriveværksted og workshop (virtuelt)
    • 21/3: skrivedag
22/3/24 Opgaven afleveres fredag 22/3 kl. 11:30 i Netprøver.

Perioden fra aflevering af skriftligt produkt og frem til mundtlig eksamen

I perioden mellem aflevering og mundtlig eksamen vil du modtage vejledning i mundtlig præsentationsteknik og videnskabsteori samt metode. Du vil endvidere modtage vejledning i udarbejdelse af talepapir. Du kan se talepapiret under pkt. 12 i denne vejledning.

Dog må vejlederne ikke i denne periode kommentere studieretningsprojektets skriftlige produkt eller vejlede dig i det tilknyttede faglige emne.

Opgaveformulering, projektbeskrivelse og problemformulering

Se PPT fra videoen her

Hvad er opgaveformuleringen, og hvad går forud for udleveringen af den?

Opgaveformuleringen er de spørgsmål, du skal besvare i SRP’en, og som du bedømmes på af din vejleder og censor.

Allerførst skal du vælge et emne. Det er dig selv, der sammen med dine vejledere, vælger emne. Dine ønsker til emne bør i vid udstrækning imødekommes, men du har ikke krav på at skrive om hvad som helst. Hvis det ikke falder ind under et fag eller ligger i udkanten af faget, må emnet ændres, eller du må vælge at skrive i en anden fagkombination. Vejlederen/vejlederne skal med underskrift godkende det valgte emne.

Derefter skal du under vejledning udarbejde en projektbeskrivelse og en problemformulering for projektet.

Det er et krav, at du afleverer en skriftlig projektbeskrivelse og problemformulering til dine vejledere, for at du kan gå til eksamen.

På baggrund af dette udarbejder vejlederne din endelige opgaveformulering, som udleveres til dig ved projektperiodens begyndelse.

Vejlederne skal i den endelige opgaveformulering sikre, at der tages hensyn til din skriftlige projektbeskrivelse og problemformulering, men den skal samtidig være udformet sådan, at du ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse. Således vil der blive inddraget aspekter eller bilag, du ikke har drøftet med vejlederne.

Du må gerne arbejde videre med et emne, du tidligere har arbejdet med i undervisningen, men kravet om fordybelse i fagene betyder, at du skal inddrage nyt materiale, nye vinkler eller et nyt fagligt emne i mindst ét af projektets fag. Direkte genanvendelse af afsnit fra opgaver er ikke tilladt.

Hvad er en projektbeskrivelse og en problemformulering

Et centralt led i SRP-processen er, at du selv skal udarbejde en projektbeskrivelse og en problemformulering for din SRP. Projektbeskrivelsen er et vigtigt led i din arbejdsproces frem mod aflevering og forsvar af selve SRP, men den er også en forudsætning for at dine vejledere kan udarbejde den opgaveformulering, du skal besvare i din SRP. Det er vigtigt, at du opsøger hjælp fra dine vejledere, mens du udarbejder projektbeskrivelsen og problemformuleringen, men initiativet skal komme fra dig, og det er dig, som i sidste ende er ansvarlig for at aflevere din projektbeskrivelse og problemformulering. Hvis du ikke afleverer din projektbeskrivelse og problemformulering kan du ikke gå til eksamen i SRP.

Definition af projektbeskrivelse og problemformulering:

Projektbeskrivelse: er det samlede dokument, som du afleverer efter de to individuelle vejledninger (se pkt. 1-4 nedenfor).

Problemformulering: er det overordnede spørgsmål og et antal underspørgsmål i relation til den valgte flerfaglige problemstilling, som du formulerer. Problemformuleringen skal indgå i din projektbeskrivelse.

En projektbeskrivelse indeholder en afgrænsning og formulering af og en begrundelse for:

1) hvad der skal undersøges og analyseres,

2) hvilke materialer, der tænkes inddraget,

3) hvilke faglige metoder, der forventes benyttet.

4) dit udkast til et overordnet spørgsmål og et antal underspørgsmål (problemformuleringen)

Til arbejdet med projektbeskrivelsen oprettes en SRP-OneNote-mappe, hvor du løbende uploader dit skriftlige arbejde med projektbeskrivelsen. Du skal arbejde i og som minimum udfylde og aflevere den skabelon, du ser nedenfor/i OneNote. Du må gerne skrive mere/yderligere om projektbeskrivelsen end de punkter, der kræves i skabelonen.

Du kan finde SRP-OneNote-mappen her: SRP 2021-24  (Webvisning)

Øvrig deling af skriftligt materiale, spørgsmål, feedback mm. mellem dig og din vejleder kan ligeledes foregå i SRP-OneNote-mappen.

Skabelon til udfyldelse af projektbeskrivelse og problemformulering

Formelle krav til opgaven

Omfang  15-20 sider (normalsider à 2400 tegn inkl. mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lignende materialer medregnes ikke i omfanget.

Eventuelle bilag betragtes ikke som en del af det skriftlige produkt, der indgår i den samlede bedømmelse.

I nogle fag kan dele af opgaven blive opgjort anderledes, når der er tale om symbolsprog fx i matematik.

Det er vigtig at overholde krav til omfanget. 

Resume  Resumeet skrives på dansk og er en kort beskrivelse af opgavens indhold. Et resume fylder typisk 10-20 linjer og indeholder en præsentation af projektets problemstilling, de væsentligste resultater og konklusioner.

Resumeet placeres inden indholdsfortegnelsen.  

Du kan læse mere og se en video om, hvordan man skriver et godt resumé her: Afsnit om resumé fra iBogen Opgaveguide

Indholdsfortegnelse  Indholdsfortegnelsen skal stå alene på den første side efter resumeet. Den er en liste over din opgaves hoved- og underafsnit med angivelse af de sidetal, afsnittene starter på. 
Indledning  Opgaven indledes med en indledning, hvor du præsenterer emnet og indkredser de centrale problemstillinger, som opgaven handler om. Dernæst forklarer du, hvordan du opfatter opgaveformuleringen og vil løse opgaven. I indledningen kan det også være en god ide at præsentere helt centrale materialer og metoder, som anvendes i opgaven.

Skriv indledningen til sidst, så den passer til opgavens indhold. 

Du kan læse mere og se en video om, hvordan man skriver en god indledning her: Indledning fra iBogen Opgaveguide

Konklusion  Her tager du stilling til, hvad du er nået frem til i forbindelse med din problemformulering. Afsnittet kan evt. have form af en opsummering, hvis du har lavet delkonklusioner efter hver faglig problemstilling. Måske kan problemformuleringen ikke besvares entydigt og sikkert. Så skal det fremgå – og det skal fremgå, hvorfor det forholder sig sådan. 

Du kan læse mere og se en video om, hvordan man skriver en god konklusion her: Afsnit om konklusion fra iBogen Opgaveguide

Sidetal  Sidetal og sidetal af skal angives på hver enkelt side i opgaven. Eksempelvis side 1 af 20. Der skal være overensstemmelse mellem indholdsfortegnelsens og opgavens sidetal! 
Layout  Layout’et skal gøre den enkelte side og hele opgaven så overskuelig som muligt. Hovedafsnit skal have tydelige overskrifter, fx store bogstaver og evt. enkelt eller dobbelt understregning. Hovedafsnit kan passende begynde på en ny side. Underafsnit har også overskrifter, fx små bogstaver og evt. understregning. Underafsnit kan evt. nummereres 2.1, 2.2 osv. Det betyder hhv. første og andet underafsnit i andet hovedafsnit.  
Sprog SRP’en skal udarbejdes på dansk.
Citater  Brug altid citationstegn ved citater. Fremhæv længere citater (dvs. 3 linjer og derover) ved at springe en linje over, lave indrykning og skrive med enkelt linjeafstand. Markér overspringelse i citater med prikker. 

Husk at citere præcist og bevare stavemåden. 

Henvisninger  Når du citerer, skal du altid angive det med en henvisning til din kilde. Hvis du refererer med dine egne ord fra en eller flere af dine kilder, skal der også være henvisninger. Der må altså ikke mangle dokumentation for din brug af litteraturen. Læseren skal altid kunne kontrollere, om du har forstået og benyttet litteraturen korrekt. 

Henvisninger kan gives på flere måder. Du kan skrive henvisningen 

    • i en parentes efter citatet 
    • i en fodnote nederst på siden eller evt. efter hvert afsnit eller efter opgaveteksten 

Det er vigtigt, du er konsekvent i den måde, du henviser på- 

Når du henviser til et værk, skal du altid angive sidetal i det pågældende værk. Hvis du henviser til flere sider, kan du gøre det således: 

s. 86-87 eller s. 86f. – Det betyder side 86 og den følgende side. 

23-26 eller s. 23ff. – Det betyder side 23 og de følgende sider. 

Henviser du til samme kilde og sidetal flere gange i træk, kan du blot skrive ”ibid.”, som indikerer, at der henvises til ovenstående kildehenvisning. 

Opgavebesvarelser og rapporter i matematik, fysik og kemi består dog ofte helt eller delvist af standardformuleringer. Du skal ikke angive dem som citat eller angive, hvor de stammer fra.

Der findes en uddybende forklaring om henvisninger og litteraturliste her.

Litteraturliste  Litteraturlisten skal stå for sig selv på en side i slutningen af opgaven. Følgende skal være angivet: Forfatternavn (efternavn først, så fornavn) – titel i kursiv – udgave – forlag og udgivelsessted – udgivelsesår; evt. bindnr. – sidetal. 

Hvis du flere gange i opgaven henviser til samme bog, er det praktisk at lave en forkortelse (Fx jf. Føge m.fl. (2005), s. 137). 

Forkortelsen angives i litteraturlisten. 

Føge, Peter og Hegner, Bonnie (red.), Primus 1, almen studieforberedelse i grundforløbet, 1. udg. Systime, Herning 2005. (Føge m.fl., 2005). 

Avis- og tidsskriftartikler anføres med forfatter (efternavn, fornavn) – artiklens titel i citationstegn – avisens/tidsskriftets navn i kursiv – avisens dato og årstal/tidsskriftets årstal, årgang, nummer og sidetal.  

Materiale fra internettet skal også fremgå af litteraturfortegnelsen med nøjagtig angivelse af netadressen og den dato, man har hentet oplysningerne. 

Opbyg gerne litteraturlisten i forskellige materialekategorier, men kun hvis litteraturlisten har så stort et omfang, at det giver mening. 

Du kan få hjælp til arbejdet med henvisninger, litteraturliste mm. her i skolens vejledning. 

Bilag  Indsættes efter litteraturlisten. Bilagsmateriale vil oftest være materiale, som ikke umiddelbart er tilgængeligt for vejledere og censor, dvs. f.eks. eget materiale i form af forsøg, undersøgelser, interviews, modeller, statistik mm. 

Bilagsmateriale indgår ikke direkte i bedømmelsen og tæller ikke med i det samlede sidetal. 

Afslutning af arbejdet  VIGTIGT! Læs korrektur på din opgave. Sproget er en del af bedømmelseskriterierne. 
Aflevering af opgaven  Opgaven skal afleveres elektronisk i Netprøver i én samlet pdf-fil. 

Husk sidehoved med navn og klasse.  

(Bekendtgørelse Studieretningsprojektet – stx, august 2017) 

Den skriftlige opgave

  1. Den skal vise din evne til at besvare en opgaveformulering og til at planlægge og gennemføre en undersøgelse af en problemstilling med anvendelse af viden, kundskaber og metoder fra de to fag.
    Din evne til at besvare en opgaveformulering viser du ved at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en problemstilling.
  2. Du skal vise faglig indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i opgavens fag og sætte dig ind i relevante nye faglige områder.
  3. Du skal kunne udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale.
  4. Du skal kunne beherske skriftlig formidling og fremstillingsformen i en skriftlig opgave. 

 

1.1: Din evne til at overskue en problemstilling viser du ved, at

  • du sætter dig ind i emnet og relevant litteratur/materiale
  • du afgrænser din opgave

 

1.2: Evne til at bearbejde en problemstilling viser du ved, at

  • du tager stilling til de faglige og metodiske problemer, der knytter sig til arbejdet med opgaven
  • du tilrettelægger og foretager evt. eksperimenter og undersøgelser
  • du regner evt. opgaver, der indgår
  • du redegør for problemstillingen, analyserer problemerne og resultaterne, vurderer, diskuterer og konkluderer
  • Ved en innovativ tilgang skal du udvikle og vurdere et innovativt løsningsforslag.

 

1.3: Evne til at disponere en problemstilling viser du ved, at

  • du selv disponerer opgaven med en klar og ’logisk’ opbygning
  • du bevæger dig fra et redegørende til et analyserende og videre til et vurderende/konkluderende niveau

 

1.4: Evne til at sammenfatte en problemstilling viser du ved, at

  • du konkluderer på dit arbejde, således at der er overensstemmelse mellem opgaveformulering og konklusion. Desuden udarbejder du et resumé

 

1.5: Evne til skriftligt at formidle en problemstilling viser du ved, at

  • du skriftligt præsenterer dit arbejde med emnet på en sådan måde, at en ’interesseret læser’ kan følge den tankegang, der ligger bag opgaven
  • du dokumenterer og henviser, sådan som faget/fagene og opgaven kræver

 

2: Evne til faglig fordybelse viser du ved, at

  • du kan arbejde med materiale, der mere indgående belyser emnet, end der er mulighed for i den daglige undervisning i faget/fagene
  • du kan arbejde på det niveau, der gælder for faget/fagene

Der findes i øvrigt nærmere udformede anvisninger om indholdet af opgaven i de forskellige fag. De kan ses på fagenes hjemmesider, fx på EMU (www.emu.dk).

 

3: Evne til at udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale viser du ved, at

  • du er i stand til at opsøge og udvælge relevant litteratur på et passende fagligt niveau, samt strukturere, bearbejde og anvende dette i opgaven

 

4: Evne til at beherske skriftlig formidling og fremstillingsformen i en skriftlig opgave viser du ved, at

  • du formulerer dig klart og laver en sproglig ensartet og sammenhængende opgave
  • du laver en opgave, der lever op til nedenstående formelle krav.

SRP med innovation

Hvis du vælger den innovative tilgang, skal du undersøge et problem og udarbejde og vurdere et innovativt løsningsforslag. Dit løsningsforslag skal give værdi for andre, og skal enten tilføre noget nyt til en eksisterende kontekst eller skal afprøve en eksisterende løsning i en ny kontekst.

Du skal udarbejde en skriftlig besvarelse til SRP, hvor du dokumenterer et produkt som en del at dit løsningsforslag fx vedlægger et billede af et kampagneværktøj, eller en app. Din skriftlige besvarelse skal i øvrigt opfylde de formelle krav til SRP.

SRP med selvproduceret produkt

Hvis du skriver i et kunstnerisk fag (musik, drama, mediefag eller billedkunst) eller hvis studieretningsprojektet omfatter innovative løsninger, kan en del af dit anvendte materiale være et selvproduceret produkt. I den skriftlige opgave skal du dokumentere dit selvproducerede produkt, da den skriftlige opgave indgår som et væsentligt element i bedømmelsen.

Snyd

På nettet kan du nemt finde sider, der giver ”gode råd” til, hvordan man kan snyde i de skriftlige opgaver i gymnasiet. I virkeligheden er det dog et rigtig dårligt råd, der kan få store konsekvenser for dig. Der er ikke nogen acceptabel grund til snyd.
Husk, du skal skrive din opgave selv, du må ikke medtage passager eller afsnit, som du ikke selv har skrevet med mindre du citerer og laver korrekte henvisninger.

Typiske eksempler på hvad du IKKE må i SRP: 

Du skriver direkte af fra et andet materiale uden citationstegn, men dog med henvisning. Hvis der er tale om ordret afskrift, er der tale om citat, og du skal derfor bruge citationstegn efterfulgt af en henvisning på følgende måde: ”Teksten der skrives ordret af” (Forfatter, årstal, sidetal). Vær opmærksom på at citater aldrig må udgøre en væsentlig del af bevarelsen. Opgavebesvarelser og rapporter i matematik, fysik og kemi består dog ofte helt eller delvist af standard-formuleringer, og du skal ikke angive, hvor de stammer fra, og du skal ikke angive dem som citat. 

Du skriver direkte af fra andre elever, internettet eller andet materiale i opgaven eller dele af opgaven uden kildehenvisning. Det er ikke nok, at der blot er byttet om på enkelte ord, at sætninger er udeladt eller, at der er ændret et ”som” til ”der” til at gøre det til din egen tekst. Der skal være en selvstændig fremstilling af materialet, og der skal henvises til det. 

Du har fået en anden til at skrive din opgave for dig. Man må naturligvis gerne hente hjælp og inspiration til sine opgaver fra andre, og man må også gerne få andre til at læse sine opgaver igennem, men man må ikke få andre til decideret at skrive sine opgaver for sig. 
En del eller hele din opgave er genereret af en AI-baseret Chatbot, fx ChatGPT.

Den mundtlige eksamen

Den mundtlige eksamination afholdes i eksamensperioden i slutningen af 3.g.  

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation af projektets centrale problemstillinger og vigtigste konklusioner. Eleven indleder med en præsentation på 10 minutter. Eksaminationen former sig derefter som en faglig samtale mellem elev, eksaminator og censor med udgangspunkt i den mundtlige præsentation og det skriftlige produkt. I fremlæggelsen og den efterfølgende samtale skal der indgå metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser. 

Skema til talepapir

Metode og videnskabsteori

I fremlæggelsen og den efterfølgende samtale skal du inddrage metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser, som er relevante i forbindelse med projektets gennemførelse. 

Det er en god idé at der indgår metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser i det skriftlige produkt, men det er ikke et krav. Skolen anbefaler at du skriver et kortere afsnit om de metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser, der er indgået i forbindelse med projektet i din indledning. Du kan her fx skrive et afsnit om fremgangsmåde i et naturvidenskabeligt fag og lade dig inspirere af de metodeovervejelser, du havde med i dit arbejde med problemformulering og projektbeskrivelse. 

I løbet af de tre år med flerfaglige forløb, DHO og SRO har du arbejdet med bogen Vidensmønstre: https://vidensmoenstre.systime.dk/. Her kan du finde videnskabsteoretiske begrebspar og læse op på metode og videnskabsteori, som du forventes at inddrage i din SRP. Som minimum forventes det, at du inddrager ét videnskabsteoretisk begrebspar. 

Fag

Biologi

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

Formalia
Den skriftlige prøves varighed er 5 timer.

Opgavesættet udarbejdes centralt, og der stilles opgaver inden for kernestoffet.

Opgavesættet er digitalt og udlevering af opgavesæt og aflevering af besvarelse foregår via netprøver.dk

Det skriftlige opgavesæt er opbygget som en webside og består normalt af fire opgaver, hvoraf eksaminanden vælger tre. Hvis en eksaminand afleverer besvarelse af alle fire opgaver, er det kun de først forekommende, som indgår i bedømmelsen.

Eksaminanderne forventes at benytte digitale, ikke-net baserede redskaber og matematikprogrammer til løsning af opgaverne. Der kan være videoer til opgaven og større datafiler, der udleveres som excelfiler, samt filer, der skal læses af alignmentprogrammer.

Man må medbringe alle bøger, noter og materiale udleveret i undervisningen.

Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen af en skriftlig opgavebesvarelse er en helhedsbedømmelse på baggrund af de faglige mål og bedømmelseskriterierne, og der gives én karakter. Den bygger altså ikke alene på en opgørelse af korrekte henholdsvis fejlagtige svar på de enkelte stillede opgaver.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at eksaminanden er i stand til at vise overblik og inddrage og anvende relevant kernestof og relevante metoder eller modeller i besvarelsen af opgavens problemstillinger. Der lægges vægt på at besvarelsen er fokuseret og tankegangen fremstår klart ved sammenhængende faglige forklaringer, anvendelse af fagbegreber, fagsprog, grafer, figurer, modeller, beregninger, digitale værktøjer og forklarende tekst. For de enkelte opgaver er det således ikke tilstrækkeligt, hvis den nok indeholder det korrekte resultat, men ikke indeholder dokumentation eller begrundelser i tilstrækkeligt omfang.

Ved brug af digitale værktøjer, herunder matematiske, skal dokumentationen også være af en sådan karakter, at eksaminandens tankegang er forståelig uden specifikt kendskab til disse digitale værktøjer. Eksaminandens talforståelse i form af brug af betydende cifre og enheder indgår også i bedømmelsen. Vurderingen af en models anvendelighed inddrager som udgangspunkt altid biologiske overvejelser og begrundelser.

7 gode råd

  1. Vær opmærksom på hvilke krav, der stilles i opgaven, fx beskriv, forklar, diskutér eller vurdér.
  2. Svar så præcist som muligt på de stillede spørgsmål. Skriv ikke fyld – mængden af tekst giver ikke i sig selv bedre karakter.
  3. Undlad at skrive indledninger til opgaverne og lad være med at gentage de stillede spørgsmål i din opgavebesvarelse.
  4. Besvar altid alle de opgaver, der forlanges i besvarelsen og spring aldrig et delspørgsmål over. Planlæg din tid, så du når det hele.
  5. Brug bøger til opslag. Undlad at skrive afsnit af efter bøger eller hente hele afsnit ind fra egen computer.
  6. Læs korrektur på din besvarelse og kontroller, at du har svaret præcist på alt og på det, der bliver spurgt om.
  7. Anvend biologiske, kemiske og bioteknologiske fagudtryk frem for dagligdagsudtryk, og formuler dig i øvrigt på almindeligt forståeligt dansk.

Eksempler på forskellige typeopgaver

Opgave 1. Arktiske fødekæder

Opgave 2 – Glycogen storage disease

Opgave 3 – Koralrev

Opgave 4- Fotosyntese
To forskellige eksempler på besvarelse af samme opgave med kommentarer af lærerne
http://www.frborg-gymhf.dk/metro/sider/side301c.htm

Skriftlig progressionsplan

Bioteknologi

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

Den skriftlige prøve i bioteknologi er en digital skriftlig prøve fra sommer 2020.

Den digitale prøve er af 5 timers varighed, og udlevering af prøvesæt og aflevering af prøvebesvarelse foregår via netprøver.dk. Et prøvesæt består af fire opgaver, som hver indeholder 4-5 delspørgsmål. Af de fire opgaver er opgave 1 og 2 obligatoriske, mens kun en af opgaverne 3 og 4 skal besvares.

Man må medbringe alle bøger, noter og materiale udleveret i undervisningen. Det er MEGET vigtigt man medbringer sin formelsamling: Bioteknologi A – et overblik.

At prøven er digital betyder den er opbygget som en webside. Prøven er uden netadgang, men der vil blive anvendt følgende nye digitale elementer:

– Videoer
– Større datafiler, der leveres som excelfiler
– Filer, der skal bearbejdes i kemiske tegneprogrammer (f.eks. MarvinSketch 19.xx)
– Filer, der kan læses af alignmentprogrammer (ClustalX 2.1 og UGENE 1.31.1)
– Desuden matematikprogrammer fra undervisningen

Uddrag fra læreplanen om hvad der lægges vægt på i bedømmelsen:
”Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på eksaminandens evne til at:

 ̶ anvende fagbegreber og fagsprog og relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse, forklaring og analyse
 ̶ formulere sig struktureret om bioteknologiske emner, inddrage relevant viden og give sammenhængende faglige forklaringer
 ̶ vurdere eksperimentelt arbejde og dets tilrettelæggelse
 ̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og vurdere resultaterne herfra
 ̶ analysere og diskutere data og eksperimentelle resultater under inddragelse af relevant faglig viden
 ̶ gennemføre og præsentere relevante beregninger ved korrekt brug af fagsprog, herunder anvende relevante matematiske modeller og metoder
 ̶ benytte relevante fagspecifikke digitale værktøjer hensigtsmæssigt. Der gives en karakter på baggrund af en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. 

Gennemgang af faste elementer

Der kan stilles opgaver i hele kernestoffet, men nedenfor ses en liste over faglige områder og opgavetyper der ofte forekommer:

 

Angivelse: Angivelse af reaktionstype

Angivelse af enzymtype

Angivelse af funktionelle grupper og stofklasser

Angivelse af oxidationstal

Angivelse af isomeritype

Angivelse af DNA- el. RNA sekvens

Beregninger og udtryk: Mængdeberegning

pH-beregninger og anvendelse af Bjerrumdiagram

Opskrivning og analyse af ligevægtsudtryk

Redegørelse: Redegørelse for intermolekylære bindinger

Redegørelse for immunologiske metoder

Redegørelse for påvirkninger af hormonelle og neurologiske systemer

Eftervisning: Eftervisning af Michaelis-Menten kinetik og bestemmelse af KM og vmax

Eftervisning af Lambert-Beers lov og anvendelse af regression til bestemmelse af koncentration

Konstruktion: Konstruktion og anvendelse af alignments
Analyse: Analyse af proteinstruktur

Analyse af vækstkurver

Analyse af stamtræer

Forklaring: Forklaring af DNA-teknikker

Forklaring og anvendelse af naturvidenskabelig tankegang og metode.

Diskussion: Diskussion af vækstfaktorer

Diskussion af arters samspil og deres omgivende miljø

Diskussion af forsøgsdesign og fejlkilder

Diskussion og vurdering af bioteknologiske metoders anvendelighed

Opgaveskabelon mm

For langt de fleste opgavers vedkommende er det de oplysninger, der står i selve opgaveteksten, der skal bruges, når opgaven skal løses.

Den letteste måde at få oversigt over problemstillingerne på er ved at lave en skitse/tegneserie/diagram, hvor oplysningerne påføres.

Skriv de typeord ned, du bliver bedt om at udføre for hver delopgave.

Tjek typeordslisten, så du er helt klar over, hvad det er du skal.

Og så er det bare om at gå i gang med at arbejde, med din skitse/tegneserie/diagram dvs. beregne, lave grafiske afbildninger….eller hvad du bliver bedt om.

Hvorefter skriveprocessen kan starte. Inddrag figur, hvis du bliver bedt om det.

Anvend fagsprog frem for hverdagssprog: kemiske formler, reaktionsskemaer, fagbegreber. Undlad at skrive af fra undervisningsmaterialet, men bearbejd den faglige teori fokuseret i forhold til at svare på det du bliver spurgt om.

Besvar så vidt muligt alle delspørgsmål.

I beregningsopgaver skal du huske enheder og korrekt antal betydende cifre i facit. Tankegang og formler skal fremgå af besvarelsen.

Dansk

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

Der er 3 prøvegenrer – den analyserende artikel, den debatterende artikel og den reflekterende artikel. Læg mærke til, at det er en artikel, du skal skrive. Uanset hvilken prøvegenre du vælger, så er der fællestræk i forhold til afsender- og modtagerforhold, opbygning og udgangspunktet. Mere om det længere nede.

Det er centralt, at det er en undersøgelse, du skal foretage. Så din artikel er en formidling af den undersøgelse, du har haft 5 timer til at lave ved eksamen.

Dit sprog behøver ikke at være så akademisk (som i DHO, SRO eller SRP). Din modtager er ikke en sprogprofessor, men en ’medborger, der interesserer sig for kultur og litteratur’ og er ’bredt orienteret i danske medier, bøger, film, aktuelle debatter og litteraturhistorien’, som det lyder i læreplanen. Modtageren kender altså fagbegreber, så dem skal du ikke forklare eller definere i selve artiklen. Din modtager kender til gengæld ikke eksamensteksterne, så de skal altså præsenteres.

Når du henviser, skal du huske at arbejde, så disse henvisninger bliver ensartede … fx ved at lave fodnoter, at skrive oplysninger i parentes eller en anden relevant henvisningspraksis.

Der skal ikke være en litteraturliste. Det er en undersøgende artikel, ikke en akademisk opgave. Dog er det tilladt at lave en litteraturliste for det materiale, du anvender … og du må også gerne indsætte screen-dumps.

Opbygningen er i udgangspunktet ens: indledning – midte – konklusion – afslutning. Du skal ikke skrive i spalter, men du er velkommen til at arbejde med underoverskrifter i din artikel.

I indledningen præsenterer du din vinkel på emnet. Indled gerne med en fortolkningshypotese, som viser læseren vejen videre frem – og følg op på dette i afslutningen.

I konklusionen til sidst i den analyserende og debatterende artikel nuancerer du indledningen: du samler undersøgelsens vigtigste pointer og lukker artiklen.

Der angives et forventet omfang! Men der skal først og fremmest præsteres en god formidling med sproglig og indholdsmæssig præcision.

Gennemgang af faste elementer

Der er som nævnt 3 prøvegenrer – den analyserende, debatterende og reflekterende artikel.

I den analyserende artikel skal du arbejde med analyse, fortolkning, vurdering og perspektivering:

  • Brug emnet som udgangspunkt for fortolkningshypotesen, så du får markeret en vinkel (= et tydeligt fokus). Det er arbejdet med teksterne, der står centralt i den analyserende artikel. Der skal være en nuanceret afslutning: Din undersøgelse er én blandt mange, men skal selvfølgelig have velbegrundede, men ikke entydige svar.

 

I den debatterende artikel skal du arbejde med at diskutere og debattere et danskfagligt emne:

  • Du skal ikke redegøre for samtlige synspunkter i teksterne, og du skal ikke formidle en argumentationsanalyse. Du skal i stedet i en diskuterende form inddrage synspunkter og argumenter fra teksterne. Desuden skal du i debatterende form overbevise din læser om dine synspunkter. Du skal altså tage stilling til emnet og få formidlet din holdning. Du får emnet i opgaveformuleringen, og det er oplagt, at du anvender emnet som udgangspunkt for fortolkningshypotesen …. og dermed din vinkel i artiklen. Man KAN pointere sin egen holdning, men man kan også lade være. Det er en god idé at inddrage kommunikationssituationen, når argumentationsformerne skal overvejes.

 

I den reflekterende artikel skal du arbejde med refleksion, hvor du undersøger et emne/problemstilling:

  • Der tages afsæt i en eller flere tekster. Du får et overordnet emne med en række vinkler, og disse skal undersøges. Det er oplagt, at du i begyndelsen af artiklen skriver dig ind på emnet via en fortolkningshypotese. Den giver dig en vinkel. Husk: Refleksionen må ikke blive til en diskussion for eller imod… Du kan stille spørgsmål til emnet på baggrund af teksterne, og du skal undervejs inddrage relevante analytiske pointer fra teksterne, men altså ikke selv udfolde en analyse. Du bliver bedt om at skrive med en personlig stemme, men det betyder ikke, at man skal gå amok i bandeord eller slang. Det betyder, at du kan skrive mere afsenderorienteret: Måske finder du på små fortællinger? Måske har du et særligt billedsprog? Der er mere plads til kreativitet i den reflekterende artikel.

 

Når du har valgt en af de 3 prøvegenrer, skal du altså gøre noget særligt. Her følger de skrivehandlinger, du skal have styr på i arbejdet med de forskellige prøvegenrer:

analyse -> undersøge enkeltdele af en tekst for bedre at kunne forstå deres betydning for helheden. Analysen lægger sig i kølvandet på det signal, man sender med fortolkningshypotesen

fortolkning -> her samles de enkelte dele i analysen til en samlet forståelse af helheden. Tema og budskab kan være i fokus her (men kan også være præsenteret før).

vurdering -> på baggrund af analyse og fortolkning kan man fagligt vurdere – fx betydningen af en dokumentars filmiske virkemidler, hvilken modtagergruppe, der er i spil og andet.

perspektivering -> perspektivering kan give en bredere forståelse, idet den sættes ind i en større sammenhæng. Fx kan samme tema jo behandles forskelligt i to eller flere tekster.

diskussion -> formålet her er at blive klogere – og gøre modtageren klogere – idet man undersøger forskellige synspunkter på et emne gennem brug af eksempler og citater. Man skal ikke overbevise læseren om, at man har ret! Man skal vise bredden i de forskellige holdninger. Heri kan ens egne holdninger indgå. i diskussionen problematiserer man, man viser paradokser, undersøger konsekvenser og markerer uenigheder mellem egne og andres synspunkter.

debat -> i debatten vil man overbevise en modtager! Debatten hænger ofte sammen med diskussionen, men diskussionen vil forståelse og konsensus, mens debatten vil fremføre argumenter for at overbevise

refleksion -> her skal man selv og ens modtager blive klogere, idet en problemstilling undersøges på en åben måde. Modsat debattens og diskussionens synspunkter og argumentation skal man i refleksionen overveje de forskellige måder at se en problemstilling på.

Skriftligt progressionsplan

Dansk HF

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

Gennemgang af faste elementer

Uddrag fra:
Skriftlig eksamen i dansk – stx og hf af Maja Bødtcher-Hansen og Susan Mose. Gyldendal 2019

Den analyserende artikels opbygning

Afsnit Indhold Omfang
(I alt 3-4 sider á 2400 anslag)
Indledning Åbning og vinkling af emnet.
Præsentation af teksten
¼ side
Analyse Danskfaglig analyse.
analysen udfolder både indledningens vinkling og det fokus for analysen, som opgaveformuleringen lægger op til.
Husk dokumentation i form at tekstnedslag og gør brug af danskfaglige begreber.
2 – 2 ½ side
Fortolkning eller vurdering Samlet bud på forståelsen af teksten i forlængelse af analysens enkeltdele. Husk at være opmærksom på opgaveformuleringens analytiske fokus. Hvis der bedes om en vurdering, så vær opmærksom på, hvad der skal vurderes. ½ – ¾ side
Perspektivering Perspektivering i forlængelse af opgaveformuleringens emne. Ikke alle opgaver indeholder krav om perspektivering. ½ – 1 siden
Afslutning Afrunding af artiklen, gerne med kobling tilbage til indledningen. Afrunding kan evt. indgå som del af perspektiveringen. ¼ side

 

Den debatterende artikels opbygning

Afsnit Indhold Omfang
(I alt 3-4 sider á 2400 anslag)
Indledning Åbning og motivation af emnet ¼ – ½ side

 

Diskussion og argumentation Indholdsdele – vælg din egen rækkefølge:

 

–          Diskussion af emnet med inddragelse af teksternes synspunkter. Præsenter en bred vifte af holdninger til og viden om emnet, også gerne synspunkter og vinkler, der ikke indgår i teksterne.

–          Tag stilling til emnet.
Fremførelse af dine egne synspunkter med en stærk og varieret argumentation, hvor du forsøger at overbevise læseren.

3 – 3 ½ side
Afslutning Afrunding af artiklen i forhold til indledningens åbning af emnet. Det skal være tydeligt, hvor du selv står. Afrunding kan evt. indgå som en afslutning på din argumentation. ¼ side

Skriftligt progressionsplan

Engelsk B

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

I slutningen af 2.g kan du komme til mundtlig og/eller skriftlig eksamen i engelsk. På denne side kan du finde information om den skriftlige del.

Den skriftlige eksamen varer 5 timer. På den tid skal du orientere dig i et digitalt opgavekatalog, vælge en opgave og selvfølgelig skrive din opgave.

Der er fem opgaver i alt, hvor opgave 1-4 har et grammatisk og sprogligt fokus, mens opgave 5 er en længere skriftlig fremstilling på 725-1025 ord i alt.

I opgave 5 kan du vælge mellem to forskellige opgaver med forskelligt tekstmateriale (genrer), men sammenlignelige opgaveformuleringer.

  • Opgave 5A: en fiktionstekst (novelle/‛short story’)
  • Opgave 5B: to ikke-fiktionstekster (en skrevet tekst og en kort video eller podcast/lydfil)

Begge opgaver vil indeholde de to skrivegenrer summary (redegørelse) og analytical essay (analyse og fortolkning). Summary skrives separat og står før essayet.

Nedenstående krav gælder for opgave A og B:

  • Krav om anvendelse af faglige begreber
  • Krav om henvisninger/dokumentation

I B opgaven vil der også være et krav om at diskutere kort med instruksen: discuss briefly

 

Du må ikke bruge internettet til at finde information, men du må til gengæld medbringe alle hjælpemidler. Noter, bøger, tekster osv. bør derfor medbringes. Derudover er det en god idé at medbringe rettede versioner af dine tidligere opgaver, så du kan undgå at gentage fejl – og forhåbentlig sørge for at gentage gode takter. Tilladte online hjælpemidler er f.eks.: Konkrete dybe links til materiale, der ikke kan opbevares på din computer, online ordbøger, i-bøger, online grammatikker.

 

Obs: Aflever ét dokument med opgaverne i rækkefølgen 1-5. Vi anbefaler, at du skriver din besvarelse i skabelonen, som ligger under menupunktet “Template” i opgaven.

Skriftlig progressionsplan

Engelsk A

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

Den skriftlige eksamen varer 5 timer. På den tid skal du orientere dig i et digitalt opgavekatalog, vælge en opgave og selvfølgelig skrive din opgave.

Der er fire opgaver i alt, hvor opgave 1-3 har et grammatisk og sprogligt fokus, mens opgave 4 er en længere skriftlig fremstilling på 900-1200 ord i alt.

I opgave 4 kan du vælge mellem to forskellige opgaver med forskelligt tekstmateriale (genrer), men sammenlignelige opgaveformuleringer.

  • Opgave 4A: en fiktionstekst (novelle/‛short story’)
  • Opgave 4B: to-tre ikke-fiktionstekster (en skrevet tekst og en kort video eller podcast/lydfil)

Begge opgaver skal være et analytical essay (tekstanalyse), hvori der også indgår analyse af den sproglige stil i udvalgte passager.

Nedenstående krav gælder for opgave A og B:

  • Krav om anvendelse af faglige begreber
  • Krav om henvisninger/dokumentation

I A-opgaven skal du fortolke (interpret), mens i B-opgaven skal du diskutere (discuss)

Tjeklister
A-opgaven
B-opgaven

Du må ikke bruge internettet til at finde information, men du må til gengæld medbringe alle hjælpemidler. Noter, bøger, tekster osv. bør derfor medbringes. Derudover er det en god idé at medbringe rettede versioner af dine tidligere opgaver, så du kan undgå at gentage fejl – og forhåbentlig sørge for at gentage gode takter. Tilladte online hjælpemidler er f.eks.: Konkrete dybe links til materiale, der ikke kan opbevares på din computer, online ordbøger, i-bøger, online grammatikker.

 

Obs: Aflever ét dokument med opgaverne i rækkefølgen 1-4. Vi anbefaler, at du skriver din besvarelse i skabelonen, som ligger under menupunktet “Template” i opgaven.

Skriftlig progressionsplan

Engelsk HF

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

I slutningen af HF skal du til både skriftlig og mundtlig eksamen i engelsk. På denne side kan du finde information om den skriftlige del.

Den skriftlige eksamen varer 5 timer. På den tid skal du orientere dig i et digitalt opgavekatalog, vælge en opgave og selvfølgelig skrive din opgave.

Der er seks opgaver i alt, hvor opgave 1-5 har et grammatisk og sprogligt fokus, mens opgave 6 er en længere skriftlig fremstilling på 700-1000 ord.

I opgave 6 kan du vælge mellem tre forskellige opgavetyper med forskelligt tekstmateriale (genrer), men sammenlignelige opgaveformuleringer.

  • Opgave 6 A: En fiktionstekst (novelle/‛short story’)

  • Opgave 6 B: To ikke-fiktionstekster (en skrevet tekst og en video eller podcast/lydfil)

  • Opgave 6 C: En fiktionstekst (kortfilm/‛short film’)

Alle opgaverne vil indeholde de tre skrivegenrer summary (redegørelse), short analytical essay (analyse og fortolkning) og discussion (diskussion). Ligeledes vil nedenstående krav gælde for opgave A, B og C.

  • Krav om anvendelse af faglige begreber

  • Krav om anvendelse af forbinderord

  • Krav om henvisninger/dokumentation

 

Du må ikke bruge internettet til at finde information, men du må til gengæld medbringe alle hjælpemidler. Noter, bøger, tekster osv. bør derfor medbringes – men ved jo aldrig, hvad man kan få brug for at perspektivere til. Derudover er det en god idé at medbringe rettede versioner af dine tidligere opgaver, så du kan undgå at gentage fejl – og forhåbentlig sørge for at gentage gode takter. Tilladte online hjælpemidler er f.eks.: Konkrete dybe links til materiale, der ikke kan opbevares på din computer, on-line ordbøger, i-bøger, on-line grammatikker.

OBS: Aflever ét dokument med opgaverne i rækkefølgen 1-6. Vi anbefaler, at du skriver din besvarelse i skabelonen (“Template”), som ligger under menupunktet “Toolbox” i opgaven.

Eksempler på forskellige typeopgaver

Fransk A

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

Den skriftlige prøve i fransk afhænger af, om man har valgt fransk på begynder A eller fortsætter A niveau.

Den skriftlige prøve i fransk på begynder A niveau

Prøven varer 4 timer og består af to delprøver. Delprøve 1 laves uden hjælpemidler og afleveres efter højst en time. Resten af tiden bruges på at løse delprøve 2 med alle hjælpemidler. Dog må man hverken gøre brug af internettet eller have kontakt med omverdenen.

 

Delprøve 1

Delprøve 1 tager udgangspunkt i en kortere tekst på fransk og består af 14 opgaver, som tester grundlæggende færdigheder inden for ordforråd og grammatik. Det kan fx handle om at fastslå tekstens genre, tema og formål og spørgsmålenes udformning spænder over:

 

  • spørgsmål/svar matches
  • sandt/falsk
  • forklaring af ord
  • synonymer/antonymer
  • halve sætninger der skal matches med andre halve sætninger
  • ord der skal sættes i korrekt rækkefølge
  • valg af det korrekte ord i en fransk sætning
  • franske- og danske sætninger der skal matches
  • udsagn om billeder
  • tekstproduktion

 

Delprøve 2

Delprøve 2 sætter fokus på evnen til at læse, forstå og skrive fransk. På baggrund af teksten fra delprøve 1 samt én eller flere nye tekster, billeder eller lyd- og videoklip skal der skrives ca. 250 ord på fransk. Vær opmærksom på, at en overskridelse af de 250 ord ikke i sig selv tæller positivt i vurderingen. Det er altså bedre at producere 250 gennemarbejdede ord end at skrive en masse, som man ikke når at arbejde ordentligt igennem.

 

Opgaven er genrebunden. Man kan således blive bedt om at skrive:

 

  • en artikel
  • et læserbrev eller en blog
  • en dagbog
  • et brev eller en e-mail

 

Hvordan skriver man en artikel?

En artikel behandler på baggrund af et kildemateriale et emne og skal informere en modtagergruppe. En artikel kan skrives til forskellige målgrupper og i forskellige sammenhænge. Man skal derfor være bevidst om afsender– og modtagerforhold.

 

Hvordan skriver man et læserbrev?

Læserbreve skrives ikke af journalister, men af avisens eller bladets læsere. De kan handle om alt fra vigtige samfundsproblemer til personlige ytringer. Nogle læserbreve er både oplysende og fulde af gode argumenter, andre blot udtryk for helt personlige følelser. Et læserbrev vil også kunne publiceres på en blog.

 

Hvordan skriver man en dagbog?

En dagbog er en bog, hvori der skrives uformelle kronologiske daterede oplæg. En dagbog er for det meste privat, hvori man skriver til sig selv om sin hverdag, sine tanker, sine holdninger og ønsker. Men en dagbog kan også bruges mere offentligt i form af en personlig blog.

 

Hvordan skriver man et brev?

Et brev kan være både formelt og uformelt, og ord, udtryk og høflighedsvendinger og stilniveau varierer derefter. Et brev kan skrives som en e-mail. Det er vigtigt at tage højde for det afsender- og modtagerforhold, der fremgår af opgaveformuleringen.

 

Skabeloner til genreskrivning på fransk 

 

I delprøve 2 vil der desuden være et benspænd i form af nogle bestemte verber og tider, man skal benytte. Hvis opgaven fx går ud på at bruge 5 af flg. verber:

 

parler – vendre – être – finir – se laver – s’habiller – faire – venir – aller – devoir

 

i le présent (nutid), le passé composé (førnutid/datid) og le futur (futur proche eller futur simple), kunne man skrive:

 

Anne parle(le présent)
Anne et son amie vont vendre des sacs …
(le futur)
Je finirai mes devoirs demain …
(le futur)
Nous avons fait nos devoirs …
(le passé composé)

Anne sest lavée(le passé composé)

 

Her er le présent brugt 1 gang, le futur 2 gange og le passé composé 2 gange.

 

Den skriftlige prøve i fransk på fortsætter A niveau

Prøven varer 5 timer og består af to delprøver. Delprøve 1 laves uden hjælpemidler og afleveres efter højst 1,5 time. Resten af tiden bruges på at løse delprøve 2 med alle hjælpemidler. Dog må man hverken gøre brug af internettet eller have kontakt med omverdenen.

Delprøve 1

På fortsætter A niveau tager de 14 opgaver udgangspunkt i en lidt længere tekst (ca. 2400 anslag inkl. mellemrum mod ca. 1500 anslag inkl. mellemrum på begynder A niveau).

Delprøve 2

På fortsætter A niveau skal der skrives min. 300 ord på fransk. Også her er der tale om en genrebunden opgave. Dog er genreudvalget udvidet med muligheden for at fortsætte den tekst, som indgår i delprøve 1 og 2.

Hvordan skriver man en fortsættelse af en tekst?

En fortsættelse af en tekst indeholder dels en beskrivelse af de begivenheder, der finder sted efterfølgende, men også fortællerens og personernes tanker, refleksioner og følelser. Fortsættelsen skal være tro mod teksten. Fortællerforholdet må således ikke ændres.

Links:

Gyldendals Røde Ordbøger: https://ordbog.gyldendal.dk

Le Conjugueur (verbebøjer): https://leconjugueur.lefigaro.fr

Larousse (fransk-fransk ordbog): https://www.larousse.fr/dictionnaires/francais-monolingue

The Subjunctivisor (onlineværktøj til konjunktiv): https://www.lawlessfrench.com/subjunctivisor

Gennemgang af faste elementer

Eksempler på forskellige typeopgaver

Fysik

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

Fra bekendtgørelsen om fysik A august 2019 har vi følgende kortfattede beskrivelse af den skriftlige eksamen i fysik A:

Den skriftlige prøve

Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er fem timer.  Det faglige grundlag for opgaverne er det i pkt. 2.2. beskrevne kernestof, men andre emner og problemstillinger kan inddrages, idet grundlaget så beskrives i opgaveteksten.

Dette nedslag i bekendtgørelsen giver ikke meget information om hvad man, dvs. censorerne, forventer af besvarelserne i den skriftlige eksamen. Og længere nede i bekendtgørelsen kommer der ikke yderligere information om dette. Det er det vi forsøger at råde lidt bod på i nedenstående.

Artiklen her er opdelt i tre afsnit:

  • Hvordan opstiller man løsningen af en fysikopgave
  • Fif til hvad der forventes når opgaven indeholder bestemte kendetegn
  • Konkrete eksempler på gode elevløsning af forskellige opgavetyper

Gennemgang af faste elementer

Selvom der i fysikopgavesættene ikke findes så mange faste opgavetyper, er der dog alligevel en række træk ved opgaverne der går igen. Vi diskuterer her nogle af disse træk og håber vi har husket alle

  • Det første delspørgsmål i en opgave med flere delspørgsmål: er som regel ”ret let” og af typen: ” find den rigtige formel, pløk de udleverede oplysninger ind og beregn”. Man kan som regel bestå hvis ”bare” man har alle disse opgaver nogenlunde rigtig, så gå efter dem hvis du hænger på vippen (link til: alle opgaver opgave 2)

 

  • Vurder… en bestemt størrelse. Her er det ikke meningen at man bare skal komme med et frisk gæt der lyder realistisk. I stedet er det meningen at du realistisk skal vurdere størrelsen af nogle relevante fysiske størrelser der indgår i problemstillingen og så beregne den størrelse du bliver bedt om at vurdere. Ofte følger der i disse vurderingsopgaver et billede med, som man kan vurdere nogle relevante størrelser (som f.eks. en længde eller en vinkel) ud fra. (link til: opgave 2 og opgave 5)

 

  • Gør herunder rede for relevante antagelser… Når der anvendes denne formulering får man kun fuldt point for besvarelsen hvis man præcist skriver hvad det er man antager. Og selvom man måske ikke kunne løse opgaven kan man faktisk få lidt points for f.eks. at skrive: ”man kan ikke løse opgaven med mindre man antager at systemet ikke afgiver varme til omgivelserne og at vandtankens varmefylde er 0”
    Hvis det ellers er den rigtige antagelse man har fat i vil det give lidt points fordi det viser, at man dog har en vis forståelse for fysikken i situationen og hvad der kan beregnes. (link til: opgave 4)

 

  • Grafer… Hvis der er en graf med i opgaveformuleringen skal den som udgangspunkt altid bruges til at udregne et konkret tal som skal bruges til opgavens løsning. Kig efter følgende (listen her er ikke udtømmende)
    1. Hvis der spørges efter en hastighed, en aktivitet eller et induceret spændingsfald skal du som regel hen og tegne en tangent et passende sted på grafen og bruge dens hældningskoefficient
    2. Hvis der spørges om en kørt strækning, et udført arbejde eller en ændring i magnetisk fluxtæthed skal du som regel bruge noget af arealet under grafen. Et andet kendetegn på at man skal bruge arealet er, hvis der som baggrund på grafen er tern så man kan finde arealet ved at tælle tern
    3. Hvis der spørges hvornår noget sker eller ved hvilken værdi noget sker skal du som regel aflæse en funktionsværdi fra grafen eller løse en ligning grafisk (hvor du kender y, går vandret hen til grafen og lodret ned og finder x)(link til: opgave 8)

 

  • Datasæt… Hvis der er et datasæt med i opgaven skal det som hovedregel plottes og der skal udføres en passende regression der giver en forskrift du skal arbejde videre med i opgaven. Nogle gange skal man f.eks. differentiere eller integrere den fundne forskrift, elelr løse en ligning hvori den indgår. Under alle omstændigheder er det selvfølgelig vigtigt at du laver den rigtige type regression (link til: opgave 9)

 

  • Formel…Hvis man i opgaveformuleringen får stukket en formel ud for et eller andet man ikke har set før skal den altid bruges (link til: opgave 6)

 

  • Tydelige billeder hvor man kan aflæse størrelser… hvis der er et billede hvor man f.eks. kan aflæse en vægt eller en skala på en lineal eller en volumenskal på en glaskande skal man som regel bruge denne mulighed til at aflæse en eller flere værdier for relevante størrelser. Dette forekommer ret ofte i vurderingsopgaver (link til: opgave 2 og opgave 5)

 

Læs mere om hvordan man opstiller besvarelsen af en fysikopgave her

Skriftlig progressionsplan

Italiensk

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

Den skriftlige eksamen i italiensk varer 4 timer. Første del er på en time uden hjælpemidler, som skrives på papir i hånden. Anden del er en tekstdel, og du må bruge alle hjælpemidler, men ikke gå på nettet eller på anden måde kommunikere med andre.

Forberedelse og hjælpemidler
Alle skolens elever har til daglig adgang til Gyldendals Online Ordbøger og ordbogen.com gennem Uni-login. Kort inden eksamen bliver det muligt at downloade en tidsbegrænset version eller offline version. Dette er en stor fordel under eksamen. Hvis de online ordbøger skulle gå ned (og det er sket før), har man så et værktøj på computeren. Tjek, at du ved, hvordan man kan finde bøjede verber i Gyldendals Online Ordbøger inden eksamen. Husk også din italiensk grammatik, og tjek at du kan finde rundt i den. Sæt gerne labels ved vigtige emner; Ved du, hvordan du finder svar på verbernes tider, særligt før-nutid i grammatikken? Kan du finde skemaet over sammenskrivning af præposition og artikel i grammatikken? Kan du finde oversigten over alle modalverberne og hvordan de bruges på italiensk i grammatikken? Osv.

Det vil det være tilladt for eksaminanderne at bruge digitale undervisningsmaterialer og hjælpemidler der på institutionens foranledning er blevet anvendt i undervisningsbeskrivelsen og ikke kan opbevares lokalt, dvs. ikke kan opbevares på eksaminandens egen computer. Det være sig fx Minlæring og quizletter. Man må gerne bruge Gyldendals Online Ordbøger og Ordbogen.com. Bemærk at alle oversættelsesprogrammer (som Google Translate eller lignende) er strengt forbudte. Hvert år har vi på landsplan elever i begyndersprogene, der har snydt til eksamen, og som derfor ikke bliver student. Så det er vigtigt!

Gennemgang af faste elementer

Første delprøve

Første delprøve er en time uden hjælpemidler, som skrives på papir i hånden. I første delprøve skal du læse en tekst på en halv til en hel normalside. Derefter skal du løse 14 opgaver, der tager udgangspunkt i det læste. Opgaverne er:

  • bestemme tekstens genre
  • bestemme tekstens tema
  • bestemme tekstens formål
  • kombinere nogle spørgsmål og svar
  • afslutte nogle sætninger
  • forbinde synonymer eller antonymer (modsætninger)
  • sætte ordene i rigtig rækkefølge, således at de danner en rigtig sætning
  • Billedbeskrivelser, hvor du eksempelvis bedes beskrive et billede på sammen-hængene italiensk

Billedbeskrivelserne er vigtige og giver mange point. Her skal du ofte kunne give billedet en titel og begrunde herfor, beskrive billedet og baggrundshistorien. Skrive en dialog imellem personerne på billedet med få replikker. Beskrive et billede og samtidig inddrage x antal ord fra en bestemt ordklasse (eks. adjektiver) i din beskrivelse.

De fleste har travlt i denne time, så pas på ikke at gå i stå, men gå videre, hvis der er noget, du ikke kan svare på. Du skal vise, at du kan BRUGE grammatik i praksis, at du har et ordforråd i italiensk, og her er det vigtigt at kunne bøje verberne rigtigt og at kunne danne sætninger selv. Du kan med fordel øve på hitverberne. HUSK at skrive dine egne sætninger og ikke at skrive præcis de sætninger der står i teksten!

 

 Anden delprøve 

  1. delprøve får du udleveret elektronisk efter en time. Bemærk at en kopi af 1. delprøve også ligger elektronisk sammen med 2. delprøve. Til 2. delprøve har du 3 timer, og du skal tage udgangspunkt i teksten fra 1. delprøve og én eller flere tekster, videoklip (med italienske undertekster) eller billeder fra delprøve 2. Du skal skrive mindst 250 ord. Det er meget vigtigt ikke at komme under dette, da det tæller ned. Det er vigtigt at du har forstået opgaveformuleringen. Så læs den flere gange.

Der er tre vigtige krav til 2. delprøve:

  • Det du skriver, skal tilhøre en bestemt genre.
  • Du skal bruge 5 verber fra en kasse i opgaveformuleringen med ti verber.
  • De 5 verber skal bøjes i tre forskellige tider (skriv tiden i parentes).

De fire genrer

  1. artikel (til f.eks. et skoleblad)
  2. læserbrev/blog
  3. dagbog/personlig blog
  4. brev/e-mail

 

En artikel:
Du behøver ikke at opstille i spalter, men det må du gerne. Det der er vigtigt er, at du skal kommunikere et budskab ud til en modtager. Forestil dig, at du er journalist og tænk over hvem modtageren er (det står typisk i opgaven). Du har noget information fra tekster evt. inkl. billeder og videoklip, som du skal videreformidle. Det er en hyppig faldgrube her bare at kopiere tekst ind fra de opgivne tekster. Forsøg at formulere dig frit, men med udgangspunkt i det du får oplyst.

 

Et læserbrev/en blog:
Modsat en artikel, skrives et læserbrev af en læser, og ikke af en journalist. Her må der gerne være personlige holdninger fra ”læseren”, men læserbrevet kan også være mere oplysende med gode argumenter for en sag. Læserbrevet kan både være til en avis og til en blog. Sproget her er generelt mere formelt.

 

En dagbog/personlig blog:
En dagbog er meget mere uformel. Den kan være privat, eller kan skrives son en personlig blog. Her er det vigtigt at du skriver et til flere indlæg, der kommer i rækkefølge, og som har dato på hver. Man skriver typisk om sin hverdag, sine tanker, sine holdninger og sine ønsker i en dagbog. Det samme gør man på en personlig blog. Sproget er her generelt mere uformelt.

 

Et brev/en mail:
I et brev er det vigtigt hvem afsender og modtager er. Det står i opgaveformuleringen. Man indleder typisk med kære (Caro/Cara), hvis det er meget formelt med ”ærede” (Gentile signore/Gentile signora), og hvis det er mellem venner med hej (ciao). Man kan afslutte med Saluti (almindeligt/formelt), Cordiali saluti (mere formelt) eller bacio/baci/abbraccio/ abbracci (til en nær ven). Ligesom med de første og sidste ord i et brev varierer brevet efter om det er et formelt eller uformelt brev. Det kan skrives som en e-mail.  På et brev tilføjes tit dato, og hvor man skriver fra i højre hjørne.

 

Verber:
Nedenfor ses verber brugt i forskellige former eller tider til inspiration:

Præsens/nutid – Marco parla con Maria (Marco snakker med Maria)

Perfektum/førnutid – Marco ha parlato con Maria (Marco har snakket med Maria)

Præteritum – Marco parlò con Maria ieri (Marco snakkede med Maria i går)

Imperfektum – Marco parlava al telefono ogni sera (Marco snakkede i telefon hver aften)

Futurum – Marco parlerà con Maria domani (Marco vil/skal tale med Maria i morgen)

Stare+gerundium – Maria sta parlando con Maria (Marco står og snakker med Maria)

 

Tjekliste:
Når du er færdig, skal du både tjekke om indhold og sprog er blevet, som du ønsker det.

I forhold til sprog:

  • Er alle verber bøjet i rigtig tid og person (husk at ord som la gente og la famiglia er entalsord)?
  • Er der nogle uregelmæssige verber (uregelmæssige verber er ikke markeret i Gyldendals Online Ordbøger, så bruger du et verbum, som du ikke kender i forvejen, så slå gerne op, hvordan du bøjer det)?
  • Husk at du ikke skal bøje verber der står i infinitiv på dansk. F.eks. Jeg vil synge – voglio cantare
  • Tjek om substantiver, adjektiver og artikler er bøjet i rigtig køn og tal. F.eks. Le ragazze sono simpatiche
  • Undersøg om der indgår piacere (at kunne lide), hvor subjektet er det som de kan lide. Her skal præpositionen ’a’ foran navnene eller et dativpronomen som erstatning for navnene (mi, ti, gli, ci, vi, gli) foran ’piacere’.

Eksempel: Maria og Luisa kan lide is = A Maria e Luisa piace il gelato (’is’ er ental, og derfor er ’piacere’ i ental). Eller: De kan lide is = Gli piacciono le pizze (’pizza’ er her flertal, og derfor er ’piacere’ i flertal) .

 

I forhold til indhold, så tjek:

  • Har du har svaret i den rigtige genre?
  • Har du både inddraget tekst 1 OG mindst én af de øvrige udleverede elementer (tekst/videoklip/billeder)?
  • Har du svaret på opgaveformuleringen (læs lige igennem igen, hvad der stod, du skulle)
  • Har du vist ejerskab til sproget. Dvs. kan man se, at det er dig der selvstændigt har formuleret opgaven. Det er let at tjekke, når man har en første del uden hjælpemidler. Pas igen på: Google Translate osv. giver altså en snydesag, og kan gøre, at du ikke bliver student!
  • Er der rigtigt antal ord (som regel 300 ord +/- 10%). Du kan skrive til sidst, hvor mange ord, du har brugt, men det er der ikke noget krav om.
  • Skriver du frit, eller er det meste citater fra teksten? Formulér dig så frit som muligt, men brug gerne gloser fra teksterne.
  • Hvis du kan, har du så lavet sproglig variation i din besvarelse (brug gerne flere tider end bare nutid, brug modalverbum+infinitiv, stare+gerundium osv. – men kun det du ved, du kan styre).

Opgaveskabelon mm

Eksempler på forskellige typeopgaver

Kemi

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

Som i andre fag på A-niveau gælder, at kemi med sikkerhed mindst vil blive udtrukket til eksamen enten skriftligt eller mundtligt. Man vil dog også kunne komme ud for at skulle op i begge dele.

Den skriftlige eksamen varer 5 timer. Der kan blive stillet opgaver inden for alle områder af kernestoffet, som er (citeret fra læreplanen)

  • Kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsmønster
  • Grundstoffernes periodesystem, herunder atommodel og orbitaler
  • Mængdeberegninger i relation reaktionsskemaer, herunder med inddragelse af gasser og opløsninger
  • Kemisk bindingsteori, herunder hybridisering, tilstandsformer, opløselighedsforhold, struktur- og stereoisomeri
  • uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhybdrider, alkoholer, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aminer, phenoler, amider og aminosyrer.
  • Biokemi: opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for makromolekylerne carbohydrater, lipider, proteiner og enzymer
  • Stofidentifikation ved kvalitative analyser og spektroskopisk identifikation ved hjælp af IR og 1H-NMR
  • Homogene og heterogene kemiske ligevægte, herunder fordelingsvægt, og forskydning af disse på kvalitativt og kvantitativt grundlag
  • Syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer, baser, blandinger af disse og puffersystemer, samt bjerrumdiagrammer
  • fældnings- og redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
  • Organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse
  • termodynamiske tilstandsfunktioner; entalpi, entropi og Gibbs-energi i relation til kemiske reaktioners forløb
  • reaktionskinetik, herunder reaktionsorden, katalyse og hastighedskonstantens temperaturafhængighed
  • Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, synteste, forskellige typer af titrering, vejeanalyse, spektrofotometri, forskellige former for chromatografi
  • Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde

Der vil typisk være fire opgaver med i alt ca. 15 underspørgsmål

Eksamenssættet vil blive udsendt som websider via netprøver.dk. Men derudover er brug af internettet ikke tilladt.

Man skal være opmærksom på, at opgaverne kan indeholde filer med strukturformler for kemiske forbindelser, forsøgsresultater (ofte i større mængde) samt filmoptagelser/animationer. Det er derfor vigtigt, at man på sin computer har installeret

  • Excel
  • Chemsketch eller Marvinsketch (i seneste udgave)

Derudover kan et ”matematikprogram” som fx Nspire være nyttigt at have

Gennemgang af faste elementer

Spørgsmålene til den skriftlige eksamen vil ofte indeholde nogle ”typeord”, som man skal kende betydningen af (jf. undervisningsministeriets Lærerens hæfte i kemi). Nedenstående liste giver en kort beskrivelse – med links til konkrete eksempler på opgaver og besvarelser for nogle af de mest almindelige opgavetyper. En mere detaljeret oversigt kan ses her (link til UVM´s liste med typeord)

Afbildning Udarbejdelse af en graf, som tydeligt besvarer det, der spørges efter.
Analyse Grundig og systematisk behandling af data, figurer, spektre og/eller oplysninger i opgaven
Afstemning (af reaktionsskemaer) Skal som regel ledsages en forklarende tekst. Især i forbindelse med redox-reaktioner
Angivelse Kort og præcist svar
Afgørelse Ud fra en række givne valgmuligheder finde den korrekte løsning.
Argumentation / begrundelse Kemifaglig forklaring på en påstand/problemstilling/iagttagelse
Beregning Skal ledsages af en uddybende beskrivelse
Bestemmelse Aflæsning på graf/spektrum ledsaget af forklarende tekst
Forslag Skal begrundes
Forklaring Skal være kemifaglig og bygges på opgavens oplysninger.
Færdiggørelse Afslutning af ufuldendt materiale – fx en strukturformel eller reaktionsskema
Identifikation Finde navn/struktur af kemisk forbindelse ud fra spektre og/eller forsøgsresultater. Skal ledsages af kemifaglig forklaring
Inddragelse Fx af strukturformel/graf fra opgaveteksten (eller filer fra opgavesættet)
Kommentar – til resultater af beregning/figur. Sættes i relation til kendt kemisk viden.
Markering – på figur. Her er yderligere kommentarer ikke nødvendige
Navngivning Skal følge IUPAC´s regler for navngivning af kemiske forbindelser.
Opskrivning – af fx struktur eller reaktionsskema. Yderligere kommentarer er ikke nødvendige
Opstilling – af hypotese ud fra tekst eller figur. Husk kemifaglig begrundelse
Redegørelse Struktureret og fagligt begrundet fremstilling af en kemisk problemstilling
Tegning Skal ledsages af kommentar
Undersøgelse Bestemmelse af sammenhæng mellem kemisk relevante størrelser. Skal indeholde passende dokumentation som beregninger og grafer samt argumentation og en kort konklusion
Vis Fremlæggelse af passende kemisk dokumentation for en påstand. Her er teksten i besvarelsen væsentlig
Vurdering Afvejning af forskellige muligheder eller synspunkt. Afsluttes med konklusion.

Opgaveskabelon mm.

  • Gør dig klart, hvad du bliver bedt om at svare på – og hvilke oplysninger du får
  • Vær sikker på at du har besvaret eller forsøgt at besvare alle dele af opgaven
  • Forsøg at besvare alle spørgsmål – også selv om du ikke kan besvare dem helt til ende
  • Skriv ikke opgaveteksten af. Kun de konkrete oplysninger herfra, som du bruger i besvarelsen
  • Husk at dokumentere.

– Forklar og marker aflæsning på grafer. Grafer skal aflæses præcist

– Marker på strukturformler.

– Henvis til relevante tidspunkter i filmoptagelser.

  • Husk enheder og at angive korrekt antal betydende cifre i beregningsopgaver
  • Husk at skrive betegnelser og enheder på grafer

Citat fra eksamenssæt – maj 2019

Ved bedømmelsen af din besvarelse lægges vægt på, at du er i stand til at anvende din kemiske viden på nye problemstillinger, og at din besvarelse er ledsaget af

 – forklarende tekst
 – reaktionsskemaer
 – beregninger
 – figurer
 – kemiske formler

i et sådant omfang, at din tankegang fremgår klart

Skriftlig progressionsplan

Matematik Grundforløb

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

I grundforløbet i matematik lærer du om lineære funktion og grundlæggende matematiske færdigheder. En del af det er repetition fra folkeskolen, men arbejdsmetoder og tempoet kan virke anderledes/hurtigere end man er vant til.

Grundforløbet afsluttes med en intern prøve i matematik på 2 timer.

Gennemgang af faste elementer

Opgaveskabelon mm.

Punkterne herunder tydeliggør, hvad der forventes af en god besvarelse af en eksamensopgave. Du kan bruge listen herunder som en slags tjekliste for din besvarelse:

Tekst
En besvarelse skal indeholde en

  • indledende tekst,
  • forklarende tekst
  • konkluderende tekst.

 

Du må gerne indsætte skærmbilleder af selve opgaveteksten, men du kan også formulere din egen tekst til hver underopgave.

Når du skriver besvarelsen, kan du forestille dig, at læseren af besvarelsen er en elev på samme niveau, som du selv går på. Besvarelsen skal kunne læses som en sammenhængende tekst.

Ikke alle typer opgaver har brug for meget tekst. I rene matematikopgaver, det vil sige en opgave der ikke handler om noget fra den virkelige verden, er der sjældent brug for særligt meget tekst.

Notation og layout
Du skal bruge samme notation som i din lærebog. Du må f.eks. ikke bruge * (multiplikation) og / (division). Sørg for at skrive alt matematik i et matematikfelt i Nspire.

Din opgave skal være let læselig. Hvis du vælger at bruge en anden notation, skal du forklare hvad notationen betyder.

Redegørelse og dokumentation
Dette betyder at din tankegang skal fremgå tydeligt.

I delprøve 1 betyder det f.eks., at du skal vise tilstrækkeligt med mellemregninger, og forklare, hvilke formler, du evt. benytter. Det kan være en godt idé også at skrive formelnummeret. Når du bruger formler, kan det være en god idé først at skrive formlen op med bogstaver og evt. omskrive denne, og herefter indsætte oplysninger fra opgaveteksten.

Når f.eks. du skal løse ligninger med solve, skrives ligningen først op, og først derefter løses den med solve.

Hvis du tegner dig frem til et svar, eller løser en opgave grafisk, skal du forklare undervejs hvad du gør. Husk at noter dit svar i besvarelsen. Det er ikke nok at skrive “se graf” eller lignende.

Det er ikke sikkert, at dit værktøj viser resultaterne på en måde, som er i overensstemmelse med god matematisk praksis. Så må skal huske at ”oversætte” resultaterne for læseren.

Figurer
I besvarelsen skal du indsætte figurer passende steder. Figuren kan f.eks. være kopieret fra opgaveformuleringen, eller det kan være geometriske figurer eller grafer, som er en del af din besvarelse. Det kan være en god idé at indsætte grafer og figurer i besvarelsen, også selv om det ikke udtrykkeligt kræves i opgaveteksten, da de ofte giver et godt overblik.

Tegn! En figur er vigtig som støtte for din forklaring, og tegn dine skitser så de passe nogenlunde. Angiv de opgivne størrelser på eller ved figuren. Betegnelser fra opgaveteksten, på tegninger og i beregninger skal passe sammen. Den samme betegnelse må ikke betyde flere forskellige ting i samme opgavebesvarelse.

Sørg for, at grafer og figurer viser det, som er vigtigt for besvarelsen. Hvis en funktion er givet i et bestemt interval, skal grafen vise funktionen i dette interval, og hvis der f.eks. søges løsninger med grafiske metoder i et bestemt område af koordinatsystemet, skal man kunne se dette på figuren.

Konklusion
Du skal huske at formulere klare svar på alle delspørgsmål, også selv om resultaterne måske fremgår af nogle udregninger i en graf, regneark eller andet. Marker dit svar med gul så det er tydeligt hvor dit svar står.

Opgaver der er formuleret ud fra en tekst, skal også konkluderes med en tekst.

Rene matematikopgaver kræver ikke en tekst som konklusion.

I opgavesættene er de 5 punkter samlet under 4 overskrifter. I starten af opgavesættet står:

  • Redegørelse og dokumentation for metode
    Besvarelsen skal indeholde en redegørelse for den anvendte løsningsstrategi med dokumentation i form af passende antal mellemregninger eller matematiske forklaringer på metoden, når et matematisk værktøjsprogram anvendes.
  • Figurer, grafer og andre illustrationer
    Besvarelsen skal indeholde hensigtsmæssig brug af figurer, grafer og andre illustrationer, og der skal være tydelige henvisninger til brug af disse i den forklarende tekst.
  • Notation og Layout
    Besvarelsen skal i overensstemmelse med god matematisk skik opstilles med hensigtsmæssig brug af symbolsprog. Hvis der anvendes matematisk notation, der ikke hører til standardviden, skal der redegøres for betydningen.
  • Formidling og forklaring
    Besvarelsen af rene matematikopgaver skal indeholde en angivelse af givne oplysninger og korte forklaring knyttet til den anvendte løsningsstrategi beskrevet med brug af almindelig matematisk notation. Besvarelsen af opgaver, der omhandler matematisk modeller, skal indeholde en kort præsentation af modellens kontekst, herunder betydning af modellens parametre. De enkelte delspørgsmål skal afsluttes med en præcis konklusion præsenteret i et klart sprog i relation til konteksten.

 

Processkrivning – hjælp til at komme videre med en opgave

  • Hvad skal jeg finde ud af?

Skriv opgaven ned, gerne med dine egne ord. Hvilke emner er opgaven indenfor? Få hjælp fra formelsamling, grundbog og noter.

  • Hvad får jeg at vide? Hvad ved jeg allerede?

Skriv de vigtigste oplysninger ned fra teksten.

  • Tegn opgaven (hvis det giver mening)

Prøv at tegne opgaven. Tegn grafen, trekanten eller figuren.

Tegn en skitse hvis du ikke kan lave en præcis tegning.

  • Hvordan gør jeg?

Forklar med ord hvordan du vil regne opgaven

  • Regn opgaven

Sammenfat din løsning og facit til spørgsmålet i få sætninger, husk at markere facit (evt. med gul)

Skriftlig progressionsplan

Matematik C

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af eksamen

Første del af prøven er en problemorienteret prøve med fokus på matematikkens anvendelser, hvor op til 10 eksaminander arbejder i ca. 90 minutter i grupper på højst tre med en ukendt problemstilling. Eksaminator og censor samtaler med den enkelte eksaminand om den konkrete problemstilling, den tilhørende teori og de anvendte matematiske løsningsstrategier. De ukendte problemstillinger skal til sammen dække de faglige mål, kernestof og supplerende stof. Problemstillingerne skal udformes med en overskrift, der angiver de(t) overordnede emne(r) for eksaminationen, og med konkrete delspørgsmål.

Anden del af prøven er en individuel prøve med fokus på simple matematiske ræsonnementer og simpel bevisførelse. Prøven består af eksaminandens præsentation af sit svar på det udtrukne spørgsmål samt en uddybende samtale med udgangspunkt i det overordnede emne. De enkelte spørgsmål skal udformes med en overskrift, der angiver de(t) overordnede emne(r) for eksaminationen, og med konkrete delspørgsmål.

Eksaminationstiden for den individuelle delprøve er ca. 20 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 20 minutters forberedelsestid.

De endelige spørgsmål til den individuelle delprøve skal offentliggøres i god tid inden prøven og skal tilsammen dække de faglige mål, kernestof og supplerende stof.

En fortegnelse over problemstillingerne til gruppedelprøven og spørgsmålene til den individuelle delprøve samt en oversigt over undervisningsforløb, herunder større produkter, sendes til censor forud for prøvens afholdelse.

Opgaveskabelon mm.

Punkterne herunder tydeliggør, hvad der forventes af en god besvarelse af en eksamensopgave. Du kan bruge listen herunder som en slags tjekliste for din besvarelse:

Tekst
En besvarelse skal indeholde en

  • indledende tekst,
  • forklarende tekst
  • konkluderende tekst.

 

Du må gerne indsætte skærmbilleder af selve opgaveteksten, men du kan også formulere din egen tekst til hver underopgave.

Når du skriver besvarelsen, kan du forestille dig, at læseren af besvarelsen er en elev på samme niveau, som du selv går på. Besvarelsen skal kunne læses som en sammenhængende tekst.

Ikke alle typer opgaver har brug for meget tekst. I rene matematikopgaver, det vil sige en opgave der ikke handler om noget fra den virkelige verden, er der sjældent brug for særligt meget tekst.

Notation og layout
Du skal bruge samme notation som i din lærebog. Du må f.eks. ikke bruge * (multiplikation) og / (division). Sørg for at skrive alt matematik i et matematikfelt i Nspire.

Din opgave skal være let læselig. Hvis du vælger at bruge en anden notation, skal du forklare hvad notationen betyder.

Redegørelse og dokumentation
Dette betyder at din tankegang skal fremgå tydeligt.

I delprøve 1 betyder det f.eks., at du skal vise tilstrækkeligt med mellemregninger, og forklare, hvilke formler, du evt. benytter. Det kan være en godt idé også at skrive formelnummeret. Når du bruger formler, kan det være en god idé først at skrive formlen op med bogstaver og evt. omskrive denne, og herefter indsætte oplysninger fra opgaveteksten.

Når f.eks. du skal løse ligninger med solve, skrives ligningen først op, og først derefter løses den med solve.

Hvis du tegner dig frem til et svar, eller løser en opgave grafisk, skal du forklare undervejs hvad du gør. Husk at noter dit svar i besvarelsen. Det er ikke nok at skrive “se graf” eller lignende.

Det er ikke sikkert, at dit værktøj viser resultaterne på en måde, som er i overensstemmelse med god matematisk praksis. Så må skal huske at ”oversætte” resultaterne for læseren.

Figurer
I besvarelsen skal du indsætte figurer passende steder. Figuren kan f.eks. være kopieret fra opgaveformuleringen, eller det kan være geometriske figurer eller grafer, som er en del af din besvarelse. Det kan være en god idé at indsætte grafer og figurer i besvarelsen, også selv om det ikke udtrykkeligt kræves i opgaveteksten, da de ofte giver et godt overblik.

Tegn! En figur er vigtig som støtte for din forklaring, og tegn dine skitser så de passe nogenlunde. Angiv de opgivne størrelser på eller ved figuren. Betegnelser fra opgaveteksten, på tegninger og i beregninger skal passe sammen. Den samme betegnelse må ikke betyde flere forskellige ting i samme opgavebesvarelse.

Sørg for, at grafer og figurer viser det, som er vigtigt for besvarelsen. Hvis en funktion er givet i et bestemt interval, skal grafen vise funktionen i dette interval, og hvis der f.eks. søges løsninger med grafiske metoder i et bestemt område af koordinatsystemet, skal man kunne se dette på figuren.

Konklusion
Du skal huske at formulere klare svar på alle delspørgsmål, også selv om resultaterne måske fremgår af nogle udregninger i en graf, regneark eller andet. Marker dit svar med gul så det er tydeligt hvor dit svar står.

Opgaver der er formuleret ud fra en tekst, skal også konkluderes med en tekst.

Rene matematikopgaver kræver ikke en tekst som konklusion.

I opgavesættene er de 5 punkter samlet under 4 overskrifter. I starten af opgavesættet står:

  • Redegørelse og dokumentation for metode
    Besvarelsen skal indeholde en redegørelse for den anvendte løsningsstrategi med dokumentation i form af passende antal mellemregninger eller matematiske forklaringer på metoden, når et matematisk værktøjsprogram anvendes.
  • Figurer, grafer og andre illustrationer
    Besvarelsen skal indeholde hensigtsmæssig brug af figurer, grafer og andre illustrationer, og der skal være tydelige henvisninger til brug af disse i den forklarende tekst.
  • Notation og Layout
    Besvarelsen skal i overensstemmelse med god matematisk skik opstilles med hensigtsmæssig brug af symbolsprog. Hvis der anvendes matematisk notation, der ikke hører til standardviden, skal der redegøres for betydningen.
  • Formidling og forklaring
    Besvarelsen af rene matematikopgaver skal indeholde en angivelse af givne oplysninger og korte forklaring knyttet til den anvendte løsningsstrategi beskrevet med brug af almindelig matematisk notation. Besvarelsen af opgaver, der omhandler matematisk modeller, skal indeholde en kort præsentation af modellens kontekst, herunder betydning af modellens parametre. De enkelte delspørgsmål skal afsluttes med en præcis konklusion præsenteret i et klart sprog i relation til konteksten.

 

Processkrivning – hjælp til at komme videre med en opgave

  • Hvad skal jeg finde ud af?

Skriv opgaven ned, gerne med dine egne ord. Hvilke emner er opgaven indenfor? Få hjælp fra formelsamling, grundbog og noter.

  • Hvad får jeg at vide? Hvad ved jeg allerede?

Skriv de vigtigste oplysninger ned fra teksten.

  • Tegn opgaven (hvis det giver mening)

Prøv at tegne opgaven. Tegn grafen, trekanten eller figuren.

Tegn en skitse hvis du ikke kan lave en præcis tegning.

  • Hvordan gør jeg?

Forklar med ord hvordan du vil regne opgaven

  • Regn opgaven

Sammenfat din løsning og facit til spørgsmålet i få sætninger, husk at markere facit (evt. med gul)

Skriftlig progressionsplan

Matematik B

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af eksamen

Den mundtlige prøve

Den mundtlige prøve er todelt.

Første del af prøven er en problemorienteret prøve med fokus på matematikkens anvendelser, hvor op til 10 eksaminander arbejder i ca. 120 minutter i grupper på højst tre med en ukendt problemstilling. Eksaminator og censor samtaler med den enkelte eksaminand om den konkrete problemstilling, den tilhørende teori og de anvendte matematiske løsningsstrategier. De 5 ukendte problemstillinger skal til sammen dække de faglige mål, kernestof og supplerende stof. Problemstillingerne skal udformes med en overskrift, der angiver de(t) overordnede emne(r) for eksaminationen, og med konkrete delspørgsmål.

Anden del af prøven er en individuel prøve med fokus på matematisk ræsonnement og bevisførelse. Prøven består af eksaminandens præsentation af sit svar på det udtrukne spørgsmål samt en uddybende samtale med udgangspunkt i det overordnede emne. De enkelte spørgsmål skal udformes med en overskrift, der angiver de(t) overordnede emne(r) for eksaminationen, og med konkrete delspørgsmål.

Eksaminationstiden for den individuelle delprøve er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid.

De endelige spørgsmål til den individuelle delprøve skal offentliggøres i god tid inden prøven og skal tilsammen dække de faglige mål, kernestof og supplerende stof.

En fortegnelse over problemstillingerne til gruppedelprøven og spørgsmålene til den individuelle delprøve samt en oversigt over undervisningsforløb, herunder større produkter, sendes til censor forud for prøvens afholdelse.

Den skriftlige prøve

Grundlaget for den skriftlige prøve er et todelt centralt stillet opgavesæt, som udleveres ved prøven. Prøvens varighed er fire timer.

Det skriftlige opgavesæt består af opgaver stillet inden for kernestoffet, men andre emner og problemstillinger kan inddrages, idet grundlaget så beskrives i opgaveteksten. Der indgår i opgavesættet problemstillinger, der tager udgangspunkt i eksaminandernes centrale studieretningsfag.

Prøven er todelt. Ved første delprøve må der ikke benyttes andre hjælpemidler end en centralt udmeldt formelsamling. Efter udløbet af første delprøve afleveres besvarelsen heraf.

Gennemgang af faste elementer

Du skal i skriftlig matematik på B-niveau op i 1,5 time uden hjælpemidler og 2,5 time med. Der er ikke nogle faste elementer, men opgaverne vil tage udgangspunkt i kernestoffet.

 

Dele af kernestof for STX B-niveau

– Procent- og rentesregning, absolut og relativ ændring, renteformel

– Simple statistiske metoder og regression, herunder usikkerhedsbetragtning og residualplot

– Kombinatorik, sandsynlighedsregning, binomialfordeling samt anvendelse af normalfordelingsapproksimation hertil, konfidensinterval og hypotesetest i binomialfordelingen

– Funktionsbegrebet: Sammensat funktion, stykkevist defineret funktion, lineære funktioner, polynomier, eksponentielle, potens- og logaritmefunktioner

– Trigonometriske funktioner

– Differentialregning og monotoniforhold

– Vektorer i to dimensioner: Skalarprodukt, determinant, projektion, vinkler, areal, linje, cirkel, skæringer og afstandsberegninger

Opgaveskabelon mm.

Punkterne herunder tydeliggør, hvad der forventes af en god besvarelse af en eksamensopgave. Du kan bruge listen herunder som en slags tjekliste for din besvarelse:

Tekst
En besvarelse skal indeholde en

  • indledende tekst,
  • forklarende tekst
  • konkluderende tekst.

 

Du må gerne indsætte skærmbilleder af selve opgaveteksten, men du kan også formulere din egen tekst til hver underopgave.

Når du skriver besvarelsen, kan du forestille dig, at læseren af besvarelsen er en elev på samme niveau, som du selv går på. Besvarelsen skal kunne læses som en sammenhængende tekst.

Ikke alle typer opgaver har brug for meget tekst. I rene matematikopgaver, det vil sige en opgave der ikke handler om noget fra den virkelige verden, er der sjældent brug for særligt meget tekst.

Notation og layout
Du skal bruge samme notation som i din lærebog. Du må f.eks. ikke bruge * (multiplikation) og / (division). Sørg for at skrive alt matematik i et matematikfelt i Nspire.

Din opgave skal være let læselig. Hvis du vælger at bruge en anden notation, skal du forklare hvad notationen betyder.

Redegørelse og dokumentation
Dette betyder at din tankegang skal fremgå tydeligt.

I delprøve 1 betyder det f.eks., at du skal vise tilstrækkeligt med mellemregninger, og forklare, hvilke formler, du evt. benytter. Det kan være en godt idé også at skrive formelnummeret. Når du bruger formler, kan det være en god idé først at skrive formlen op med bogstaver og evt. omskrive denne, og herefter indsætte oplysninger fra opgaveteksten.

Når f.eks. du skal løse ligninger med solve, skrives ligningen først op, og først derefter løses den med solve.

Hvis du tegner dig frem til et svar, eller løser en opgave grafisk, skal du forklare undervejs hvad du gør. Husk at noter dit svar i besvarelsen. Det er ikke nok at skrive “se graf” eller lignende.

Det er ikke sikkert, at dit værktøj viser resultaterne på en måde, som er i overensstemmelse med god matematisk praksis. Så må skal huske at ”oversætte” resultaterne for læseren.

Figurer
I besvarelsen skal du indsætte figurer passende steder. Figuren kan f.eks. være kopieret fra opgaveformuleringen, eller det kan være geometriske figurer eller grafer, som er en del af din besvarelse. Det kan være en god idé at indsætte grafer og figurer i besvarelsen, også selv om det ikke udtrykkeligt kræves i opgaveteksten, da de ofte giver et godt overblik.

Tegn! En figur er vigtig som støtte for din forklaring, og tegn dine skitser så de passe nogenlunde. Angiv de opgivne størrelser på eller ved figuren. Betegnelser fra opgaveteksten, på tegninger og i beregninger skal passe sammen. Den samme betegnelse må ikke betyde flere forskellige ting i samme opgavebesvarelse.

Sørg for, at grafer og figurer viser det, som er vigtigt for besvarelsen. Hvis en funktion er givet i et bestemt interval, skal grafen vise funktionen i dette interval, og hvis der f.eks. søges løsninger med grafiske metoder i et bestemt område af koordinatsystemet, skal man kunne se dette på figuren.

Konklusion
Du skal huske at formulere klare svar på alle delspørgsmål, også selv om resultaterne måske fremgår af nogle udregninger i en graf, regneark eller andet. Marker dit svar med gul så det er tydeligt hvor dit svar står.

Opgaver der er formuleret ud fra en tekst, skal også konkluderes med en tekst.

Rene matematikopgaver kræver ikke en tekst som konklusion.

I opgavesættene er de 5 punkter samlet under 4 overskrifter. I starten af opgavesættet står:

  • Redegørelse og dokumentation for metode
    Besvarelsen skal indeholde en redegørelse for den anvendte løsningsstrategi med dokumentation i form af passende antal mellemregninger eller matematiske forklaringer på metoden, når et matematisk værktøjsprogram anvendes.
  • Figurer, grafer og andre illustrationer
    Besvarelsen skal indeholde hensigtsmæssig brug af figurer, grafer og andre illustrationer, og der skal være tydelige henvisninger til brug af disse i den forklarende tekst.
  • Notation og Layout
    Besvarelsen skal i overensstemmelse med god matematisk skik opstilles med hensigtsmæssig brug af symbolsprog. Hvis der anvendes matematisk notation, der ikke hører til standardviden, skal der redegøres for betydningen.
  • Formidling og forklaring
    Besvarelsen af rene matematikopgaver skal indeholde en angivelse af givne oplysninger og korte forklaring knyttet til den anvendte løsningsstrategi beskrevet med brug af almindelig matematisk notation. Besvarelsen af opgaver, der omhandler matematisk modeller, skal indeholde en kort præsentation af modellens kontekst, herunder betydning af modellens parametre. De enkelte delspørgsmål skal afsluttes med en præcis konklusion præsenteret i et klart sprog i relation til konteksten.

 

Processkrivning – hjælp til at komme videre med en opgave

  • Hvad skal jeg finde ud af?

Skriv opgaven ned, gerne med dine egne ord. Hvilke emner er opgaven indenfor? Få hjælp fra formelsamling, grundbog og noter.

  • Hvad får jeg at vide? Hvad ved jeg allerede?

Skriv de vigtigste oplysninger ned fra teksten.

  • Tegn opgaven (hvis det giver mening)

Prøv at tegne opgaven. Tegn grafen, trekanten eller figuren.

Tegn en skitse hvis du ikke kan lave en præcis tegning.

  • Hvordan gør jeg?

Forklar med ord hvordan du vil regne opgaven

  • Regn opgaven

Sammenfat din løsning og facit til spørgsmålet i få sætninger, husk at markere facit (evt. med gul)

Skriftlig progressionsplan

Eksempler på forskellige typeopgaver

Matematik A

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af eksamen

Den mundtlige prøve

Grundlaget for den mundtlige prøve er en række spørgsmål formuleret af eksaminator med fokus på matematisk ræsonnement og bevisførelse.

De enkelte spørgsmål skal udformes med en overskrift, der angiver det overordnede emne for eksaminationen, og konkrete delspørgsmål samt et ukendt bilag, der perspektiverer emnet. De endelige spørgsmål uden bilag skal offentliggøres i god tid inden prøven og skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige mål, kernestof og supplerende stof.

Spørgsmålene og en fortegnelse over undervisningsforløb, herunder større produkter, samt de ukendte bilag sendes til censor forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid.

Første del af prøven består af eksaminandens præsentation af sit svar på det udtrukne spørgsmål suppleret med uddybende spørgsmål. Anden del former sig som en samtale med udgangspunkt i det ukendte bilag og det overordnede emne.

Den skriftlige prøve

Grundlaget for den skriftlige prøve er et todelt centralt stillet opgavesæt, som udleveres ved prøven, og forberedelsesmaterialet, jf. pkt. 3.2 i bekendtgørelsen. Prøvens varighed er fem timer.

Det skriftlige opgavesæt består af opgaver stillet inden for kernestoffet samt i forberedelsesmaterialet, men andre emner og problemstillinger kan inddrages, idet grundlaget så beskrives i opgaveteksten.

Prøven er todelt. Ved første delprøve må der ikke benyttes andre hjælpemidler end en centralt udmeldt formelsamling. Efter udløbet af første delprøve afleveres besvarelsen heraf.

Opgaverne til anden delprøve udarbejdes ud fra den forudsætning, at eksaminanden råder over et matematisk værktøjsprogram, jf. pkt. 3.3 i bekendtgørelsen.

Gennemgang af faste elementer

Du skal i skriftlig matematik på A-niveau op i 1,5 time uden hjælpemidler og 2,5 time med. Der er ikke nogle faste elementer, men opgaverne vil tage udgangspunkt i kernestoffet.

Mindstekravene tager udgangspunkt i kernestoffet og omfatter grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer, dvs. eleven skal kunne anvende matematiske begreber og gennemføre simple ræsonnementer, skifte mellem repræsentationer, håndtere simple matematiske problemer uden og med matematiske Nspire, samt udøve basal algebraisk manipulation.

Kernestof specielt for A-niveau opdelt i emner og med typeopgaver inden for emner.

STX A-niveau:

– Vektorfunktioner, banekurver, tangentbestemmelse, samt anvendelser af vektorfunktioner

– Funktioner af to variable og grafisk forløb

– Stamfunktion: Ubestemte og bestemte integraler, sammenhængen mellem areal og stamfunktion, regneregler for integration, anvendelser af integraler

– Lineære og separable differentialligninger af første orden, kvalitativ analyse af differentialligninger

Opgaveskabelon mm.

Punkterne herunder tydeliggør, hvad der forventes af en god besvarelse af en eksamensopgave. Du kan bruge listen herunder som en slags tjekliste for din besvarelse:

Tekst
En besvarelse skal indeholde en

  • indledende tekst,
  • forklarende tekst
  • konkluderende tekst.

 

Du må gerne indsætte skærmbilleder af selve opgaveteksten, men du kan også formulere din egen tekst til hver underopgave.

Når du skriver besvarelsen, kan du forestille dig, at læseren af besvarelsen er en elev på samme niveau, som du selv går på. Besvarelsen skal kunne læses som en sammenhængende tekst.

Ikke alle typer opgaver har brug for meget tekst. I rene matematikopgaver, det vil sige en opgave der ikke handler om noget fra den virkelige verden, er der sjældent brug for særligt meget tekst.

Notation og layout
Du skal bruge samme notation som i din lærebog. Du må f.eks. ikke bruge * (multiplikation) og / (division). Sørg for at skrive alt matematik i et matematikfelt i Nspire.

Din opgave skal være let læselig. Hvis du vælger at bruge en anden notation, skal du forklare hvad notationen betyder.

Redegørelse og dokumentation
Dette betyder at din tankegang skal fremgå tydeligt.

I delprøve 1 betyder det f.eks., at du skal vise tilstrækkeligt med mellemregninger, og forklare, hvilke formler, du evt. benytter. Det kan være en godt idé også at skrive formelnummeret. Når du bruger formler, kan det være en god idé først at skrive formlen op med bogstaver og evt. omskrive denne, og herefter indsætte oplysninger fra opgaveteksten.

Når f.eks. du skal løse ligninger med solve, skrives ligningen først op, og først derefter løses den med solve.

Hvis du tegner dig frem til et svar, eller løser en opgave grafisk, skal du forklare undervejs hvad du gør. Husk at noter dit svar i besvarelsen. Det er ikke nok at skrive “se graf” eller lignende.

Det er ikke sikkert, at dit værktøj viser resultaterne på en måde, som er i overensstemmelse med god matematisk praksis. Så må skal huske at ”oversætte” resultaterne for læseren.

Figurer
I besvarelsen skal du indsætte figurer passende steder. Figuren kan f.eks. være kopieret fra opgaveformuleringen, eller det kan være geometriske figurer eller grafer, som er en del af din besvarelse. Det kan være en god idé at indsætte grafer og figurer i besvarelsen, også selv om det ikke udtrykkeligt kræves i opgaveteksten, da de ofte giver et godt overblik.

Tegn! En figur er vigtig som støtte for din forklaring, og tegn dine skitser så de passe nogenlunde. Angiv de opgivne størrelser på eller ved figuren. Betegnelser fra opgaveteksten, på tegninger og i beregninger skal passe sammen. Den samme betegnelse må ikke betyde flere forskellige ting i samme opgavebesvarelse.

Sørg for, at grafer og figurer viser det, som er vigtigt for besvarelsen. Hvis en funktion er givet i et bestemt interval, skal grafen vise funktionen i dette interval, og hvis der f.eks. søges løsninger med grafiske metoder i et bestemt område af koordinatsystemet, skal man kunne se dette på figuren.

Konklusion
Du skal huske at formulere klare svar på alle delspørgsmål, også selv om resultaterne måske fremgår af nogle udregninger i en graf, regneark eller andet. Marker dit svar med gul så det er tydeligt hvor dit svar står.

Opgaver der er formuleret ud fra en tekst, skal også konkluderes med en tekst.

Rene matematikopgaver kræver ikke en tekst som konklusion.

I opgavesættene er de 5 punkter samlet under 4 overskrifter. I starten af opgavesættet står:

  • Redegørelse og dokumentation for metode
    Besvarelsen skal indeholde en redegørelse for den anvendte løsningsstrategi med dokumentation i form af passende antal mellemregninger eller matematiske forklaringer på metoden, når et matematisk værktøjsprogram anvendes.
  • Figurer, grafer og andre illustrationer
    Besvarelsen skal indeholde hensigtsmæssig brug af figurer, grafer og andre illustrationer, og der skal være tydelige henvisninger til brug af disse i den forklarende tekst.
  • Notation og Layout
    Besvarelsen skal i overensstemmelse med god matematisk skik opstilles med hensigtsmæssig brug af symbolsprog. Hvis der anvendes matematisk notation, der ikke hører til standardviden, skal der redegøres for betydningen.
  • Formidling og forklaring
    Besvarelsen af rene matematikopgaver skal indeholde en angivelse af givne oplysninger og korte forklaring knyttet til den anvendte løsningsstrategi beskrevet med brug af almindelig matematisk notation. Besvarelsen af opgaver, der omhandler matematisk modeller, skal indeholde en kort præsentation af modellens kontekst, herunder betydning af modellens parametre. De enkelte delspørgsmål skal afsluttes med en præcis konklusion præsenteret i et klart sprog i relation til konteksten.

 

Processkrivning – hjælp til at komme videre med en opgave

  • Hvad skal jeg finde ud af?

Skriv opgaven ned, gerne med dine egne ord. Hvilke emner er opgaven indenfor? Få hjælp fra formelsamling, grundbog og noter.

  • Hvad får jeg at vide? Hvad ved jeg allerede?

Skriv de vigtigste oplysninger ned fra teksten.

  • Tegn opgaven (hvis det giver mening)

Prøv at tegne opgaven. Tegn grafen, trekanten eller figuren.

Tegn en skitse hvis du ikke kan lave en præcis tegning.

  • Hvordan gør jeg?

Forklar med ord hvordan du vil regne opgaven

  • Regn opgaven

Sammenfat din løsning og facit til spørgsmålet i få sætninger, husk at markere facit (evt. med gul)

Skriftlig progressionsplan

Eksempler på forskellige typeopgaver

Matematik HF

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af eksamen

Gode råde til den skriftlige eksamen:

  • Udnyt hele eksamenstiden til eksamen.
  • Kig din besvarelse igennem flere gange
  • Sørg for at alt er synligt i din Pdf (herunder at alle matematikfelter er udregnet og at man ikke har brugt rullegardiner (Scroller)).

C-niveau
Den skriftlige prøve er centralt stillet og består af to delprøver. Både delprøve 1 og 2 udleveres fra eksamensstart. Hele prøven tager 3 timer.

  • Delprøve 1 varer 1 time: I delprøve 1 må I kun bruge formelsamlingen, som udleveres ved prøven start. Det er en god ide at træne at slå op i denne i den daglige undervisning. Delprøve 1 skal afleveres i hånden.

 Formelsamling på C-niveau:
https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/gym/pdf18/feb/180212-hfcformelsamling.pdf?la=da

 

  • Delprøve 2 varer 2 time: I delprøve 2 må I bruge Nspire og andre hjælpemidler som er offline. I må også gerne bruge links, som jeres matematiklærer har opgivet i undervisningsbeskrivelsen. Hvis du er i tvivl, skal du spørge din matematiklærer. Jeres besvarelse skal afleveres som Pdf til eksamen og terminsprøver.

 

B-niveau

Den skriftlige prøve er centralt stillet og består af to delprøver. Både delprøve 1 og 2 udleveres fra eksamensstart. Hele prøven tager 4 timer.

  •  Delprøve 1 varer 1½ time: I delprøve 1 må I kun bruge formelsamlingen, som udleveres ved prøven start. Udover formelsamlingen, får du udleveret et tillæg til formelsamlingen, som indeholder formler fra det særligt studerede område. Det er en god ide at træne at slå op i formelsamlingen i den daglige undervisning. Delprøve 1 skal afleveres i hånden.

 

Formelsamling på B-niveau:
https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/gym/pdf18/aug/180821-formelsamling-matematik-b—hf-2018–2–udgave.pdf?la=da

 

  • Delprøve 2 varer 2½ time: I delprøve 2 må I bruge Nspire og andre hjælpemidler som er offline. I må også gerne bruge links, som jeres matematiklærer har opgivet i undervisningsbeskrivelsen. Hvis du er i tvivl, skal du spørge din matematiklærer. Jeres besvarelse skal afleveres som Pdf til eksamen og terminsprøver.

 

  • På HF B skal eleverne  desuden gennemgå et forberedelsesmateriale selvstændigt under vejledning. Der afsættes 6 timer (4 moduler) til dette. 

Links og hjælp

  • Nspire vejledning (hjemmeside): https://sites.google.com/a/boag.nu/ti-nspire-hjaelp/ )
  • Pdf gem som – Virtuel PDF printer (her indsættes vejledning og link)
  • Importer data fra excel.
    • Mac – se video: https://www.youtube.com/watch?v=AzU6qVN7TR0&fbclid=IwAR1wN2EE5Vm5LErT1YrYtDhSr1-rRXhgqD9bFcs1IDGP0Xc0X8-k_A5CaoI
    • Windows
      • Åben Excel-dokumentet:
      • Vælg Filer / Indstillinger / Avanceret
      • Fjern markeringen ved Brug systemseparatorer
      • Ret decimal-separator til punktum
      • Ret tusindtals-separator til ingenting
      • Vælg OK
    • Fjerne mellemrum: Marker de søjler hvor der skal fjernes mellemrum, vælg menu- 1. handlinger – 6. sorter efter. Vælg hvilken kolonne rækkefølgen skal sorteres efter, og om det skal være en voksende eller aftagende rækkefølge.
  • Eksempler på opgaver til formelsamlingen (opdateres efter matematikdag)

Gennemgang af faste elementer

Opgaveskabelon mm.

Punkterne herunder tydeliggør, hvad der forventes af en god besvarelse af en eksamensopgave. Du kan bruge listen herunder som en slags tjekliste for din besvarelse:

Tekst
En besvarelse skal indeholde en

  • indledende tekst,
  • forklarende tekst
  • konkluderende tekst.

 

Du må gerne indsætte skærmbilleder af selve opgaveteksten, men du kan også formulere din egen tekst til hver underopgave.

Når du skriver besvarelsen, kan du forestille dig, at læseren af besvarelsen er en elev på samme niveau, som du selv går på. Besvarelsen skal kunne læses som en sammenhængende tekst.

Ikke alle typer opgaver har brug for meget tekst. I rene matematikopgaver, det vil sige en opgave der ikke handler om noget fra den virkelige verden, er der sjældent brug for særligt meget tekst.

Notation og layout
Du skal bruge samme notation som i din lærebog. Du må f.eks. ikke bruge * (multiplikation) og / (division). Sørg for at skrive alt matematik i et matematikfelt i Nspire.

Din opgave skal være let læselig. Hvis du vælger at bruge en anden notation, skal du forklare hvad notationen betyder.

Redegørelse og dokumentation
Dette betyder at din tankegang skal fremgå tydeligt.

I delprøve 1 betyder det f.eks., at du skal vise tilstrækkeligt med mellemregninger, og forklare, hvilke formler, du evt. benytter. Det kan være en godt idé også at skrive formelnummeret. Når du bruger formler, kan det være en god idé først at skrive formlen op med bogstaver og evt. omskrive denne, og herefter indsætte oplysninger fra opgaveteksten.

Når f.eks. du skal løse ligninger med solve, skrives ligningen først op, og først derefter løses den med solve.

Hvis du tegner dig frem til et svar, eller løser en opgave grafisk, skal du forklare undervejs hvad du gør. Husk at noter dit svar i besvarelsen. Det er ikke nok at skrive “se graf” eller lignende.

Det er ikke sikkert, at dit værktøj viser resultaterne på en måde, som er i overensstemmelse med god matematisk praksis. Så må skal huske at ”oversætte” resultaterne for læseren.

Figurer
I besvarelsen skal du indsætte figurer passende steder. Figuren kan f.eks. være kopieret fra opgaveformuleringen, eller det kan være geometriske figurer eller grafer, som er en del af din besvarelse. Det kan være en god idé at indsætte grafer og figurer i besvarelsen, også selv om det ikke udtrykkeligt kræves i opgaveteksten, da de ofte giver et godt overblik.

Tegn! En figur er vigtig som støtte for din forklaring, og tegn dine skitser så de passe nogenlunde. Angiv de opgivne størrelser på eller ved figuren. Betegnelser fra opgaveteksten, på tegninger og i beregninger skal passe sammen. Den samme betegnelse må ikke betyde flere forskellige ting i samme opgavebesvarelse.

Sørg for, at grafer og figurer viser det, som er vigtigt for besvarelsen. Hvis en funktion er givet i et bestemt interval, skal grafen vise funktionen i dette interval, og hvis der f.eks. søges løsninger med grafiske metoder i et bestemt område af koordinatsystemet, skal man kunne se dette på figuren.

Konklusion
Du skal huske at formulere klare svar på alle delspørgsmål, også selv om resultaterne måske fremgår af nogle udregninger i en graf, regneark eller andet. Marker dit svar med gul så det er tydeligt hvor dit svar står.

Opgaver der er formuleret ud fra en tekst, skal også konkluderes med en tekst.

Rene matematikopgaver kræver ikke en tekst som konklusion.

I opgavesættene er de 5 punkter samlet under 4 overskrifter. I starten af opgavesættet står:

  • Redegørelse og dokumentation for metode
    Besvarelsen skal indeholde en redegørelse for den anvendte løsningsstrategi med dokumentation i form af passende antal mellemregninger eller matematiske forklaringer på metoden, når et matematisk værktøjsprogram anvendes.
  • Figurer, grafer og andre illustrationer
    Besvarelsen skal indeholde hensigtsmæssig brug af figurer, grafer og andre illustrationer, og der skal være tydelige henvisninger til brug af disse i den forklarende tekst.
  • Notation og Layout
    Besvarelsen skal i overensstemmelse med god matematisk skik opstilles med hensigtsmæssig brug af symbolsprog. Hvis der anvendes matematisk notation, der ikke hører til standardviden, skal der redegøres for betydningen.
  • Formidling og forklaring
    Besvarelsen af rene matematikopgaver skal indeholde en angivelse af givne oplysninger og korte forklaring knyttet til den anvendte løsningsstrategi beskrevet med brug af almindelig matematisk notation. Besvarelsen af opgaver, der omhandler matematisk modeller, skal indeholde en kort præsentation af modellens kontekst, herunder betydning af modellens parametre. De enkelte delspørgsmål skal afsluttes med en præcis konklusion præsenteret i et klart sprog i relation til konteksten.

 

Processkrivning – hjælp til at komme videre med en opgave

  • Hvad skal jeg finde ud af?

Skriv opgaven ned, gerne med dine egne ord. Hvilke emner er opgaven indenfor? Få hjælp fra formelsamling, grundbog og noter.

  • Hvad får jeg at vide? Hvad ved jeg allerede?

Skriv de vigtigste oplysninger ned fra teksten.

  • Tegn opgaven (hvis det giver mening)

Prøv at tegne opgaven. Tegn grafen, trekanten eller figuren.

Tegn en skitse hvis du ikke kan lave en præcis tegning.

  • Hvordan gør jeg?

Forklar med ord hvordan du vil regne opgaven

  • Regn opgaven

Sammenfat din løsning og facit til spørgsmålet i få sætninger, husk at markere facit (evt. med gul)

Skriftlig progressionsplan

Eksempler på forskellige typeopgaver

Musik

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af eksamen

I musik på alle niveauer lytter man til musik, analyserer musik og lærer om musikkens parametre. Man får et fagsprog til at beskrive musikken, mundtligt såvel som skriftligt. Dette er også med til at understøtte SRO, SRP og SSO, som kan skrives på hhv. C, B og A-niveau .

A-niveau afsluttes med skriftlig eksamen i slutningen af 3.g.

Den skriftlige eksamen varer 5 timer.

Den skriftlige eksamen består af to dele:

Første del – Musikteori 1 (M1), består af 5 forskellige opgaver:

  • A Akkordlæsning
  • B1 Harmonisk analyse
  • B2 Harmonisk analyse med vurdering
  • C Melodisk analyse
  • D Rytmisk analyse

 

Anden del – Musikteori 2 (M2). Her vælger man én af følgende tre muligheder (den man har arbejdet med i undervisningen):

E1 – Viseudsættelse

E2 – Pop-Rockarrangement

E3 – Jazzarrangement

Evaluering (citat fra læreplanen)

I den skriftlige eksamen i musik lægges der vægt på:

  • det vokale/instrumentale satsarbejde i relation til fagets musikteori, det valgte stilgrundlag og dets virkemidler
  • notationspraksis og partituropstilling
  • musikalsk analyse.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering, idet musikalsk udsættelse vægtes med ca. 2/3, og musikalsk analyse vægtes med ca. 1/3.

På TG har vi mest haft tradition for at arbejde mest med jazzarrangement.

På TG arbejder vi i musikprogrammet Primus (se links), og til eksamen har du et mini-keyboard, din egen computer samt noter, bøger og andre hjælpemidler.

Du kan ikke tilgå internettet under den skriftlige eksamen.

Opgaven M1 bliver udsendt som word-fil og M2 som XML-fil via Netprøver.dk.

Begge opgaver afleveres i pdf

Gennemgang af faste elementer

Her kan du downloade pdf med alle de faste elementer.

Opgaveskabelon mm.

Tjeklister til skriftlig eksamen –
lige til at skrive ud eller gemme på din computer

M1 (pdf)

M2 – E3 (Jazzarrangement) (pdf)

Analyse som sammenhængende tekst i opgaver (SRO/SSO/SRP)
Inden du laver din analyse, skal du gøre dig klart, hvorfor du analyserer.
Hvad vil du vise med din musikanalyse?
Du behøver ikke nødvendigvis at medtage alle musikalske parametre i din analyse.
Du skal vælge at skrive om de musikalske parametre, der understreger din analytiske pointe.
Man kan skelne mellem den interne musikanalyse og den eksterne musikanalyse.

  • Intern musikanalyse: Ser isoleret på musikstykket
  • Ekstern musikanalyse: Sætter musikstykket ind i en historisk/samfundsmæssig sammenhæng.

Her vil vi koncentrere os om den musikinterne analyse.
Parametre, som kan inddrages i musikanalysen (husk, kun at medtage de, der understreger din analytiske pointe).

  1. Form RTR, kapitel 3
  2. Melodi RTR, kapitel 7
  3. Rytme/groove RTR, kapitel 5
  4. Harmonik RTR, kapitel 4
  5. Instrumentation
  6. Klang/sound RTR, kapitel 6
  7. Dynamik
  8. Forhold mellem musik og tekst RTR, kapitel 8

 

RTR = Rockmusik i Tid og Rum, Aare, Grønager, Rønnenfelt, Systime, 2007

På TG bruger vi desuden C-nøglen, Grønager, Systime og Nøgle til musikken som hhv musiklære for C-niveau og grundlæggende musikteori på B- og A-niveau

Eksempler på forskellige typeopgaver

Her kan du finde forskellige eksempler på de forskellige skriftlige opgaver, som du møder på Musik A

 

M1: Musikteori 1 – alle opgaver besvares.
NB: besvarelserne er udformet af gruppe nedsat af fagkonsulenten

Akkordlæsning og harmonisk analyse (funktionsharmonisk)

Harmonisk analyse (modal)

Melodisk analyse

Rytmisk analyse

 

M2: Musikteori 2 – kun én af følgende opgaver besvares.
NB: besvarelserne er udformet af gruppe nedsat af fagkonsulenten

Eksempel på vokalsats                                (10 takter)

Eksempel på pop/rockarrangement              (8 takter)

Eksempel på jazzarrangement                     (8 takter)

 

SRP: Eksempler på sammenhængende musikanalyse
NB: elevbesvarelser  SRP. Musikanalyserne er taget ud af opgavens sammenhæng.

Analyse af Give Peace a Chance

Analyse af Suzanne

Analyse af N.Y. State of Mind

Skriftlig progressionsplan

Links

Her på siden kan du finde mange instruktive sider og tutorials, som musiklærere har lavet. Se efter overskriften og klik.

Akkordlæsning

B2 opgave – skema – modal – af Gert Uttenthal (pdf)

Blokstemmen i jazz 1 af 2 – youtube – af Gert Uttenthal

Blokstemmen i jazz 2 af 2 – youtubeaf Gert Uttenthal

Funktionsharmonisk analyse. Nyttig samlet oversigt (pdf)

Funktionstegn på din computer – Musiklærer Rune Bech Lauesens sted

Instruktive tutorials til jazzarrangement, blokstemmer, jazztrommer mm.

Jazzarrangement – groove

Korsvar – Gert Uttenthal

M1: Bestem akkord og funktion (Gert Uttenthal)

Musikkurser – Jacob Jensen

Musiklærer Nicolai Glahders hjemmeside. Her kan du finde nyttigt om alt indenfor musikfaget.

Musikipedia – Nyttig til teori, analyse, arrangement mm.

Poprockarrangement – Nicolai Glahders musikside

Rytmisk analyse – Gert Uttenthal (pdf)

Vokalarrangement – Nicolai Glahders musikside

Vokalsats  – poprock – Nicolai Glahders musikside

Vokal – jazz

Samfundsfag

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

Skriftlig eksamen i samfundsfag varer 6 timer.Ved eksamens start får du udleveret opgaveformuleringerne uden bilag (Del 1).

Til eksamen er de første 40 minutter afsat til forberedelse i grupper. Her kan I fx forberede hvilke begreber, modeller, teorier, undersøgelser eller andet fra undervisningen, som kan bruges til at besvare opgaverne.

Herefter får du udleveret opgaveformuleringerne med bilag (Del 2),og resten af prøven er individuel.De skriftlige eksamensopgaver består af en fællesdel –opgave 1a og1b –hvor begge opgaver skal besvares.

Fællesdelen må højst fylde 700 ord og vægter 1/3. Husk at angive, hvor mange ord, du har skrevet.

Opgavetyperne i fællesdelen er: Hvad kan der udledes og opstil hypoteser.

Derudover er der en valgfri del, hvor der er tre delopgaver (A, B eller C) med to spørgsmål under hver. Du skal vælge en af de tre delopgaver og besvare begge opgaver (opgave 2 og 3) under delopgaven. Delopgaven vægter 2/3.

Delopgavegenrer, du kan møde i delopgaven er: Sammenlign, undersøg, diskutér og skriv notat.

Til skriftlig eksamen skal du kunne foretage beregninger, lave tabeller og diagrammer, samt kunne aflæse og fortolke resultatet.

Alle hjælpemidler – undtagen internet – er tilladt til eksamen. Du må ikke gå på internettet og hente materiale, med mindre det er fra links, der er anvendt i undervisningen, og som er angivet i undervisningsbeskrivelsen via dybe links. Det er heller ikke tilladt at tilgå sider, hvor der er mulighed for kommunikation, fx googledocs. Det er en rigtig god idé at medbringe undervisningsmateriale, udleveret i faget, downloade egne notater og arbejder, samt have overblik over disse på forhånd

Spansk

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

Den skriftlige eksamen i spansk varer 4 timer. Første del er på en time uden hjælpemidler, som skrives på papir i hånden. Anden del er en tekstdel, og du må bruge alle hjælpemidler, men ikke gå på nettet eller på anden måde kommunikere med andre.

 

Forberedelse og hjælpemidler
Alle skolens elever har til daglig adgang til Gyldendals Online Ordbøger og ordbogen.com gennem Uni-login. Kort inden eksamen bliver det muligt at downloade en tidsbegrænset version eller offline version. Dette er en stor fordel under eksamen. Hvis de online ordbøger skulle gå ned (og det er sket før), har man så et værktøj på computeren. Tjek, at du ved, hvordan man kan finde bøjede verber i Gyldendals Online Ordbøger inden eksamen. Husk også din grammatik, og tjek at du kan finde rundt i den. Sæt gerne labels ved vigtige emner; Kan du finde og forstå artikel om gustar, perfektum (før nutid), præteritum/imperfektum, verbalperifraser (tengo que hablar) og konjunktiv?

Det vil det være tilladt for eksaminanderne at bruge digitale undervisningsmaterialer og hjælpemidler der på institutionens foranledning er blevet anvendt i undervisningsbeskrivelsen og ikke kan opbevares lokalt, dvs. ikke kan opbevares på eksaminandens egen computer. Det være sig fx minlæring og quizletter. Man må gerne bruge Gyldendals Online Ordbøger og Ordbogen.com. Bemærk at alle oversættelsesprogrammer (som Google Translate eller lignende) er strengt forbudte. Hvert år har vi på landsplan spanskelever, der har snydt til eksamen, og som derfor ikke bliver student. Så det er vigtigt!

 

Første delprøve
Første delprøve er en time uden hjælpemidler, som skrives på papir i hånden. I første delprøve skal du læse en tekst på en halv til en hel normalside. Derefter skal du løse 14 opgaver, der tager udgangspunkt i det læste. Opgaverne er:

  • bestemme tekstens genre
  • bestemme tekstens tema
  • bestemme tekstens formål
  • kombinere nogle spørgsmål og svar
  • afslutte nogle sætninger
  • forbinde synonymer eller antonymer
  • sætte ordene i rigtig rækkefølge så de danner en rigtig sætning

Billedbeskrivelserne er vigtige og giver mange point. Her skal du ofte kunne give billedet en titel og begrunde herfor, beskrive billedet og baggrundshistorien. Skrive en dialog imellem personerne på billedet med få replikker.

 

De fleste har travlt i denne time, så pas på ikke at gå i stå, men gå videre, hvis der er noget, du ikke kan svare på. Du skal vise, at du kan BRUGE grammatik i praksis, at du har et ordforråd i spansk, og her er det vigtigt at kunne bøje verberne rigtigt og selv at danne sætninger. Du kan med fordel øve på hitverberne, og husk at skrive dine egne sætninger og ikke at skrive præcis de sætninger der står i teksten.

 

Anden delprøve 

2. delprøve får du udleveret elektronisk efter en time. Bemærk at en kopi af 1. delprøve også ligger elektronisk med 2. delprøve.

Til 2. delprøve har du 3 timer, og du skal tage udgangspunkt i teksten fra 1. del og en eller flere tekster, videoklip (med spanske undertekster) eller billeder fra delprøve 2. Du skal skrive mindst 250 ord. Det er meget vigtigt ikke at komme under dette, da det tæller ned. Det er vigtigt at du har forstået opgaveformuleringen. Så læs den flere gange.

 

Der er tre vigtige krav til 2. delprøve.

  • Det skal tilhøre en bestemt genre
  • du skal bruge 5 verber fra en kasse i opgaveformuleringen med ti verber.
  • De 5 verber skal bøjes i tre forskellige tider (skriv tiden i parentes).

 

De fire genrer

  • artikel (til f.eks. et skoleblad)
  • læserbrev/blog
  • dagbog/personlig blog
  • brev/e-mail.

 

En artikel:
Du behøver ikke at opstille i spalter, men det må du gerne. Det der er vigtigt er, at du skal kommunikere et budskab ud til en modtager. Forestil dig, at du er journalist og tænk over hvem modtageren er (det står typisk i opgaven). Du har noget information fra tekster evt. inkl. billeder og videoklip, som du skal videreformidle. Det er en hyppig faldgrube her bare at kopiere tekst ind fra de opgivne tekster. Forsøg at formulere dig frit, men med udgangspunkt i det du får oplyst.

 

Et læserbrev/en blog:
Modsat en artikel, skrives et læserbrev af en læser, og ikke af en journalist. Her må der gerne være personlige holdninger fra ”læseren”, men læserbrevet kan også være mere oplysende med gode argumenter for en sag. Læserbrevet kan både være til en avis og til en blog. Sproget her er generelt mere formelt.

 

En dagbog/personlig blog:
En dagbog er meget mere uformel. Den kan være privat, eller kan skrives son en personlig blog. Her er det vigtigt at du skriver et til flere indlæg, der kommer i rækkefølge, og som har dato på hver. Man skriver typisk om sin hverdag, sine tanker, sine holdninger og sine ønsker i en dagbog. Det samme gør man på en personlig blog. Sproget er her generelt mere uformelt.

 

Et brev/en mail:
I et brev er det vigtigt hvem afsender og modtager er. Det står i opgaveformuleringen. Man indleder typisk med kære (Querido/querida), hvis det er meget formelt med ”ærede” (Estimado/estimada), og hvis det er mellem venner med hej (hola). Man kan afslutte med Saludos (almindeligt/formelt), Saludos cordiales (mere formelt) eller besos/abrazos (til en nær ven). Ligesom med de første og sidste ord i et brev varierer brevet efter om det er et formelt eller uformelt brev. Det kan skrives som en e-mail.  På et brev tilføjes tit dato, og hvor man skriver fra i højre hjørne.

 

Verber
Nedenfor ses verber brugt i forskellige former eller tider til inspiration:

Præsens/nutid – Juan habla con Pedro (Juan snakker med Pedro)

Perfektum/førnutid – Juan ha hablado con Pedro (Juan har snakket med Pedro)

Præteritum – Juan habló con Pedro ayer (Juan snakkede med Pedro i går)

Imperfektum – Juan hablaba por teléfono cada noche (Juan snakkede i telefon hver aften)

Pluskvamperfektum/ førdatid- Juan había hablado por teléfono (Juan havde snakket i telefon)

Estar+ gerundium/ Udvidet tid – Juan está hablando con Pedro (Juan står og snakker med Pedro)

Gerundium (lang tillægsform) – Juan está hablando con Pedro (Juan står og snakker med Pedro)

Præsens konjunktiv (nutid ønskemåde) – No creo que hables tanto con tu madre, Juan. (Jeg tror ikke, at du snakker så meget med din mor, Juan)

Imperfektum konjunktiv (datid ønskemåde) – Si Juan tuviera mucho dinero hablaría menos con su madre. (Hvis Juan havde flere penge, snakkede han mindre med sin mor)

Konditionalis (fortidsfremtid) – Si Juan tuviera mucho dinero hablaría menos con su madre. (Hvis Juan havde flere penge, snakkede han mindre med sin mor)

 

Tjekliste
Når du er færdig, skal du både tjekke om indhold og sprog er blevet, som du ønsker det.

I forhold til sprog:

  • Er alle verber bøjet i rigtig tid og person (husk at ord som gente og familia er entalsord)?
  • Er der nogle uregelmæssige verber (uregelmæssige verber er ikke markeret i Gyldendals Online Ordbøger, så bruger du et verbum, som du ikke kender i forvejen, så slå gerne op, hvordan du bøjer det)?
  • Husk at du ikke skal bøje verber der står i infinitiv på dansk. F.eks. Jeg vil synge – quiero  cantar
  • Tjek om substantiver, adjektiver og artikler er bøjet i rigtig køn og tal. F.eks. Las chicas son simpáticas
  • Undersøg om der indgår gustar (og tilsvarende interesar, encantar og importar), hvor subjektet er det som de kan lide, og der skal et dativpronomen foran (me, te, le, nos, os, les).

F.eks. Carmen og José kan lide is. A Carmen y José les gusta helado (is er ental, og derfor er gustar i ental)

 

I forhold til indhold, så tjek:

  • Har du har svaret i den rigtige genre?
  • Har du både inddraget tekst 1 OG mindst én af de øvrige udleverede elementer (tekst/videoklip/billeder)?
  • Har du svaret på opgaveformuleringen (læs lige igennem igen, hvad der stod, du skulle)
  • Har du vist ejerskab til sproget. Dvs. kan man se, at det er dig der selvstændigt har formuleret opgaven. Det er let at tjekke, når man har en første del uden hjælpemidler. Pas igen på: Google Translate osv. giver altså en snydesag, og kan gøre, at du ikke bliver student!
  • Er der rigtigt antal ord (som regel 300 ord +/- 10%). Du kan skrive til sidst, hvor mange ord, du har brugt, men det er der ikke noget krav om.
  • Skriver du frit, eller er det meste citater fra teksten? Formulér dig så frit som muligt, men brug gerne gloser fra teksterne.
  • Hvis du kan, har du så lavet sproglig variation i din besvarelse (brug gerne flere tider end bare nutid, brug verbalperifraser osv. – men kun det du ved, du kan styre).

Gennemgang af faste elementer

Opgaveskabelon mm.

Skriftlig progressionsplan

Eksempler på forskellige typeopgaver

Eksempel på opgaver i spansk
Artikel
Brev
Blog
Dagbog
Læserbrev
Mail

Tysk

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

Eleven skal kunne

  • udtrykke sig klart forståeligt og sammenhængende på skriftligt tysk med et nuanceret ordforråd og med sikkerhed i ortografi (stavning), morfologi (ordklasser og bøjninger) og syntaks (sætningskonstruktion)
  • analysere og beskrive tysk sprog grammatisk på dansk med anvendelse af relevant terminologi

Du har fem timer

Du får udleveret et opgavesæt på ca. 5 normalsider tysk tekst + diverse billeder, evt. et klip fra en tysk video. Kun gloser, der ikke anses for almindelige, opgives.

Du skal løse tre – fire grammatikopgaver (Opgave 1-4, se links) og skrive en længere stil ud fra den udleverede tekst (opgave 5) + vælge en fri opgave (opgave 5, se links).

De tre opgaver er opgaver af forskellig typer. Der kan være

  • en multiple choice : du skal vælge mellem flere muligheder og krydse af
  • indsættelsesøvelser, hvor du skal indsætte den rigtige form af et pronomen eller den rigtige kasus af en artikel. Du skal også forklare, hvorfor du gør som du gør og hvorfor du vælger de former, som du vælger
  • omsætningsøvelser, hvor du fx skal forandre verbets tid eller person. Du skal ligeledes her forklare, hvorfor du gør, som du gør

 

Du skal desuden skrive et referat af den udleverede tekst. Der bliver opgivet tre – fire ”pinde”, som du alle skal inddrage i dit referat. Til sidst skal du vælge èn opgave, hvor du kommenterer på nogle udvalgte ting i teksten (se pdf-filen under links). Det kan være en personkarakteristik eller hvordan du forholder dig til tekstens emne. Der er også altid en billedbeskrivelse. I denne sidste opgave kan du inddrage billedet eller videoen i din besvarelse. Vælg den opgave, hvor du har mest på hjerte – så bliver det sproglige som regel også bedre!

Gennemgang af faste elementer

Opgaveskabelon mm.

Når du skriver et referat af teksten, er det en god ide at have fundet kerneordene i teksten, så du kan bruge dem i dit referat. Det vil naturligvis altid afhænge af tekstens indhold, hvad det kan være for ord.

I teksten Friedel (se links) kunne det være ord som:

Ort, m

Prüfung, f

Lehramtstudium, n

Sonderschullehtet, m

Ausbilden

Kennenlernen

Sich an etwas gewöhnen

Die Kölner

Hilfsbereit

ZVS,f

Absage,f

Winzig

BAfög

Fliehen – geflohen

Schlechtes Gewissen

Unterhaltung, f

Kehrseite, f

Berlinern

 

Sproglige vendinger:

Du kan begynde dit referat med følgende formuleringer:

Der Text handelt von einem Mann, der…/von einer Frau, die…./von einem Junge, der…../von einem Mädchen, das….

Når du refererer, kan du bruge følgende ord til at strukturere teksten:

Am Anfang des Textes….

Dann……..

(Nicht lange ) danach….

Später…..

Am Ende……

 

Ved kommenteringsopgaverne kan du bruge følgende formuleringer

A: Billedbeskrivelse

Der Titel des Bildes/Fotos ist……………

Das Bild wurde im Jahre………….von …………. gemalt

Auf dem Bild sieht man…………….

Im Vordergrund/in der Mitte/im Hintergrund sieht man………

Die Farben auf dem Bild/Foto sind………….

Die Stimmung auf dem Bild/Foto ist…………..

 

B: Diskutere/udtrykke mening

Meiner Meinung nach………….

Ich bin der Meinung, dass………..

Ich bin davon überzeugt, dass………….

Ich denke/finde/meine (nicht), dass………….

Ich finde, dass es richtig/falsch  ist, weil/wenn…………..

 

C: Du kan afslutte din opgave:

Zusammenfassend möchte ich sagen, dass…..

Abschiessend möchte ich noch erwähnen, dass ……

 

D: Når du skriver og siden gennemlæser din opgave, bør du være opmærksom på følgende grammatiske problemer (se rettenøgle under links)

Eksempler på forskellige typeopgaver

Skriftlig progressionsplan