Skriftstedet

At skrive opgaver kan betyde meget, men der er noget der går igen, uanset fag. Her kan du læse om skriftligt arbejde i generelle termer – det vil sige uden at gå for meget i detaljer med specifikke opgavetyper.

Der er især fokus på processen omkring at skrive en tekst: Hvordan man tilrettelægger sit arbejde bedre end bare “jeg skriver fra en ende af, og når jeg ikke kan skrive mere, er jeg færdig”.

Som med de fleste andre opgaver, bliver skrivearbejdet væsentligt nemmere, hvis du giver dig tid til at forberede dig godt først. Dette arbejde samler vi her under betegnelsen før-skrivning.

Når man har forberedt sig godt, vil selve skrivearbejdet forløbe lettere – og resultatet vil blive bedre.

Men arbejdet slutter ikke når du er færdig med at skrive. Du bør vænne dig til altid at bruge tid på at finpudse teksten i den fase vi kalder efter-skrivning.

Nedenfor, under “fag”, kan du læse, om det der er specifik for det enkelte fag.

Du kan finde vejledninger til de store skriftlige opgaver her

Før-skrivning

Før du går i gang med at skrive en tekst er det en god idé at finde ud af især én ting: Hvad du skal skrive.

Det kunne man jo nok sige sig selv, men sagen er, at rigtig mange opgaver bærer præg af at der netop ikke er gjort denne overvejelse. Ok, man har nok tænkt over hvad der skal stå i den næste sætning – måske endda i resten af afsnittet, men man har ikke gjort sig de store tanker om opgavens samlede indhold før skrivearbejdet går i gang.

Det er rigtig synd, fordi man derved gør det meget svært at danne en rød tråd i sin tekst. Uden en rød tråd kan selv den mest imponerende samling resultater/analyser/refleksioner ende med tilsammen at blive en dårlig tekst, fordi det simpelthen ikke er klart hvilken rolle de enkelte dele spiller i helheden. Ja, måske har de slet ikke en rolle at spille i tekstens helhed.

Måden man løser dette problem er ved at lave en disposition for teksten – dvs. en plan før man går i gang. Som med de fleste andre planer, kan man ikke på forhånd garantere, at man rent faktisk kommer til at følge dispositionen fuldstændig til punkt og prikke, men bare det at man har en plan gør arbejdet nemmere samtidig med at resultatet bliver bedre.

Helt enkelt (og det er faktisk ret enkelt) kan man sige at en disposition er en liste over de afsnit som du vil/skal have i din tekst. Du laver altså en liste med ord eller sætninger, og meningen er at hver af disse punkter skal udvides til hele afsnit i dit færdige produkt.

Der er i øvrigt ingen der siger at din disposition skal være et særskilt dokument ved siden af selve teksten. Når man har sin disposition i et dokument, kan man jo blot skrive videre på samme dokument i skrivefasen og på den måde se dispositionen vokse og gro, punkt for punkt, til en færdig tekst.

Skrivearbejdet

Før-skrivnings-arbejdet er lavet… Nu kan vi ikke komme uden om det længere: Der skal skrives!

Det er forskelligt fra fag til fag hvilke krav denne proces kan have. Vigtigt er det at man kan komme mere fyld på sine punkter i dispositionen, men også lige så vigtigt at man kan forbinde de enkelte punkter i dispositionen med hinanden for at skabe en rød tråd. Ud over at skrive selve afsnittene, arbejdes der altså her med at skabe forbindelses-ord og -fraser, så man begynder at kunne se at dispositionen hænger sammen i sin helhed.

En af de vigtigste ting at huske på under skrivearbejdet er følgende:
Du bestemmer selv i hvilken rækkefølge du skriver din opgave!

Det er blandt andet derfor at dit gode forarbejde med dispositionen kommer dig til gode: Hvis du ved hvilke afsnit du vil have i din opgave, har du også muligheden for at springe imellem disse afsnit under skrivearbejdet.
Måske synes du at det første punkt på dispositionen er svært at komme i gang med… Jamen så gå dog i gang med et af de andre punkter i stedet!
Der er intet i vejen med at “springe over hvor gærdet er lavest” på denne måde – tværtimod.
For det første kommer du videre i dit arbejde i stedet for at sidde og miste modet. For det andet er der en ret god chance for at du vil blive bedre rustet til at komme tilbage til det først punkt som du syntes var lidt svært (for meningen er selvfølgelig stadig at du skal tilbage og skrive det på ét eller andet tidspunkt).

En anden vigtig ting at huske på er dette:
Din disposition er ikke hugget i sten – det er ikke ulovligt at ændre den.

Selvfølgelig vil der ofte være punkter, som du skal have med i din opgave på grund af opgaveformuleringen og genren, men eftersom dispositionen er din egen, vil der som regel også være punkter, som du kan vælge at kassere, hvis de ikke rigtig “virker”, eller der kan være nye punkter som viser sig under skrivearbejdet. Desuden finder man ofte ud af, at punkterne egentlig passer bedre sammen, hvis de står i en anden rækkefølge – og så ændres det naturligvis blot.

Man skal altså ikke tænke på sin disposition som en lov der absolut skal følges, men som en plan for hvordan arbejdet skal udføres. Og vi ved jo alle at planer af og til må ændres undervejs for at vi når i mål!

Når det meste er skrevet:
Efter produktionen af opgavens afsnit (for nu er dine punkter jo blevet til afsnit) skal du arbejde med overgangen mellem de enkelte afsnit.
Her skal man blandt andet overveje om tankespringet fra et afsnit til det næste er for stort. Hvis det er tilfældet kan man justere i sin disposition så det enkelte afsnit måske kommer hen hvor det lyder mere naturligt. Det kan imidlertid også være at problemet skal løses ved blot at bruge de passende forbindelses-ord eller -fraser (vi går mere i dybden med dette under “efter-skrivningen”.

Indledning og afrunding/konklusion:
Med andre ord: Starten og slutningen. Det kan variere en del fra fag til og fag og fra genre til genre hvordan disse to punkter skal se ud. Der er fx væsentlig forskel på en afrunding og en konklusion. Overordnet kan man dog sige at disse to dele af din tekst er nemmest at skrive efter resten af teksten er skrevet. Det siger sig selv at det er nemmest at skrive en slutning efter selve indholdet, men det er faktisk også langt nemmere at skrive en god indledning, når du ved, hvad du skal indlede til (hvilket jo er logisk nok, men tit glemmes i kampens hede).

Efter-skrivning

Ja, det lyder lidt som “eftersidning”, og mange – selv de mest engagerede skribenter – synes at det er lige så slemt.
At de alligevel gør det, skyldes at denne fase er ekstremt vigtig for at få et godt endeligt skrift-produkt.

Her arbejdes med at gøre produktet færdigt. Dette punkt er til tider lige så vigtigt som at kunne lave en disposition fordi det er her man afrunder sin skriveproces. Væsentlige elementer man skal have med i sit efterskrivearbejde er blandt andet:

1. Korrektur-læsning
Vigtigt her er at rette stavefejl og andre sproglige fejl. Det er en rigtig god idé at rette ud fra en liste over normale fejltyper – sådan én vil du ofte få af de forskellige sproglærere.

HJÆLP TIL KORREKTUR
De fleste opgaver er selvfølgelig på dansk, på denne side finder du en pdf med de mest almindelige sproglige fejl på dansk. Brug den når du læser korrektur, og print den evt. ud, så den kan medbringes til skriftlige eksamener (ikke kun i faget dansk, men ved alle fag hvor der skrives på dansk).

2. Sammenhængs-læsning
Vigtigt her er, om den røde tråd er intakt, og om man har brugt den relevante faglige terminologi.

3. Genre-læsning
Vigtigt her er, at man gør sig klart, om man har ramt den bestemte genre man skriver i. Altså er det fx en fysikrapport eller en dansk stil – og hvilken slags dansk stil?

4. Dobbelt-tjek formalia
Ved “hverdags-afleveringer” er dette hurtigt overstået. Her bør du blandt andet sørge for at der er navn og sidetal på din opgave. Ved de større akademiske opgaver er det et mere omfattende punkt. Her skal fx tjekkes om sideangivelserne i indholdsfortegnelsen passer med de reelle sidetal, om litteraturlisten følger retningslinjerene osv.

Fag

Biologi

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

Formalia
Den skriftlige prøves varighed er 5 timer.

Opgavesættet udarbejdes centralt, og der stilles opgaver inden for kernestoffet.

Opgavesættet er digitalt og udlevering af opgavesæt og aflevering af besvarelse foregår via netprøver.dk

Det skriftlige opgavesæt er opbygget som en webside og består normalt af fire opgaver, hvoraf eksaminanden vælger tre. Hvis en eksaminand afleverer besvarelse af alle fire opgaver, er det kun de først forekommende, som indgår i bedømmelsen.

Eksaminanderne forventes at benytte digitale, ikke-net baserede redskaber og matematikprogrammer til løsning af opgaverne. Der kan være videoer til opgaven og større datafiler, der udleveres som excelfiler, samt filer, der skal læses af alignmentprogrammer.

Man må medbringe alle bøger, noter og materiale udleveret i undervisningen.

Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen af en skriftlig opgavebesvarelse er en helhedsbedømmelse på baggrund af de faglige mål og bedømmelseskriterierne, og der gives én karakter. Den bygger altså ikke alene på en opgørelse af korrekte henholdsvis fejlagtige svar på de enkelte stillede opgaver.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at eksaminanden er i stand til at vise overblik og inddrage og anvende relevant kernestof og relevante metoder eller modeller i besvarelsen af opgavens problemstillinger. Der lægges vægt på at besvarelsen er fokuseret og tankegangen fremstår klart ved sammenhængende faglige forklaringer, anvendelse af fagbegreber, fagsprog, grafer, figurer, modeller, beregninger, digitale værktøjer og forklarende tekst. For de enkelte opgaver er det således ikke tilstrækkeligt, hvis den nok indeholder det korrekte resultat, men ikke indeholder dokumentation eller begrundelser i tilstrækkeligt omfang.

Ved brug af digitale værktøjer, herunder matematiske, skal dokumentationen også være af en sådan karakter, at eksaminandens tankegang er forståelig uden specifikt kendskab til disse digitale værktøjer. Eksaminandens talforståelse i form af brug af betydende cifre og enheder indgår også i bedømmelsen. Vurderingen af en models anvendelighed inddrager som udgangspunkt altid biologiske overvejelser og begrundelser.

7 gode råd

  1. Vær opmærksom på hvilke krav, der stilles i opgaven, fx beskriv, forklar, diskutér eller vurdér.
  2. Svar så præcist som muligt på de stillede spørgsmål. Skriv ikke fyld – mængden af tekst giver ikke i sig selv bedre karakter.
  3. Undlad at skrive indledninger til opgaverne og lad være med at gentage de stillede spørgsmål i din opgavebesvarelse.
  4. Besvar altid alle de opgaver, der forlanges i besvarelsen og spring aldrig et delspørgsmål over. Planlæg din tid, så du når det hele.
  5. Brug bøger til opslag. Undlad at skrive afsnit af efter bøger eller hente hele afsnit ind fra egen computer.
  6. Læs korrektur på din besvarelse og kontroller, at du har svaret præcist på alt og på det, der bliver spurgt om.
  7. Anvend biologiske, kemiske og bioteknologiske fagudtryk frem for dagligdagsudtryk, og formuler dig i øvrigt på almindeligt forståeligt dansk.

Eksempler på forskellige typeopgaver

Opgave 1. Arktiske fødekæder

Opgave 2 – Glycogen storage disease

Opgave 3 – Koralrev

Opgave 4- Fotosyntese
To forskellige eksempler på besvarelse af samme opgave med kommentarer af lærerne
http://www.frborg-gymhf.dk/metro/sider/side301c.htm

Bioteknologi

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

Den skriftlige prøve i bioteknologi er en digital skriftlig prøve fra sommer 2020.

Den digitale prøve er af 5 timers varighed, og udlevering af prøvesæt og aflevering af prøvebesvarelse foregår via netprøver.dk. Et prøvesæt består af fire opgaver, som hver indeholder 4-5 delspørgsmål. Af de fire opgaver er opgave 1 og 2 obligatoriske, mens kun en af opgaverne 3 og 4 skal besvares.

Man må medbringe alle bøger, noter og materiale udleveret i undervisningen. Det er MEGET vigtigt man medbringer sin formelsamling: Bioteknologi A – et overblik.

At prøven er digital betyder den er opbygget som en webside. Prøven er uden netadgang, men der vil blive anvendt følgende nye digitale elementer:

– Videoer
– Større datafiler, der leveres som excelfiler
– Filer, der skal bearbejdes i kemiske tegneprogrammer (f.eks. MarvinSketch 19.xx)
– Filer, der kan læses af alignmentprogrammer (ClustalX 2.1 og UGENE 1.31.1)
– Desuden matematikprogrammer fra undervisningen

Uddrag fra læreplanen om hvad der lægges vægt på i bedømmelsen:
”Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på eksaminandens evne til at:

 ̶ anvende fagbegreber og fagsprog og relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse, forklaring og analyse
 ̶ formulere sig struktureret om bioteknologiske emner, inddrage relevant viden og give sammenhængende faglige forklaringer
 ̶ vurdere eksperimentelt arbejde og dets tilrettelæggelse
 ̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og vurdere resultaterne herfra
 ̶ analysere og diskutere data og eksperimentelle resultater under inddragelse af relevant faglig viden
 ̶ gennemføre og præsentere relevante beregninger ved korrekt brug af fagsprog, herunder anvende relevante matematiske modeller og metoder
 ̶ benytte relevante fagspecifikke digitale værktøjer hensigtsmæssigt. Der gives en karakter på baggrund af en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. 

Gennemgang af faste elementer

Der kan stilles opgaver i hele kernestoffet, men nedenfor ses en liste over faglige områder og opgavetyper der ofte forekommer:

 

Angivelse: Angivelse af reaktionstype

Angivelse af enzymtype

Angivelse af funktionelle grupper og stofklasser

Angivelse af oxidationstal

Angivelse af isomeritype

Angivelse af DNA- el. RNA sekvens

Beregninger og udtryk: Mængdeberegning

pH-beregninger og anvendelse af Bjerrumdiagram

Opskrivning og analyse af ligevægtsudtryk

Redegørelse: Redegørelse for intermolekylære bindinger

Redegørelse for immunologiske metoder

Redegørelse for påvirkninger af hormonelle og neurologiske systemer

Eftervisning: Eftervisning af Michaelis-Menten kinetik og bestemmelse af KM og vmax

Eftervisning af Lambert-Beers lov og anvendelse af regression til bestemmelse af koncentration

Konstruktion: Konstruktion og anvendelse af alignments
Analyse: Analyse af proteinstruktur

Analyse af vækstkurver

Analyse af stamtræer

Forklaring: Forklaring af DNA-teknikker

Forklaring og anvendelse af naturvidenskabelig tankegang og metode.

Diskussion: Diskussion af vækstfaktorer

Diskussion af arters samspil og deres omgivende miljø

Diskussion af forsøgsdesign og fejlkilder

Diskussion og vurdering af bioteknologiske metoders anvendelighed

Opgaveskabelon mm

For langt de fleste opgavers vedkommende er det de oplysninger, der står i selve opgaveteksten, der skal bruges, når opgaven skal løses.

Den letteste måde at få oversigt over problemstillingerne på er ved at lave en skitse/tegneserie/diagram, hvor oplysningerne påføres.

Skriv de typeord ned, du bliver bedt om at udføre for hver delopgave.

Tjek typeordslisten, så du er helt klar over, hvad det er du skal.

Og så er det bare om at gå i gang med at arbejde, med din skitse/tegneserie/diagram dvs. beregne, lave grafiske afbildninger….eller hvad du bliver bedt om.

Hvorefter skriveprocessen kan starte. Inddrag figur, hvis du bliver bedt om det.

Anvend fagsprog frem for hverdagssprog: kemiske formler, reaktionsskemaer, fagbegreber. Undlad at skrive af fra undervisningsmaterialet, men bearbejd den faglige teori fokuseret i forhold til at svare på det du bliver spurgt om.

Besvar så vidt muligt alle delspørgsmål.

I beregningsopgaver skal du huske enheder og korrekt antal betydende cifre i facit. Tankegang og formler skal fremgå af besvarelsen.

Dansk

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

Der er 3 prøvegenrer – den analyserende artikel, den debatterende artikel og den reflekterende artikel. Læg mærke til, at det er en artikel, du skal skrive. Uanset hvilken prøvegenre du vælger, så er der fællestræk i forhold til afsender- og modtagerforhold, opbygning og udgangspunktet. Mere om det længere nede.

Det er centralt, at det er en undersøgelse, du skal foretage. Så din artikel er en formidling af den undersøgelse, du har haft 5 timer til at lave ved eksamen.

Dit sprog behøver ikke at være så akademisk (som i DHO, SRO eller SRP). Din modtager er ikke en sprogprofessor, men en ’medborger, der interesserer sig for kultur og litteratur’ og er ’bredt orienteret i danske medier, bøger, film, aktuelle debatter og litteraturhistorien’, som det lyder i læreplanen. Modtageren kender altså fagbegreber, så dem skal du ikke forklare eller definere i selve artiklen. Din modtager kender til gengæld ikke eksamensteksterne, så de skal altså præsenteres.

Når du henviser, skal du huske at arbejde, så disse henvisninger bliver ensartede … fx ved at lave fodnoter, at skrive oplysninger i parentes eller en anden relevant henvisningspraksis.

Der skal ikke være en litteraturliste. Det er en undersøgende artikel, ikke en akademisk opgave. Dog er det tilladt at lave en litteraturliste for det materiale, du anvender … og du må også gerne indsætte screen-dumps.

Opbygningen er i udgangspunktet ens: indledning – midte – konklusion – afslutning. Du skal ikke skrive i spalter, men du er velkommen til at arbejde med underoverskrifter i din artikel.

I indledningen præsenterer du din vinkel på emnet. Indled gerne med en fortolkningshypotese, som viser læseren vejen videre frem – og følg op på dette i afslutningen.

I konklusionen til sidst i den analyserende og debatterende artikel nuancerer du indledningen: du samler undersøgelsens vigtigste pointer og lukker artiklen.

Der angives et forventet omfang! Men der skal først og fremmest præsteres en god formidling med sproglig og indholdsmæssig præcision.

Gennemgang af faste elementer

Der er som nævnt 3 prøvegenrer – den analyserende, debatterende og reflekterende artikel.

I den analyserende artikel skal du arbejde med analyse, fortolkning, vurdering og perspektivering:

  • Brug emnet som udgangspunkt for fortolkningshypotesen, så du får markeret en vinkel (= et tydeligt fokus). Det er arbejdet med teksterne, der står centralt i den analyserende artikel. Der skal være en nuanceret afslutning: Din undersøgelse er én blandt mange, men skal selvfølgelig have velbegrundede, men ikke entydige svar.

 

I den debatterende artikel skal du arbejde med at diskutere og debattere et danskfagligt emne:

  • Du skal ikke redegøre for samtlige synspunkter i teksterne, og du skal ikke formidle en argumentationsanalyse. Du skal i stedet i en diskuterende form inddrage synspunkter og argumenter fra teksterne. Desuden skal du i debatterende form overbevise din læser om dine synspunkter. Du skal altså tage stilling til emnet og få formidlet din holdning. Du får emnet i opgaveformuleringen, og det er oplagt, at du anvender emnet som udgangspunkt for fortolkningshypotesen …. og dermed din vinkel i artiklen. Man KAN pointere sin egen holdning, men man kan også lade være. Det er en god idé at inddrage kommunikationssituationen, når argumentationsformerne skal overvejes.

 

I den reflekterende artikel skal du arbejde med refleksion, hvor du undersøger et emne/problemstilling:

  • Der tages afsæt i en eller flere tekster. Du får et overordnet emne med en række vinkler, og disse skal undersøges. Det er oplagt, at du i begyndelsen af artiklen skriver dig ind på emnet via en fortolkningshypotese. Den giver dig en vinkel. Husk: Refleksionen må ikke blive til en diskussion for eller imod… Du kan stille spørgsmål til emnet på baggrund af teksterne, og du skal undervejs inddrage relevante analytiske pointer fra teksterne, men altså ikke selv udfolde en analyse. Du bliver bedt om at skrive med en personlig stemme, men det betyder ikke, at man skal gå amok i bandeord eller slang. Det betyder, at du kan skrive mere afsenderorienteret: Måske finder du på små fortællinger? Måske har du et særligt billedsprog? Der er mere plads til kreativitet i den reflekterende artikel.

 

Når du har valgt en af de 3 prøvegenrer, skal du altså gøre noget særligt. Her følger de skrivehandlinger, du skal have styr på i arbejdet med de forskellige prøvegenrer:

analyse -> undersøge enkeltdele af en tekst for bedre at kunne forstå deres betydning for helheden. Analysen lægger sig i kølvandet på det signal, man sender med fortolkningshypotesen

fortolkning -> her samles de enkelte dele i analysen til en samlet forståelse af helheden. Tema og budskab kan være i fokus her (men kan også være præsenteret før).

vurdering -> på baggrund af analyse og fortolkning kan man fagligt vurdere – fx betydningen af en dokumentars filmiske virkemidler, hvilken modtagergruppe, der er i spil og andet.

perspektivering -> perspektivering kan give en bredere forståelse, idet den sættes ind i en større sammenhæng. Fx kan samme tema jo behandles forskelligt i to eller flere tekster.

diskussion -> formålet her er at blive klogere – og gøre modtageren klogere – idet man undersøger forskellige synspunkter på et emne gennem brug af eksempler og citater. Man skal ikke overbevise læseren om, at man har ret! Man skal vise bredden i de forskellige holdninger. Heri kan ens egne holdninger indgå. i diskussionen problematiserer man, man viser paradokser, undersøger konsekvenser og markerer uenigheder mellem egne og andres synspunkter.

debat -> i debatten vil man overbevise en modtager! Debatten hænger ofte sammen med diskussionen, men diskussionen vil forståelse og konsensus, mens debatten vil fremføre argumenter for at overbevise

refleksion -> her skal man selv og ens modtager blive klogere, idet en problemstilling undersøges på en åben måde. Modsat debattens og diskussionens synspunkter og argumentation skal man i refleksionen overveje de forskellige måder at se en problemstilling på.

Dansk HF

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

Gennemgang af faste elementer

Uddrag fra:
Skriftlig eksamen i dansk – stx og hf af Maja Bødtcher-Hansen og Susan Mose. Gyldendal 2019

Den analyserende artikels opbygning

Afsnit Indhold Omfang
(I alt 3-4 sider á 2400 anslag)
Indledning Åbning og vinkling af emnet.
Præsentation af teksten
¼ side
Analyse Danskfaglig analyse.
analysen udfolder både indledningens vinkling og det fokus for analysen, som opgaveformuleringen lægger op til.
Husk dokumentation i form at tekstnedslag og gør brug af danskfaglige begreber.
2 – 2 ½ side
Fortolkning eller vurdering Samlet bud på forståelsen af teksten i forlængelse af analysens enkeltdele. Husk at være opmærksom på opgaveformuleringens analytiske fokus. Hvis der bedes om en vurdering, så vær opmærksom på, hvad der skal vurderes. ½ – ¾ side
Perspektivering Perspektivering i forlængelse af opgaveformuleringens emne. Ikke alle opgaver indeholder krav om perspektivering. ½ – 1 siden
Afslutning Afrunding af artiklen, gerne med kobling tilbage til indledningen. Afrunding kan evt. indgå som del af perspektiveringen. ¼ side

 

Den debatterende artikels opbygning

Afsnit Indhold Omfang
(I alt 3-4 sider á 2400 anslag)
Indledning Åbning og motivation af emnet ¼ – ½ side

 

Diskussion og argumentation Indholdsdele – vælg din egen rækkefølge:

 

–          Diskussion af emnet med inddragelse af teksternes synspunkter. Præsenter en bred vifte af holdninger til og viden om emnet, også gerne synspunkter og vinkler, der ikke indgår i teksterne.

–          Tag stilling til emnet.
Fremførelse af dine egne synspunkter med en stærk og varieret argumentation, hvor du forsøger at overbevise læseren.

3 – 3 ½ side
Afslutning Afrunding af artiklen i forhold til indledningens åbning af emnet. Det skal være tydeligt, hvor du selv står. Afrunding kan evt. indgå som en afslutning på din argumentation. ¼ side

Engelsk B

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

I slutningen af 2.g kan du komme til mundtlig og/eller skriftlig eksamen i engelsk. På denne side kan du finde information om den skriftlige del.

Den skriftlige eksamen varer 5 timer. På den tid skal du orientere dig i et digitalt opgavekatalog, vælge en opgave og selvfølgelig skrive din opgave.

Der er fem opgaver i alt, hvor opgave 1-4 har et grammatisk og sprogligt fokus, mens opgave 5 er en længere skriftlig fremstilling på 725-1025 ord i alt.

I opgave 5 kan du vælge mellem to forskellige opgaver med forskelligt tekstmateriale (genrer), men sammenlignelige opgaveformuleringer.

  • Opgave 5A: en fiktionstekst (novelle/‛short story’)
  • Opgave 5B: to ikke-fiktionstekster (en skrevet tekst og en kort video eller podcast/lydfil)

Begge opgaver vil indeholde de to skrivegenrer summary (redegørelse) og analytical essay (analyse og fortolkning). Summary skrives separat og står før essayet.

Nedenstående krav gælder for opgave A og B:

  • Krav om anvendelse af faglige begreber
  • Krav om henvisninger/dokumentation

I B opgaven vil der også være et krav om at diskutere kort med instruksen: discuss briefly

 

Du må ikke bruge internettet til at finde information, men du må til gengæld medbringe alle hjælpemidler. Noter, bøger, tekster osv. bør derfor medbringes. Derudover er det en god idé at medbringe rettede versioner af dine tidligere opgaver, så du kan undgå at gentage fejl – og forhåbentlig sørge for at gentage gode takter. Tilladte online hjælpemidler er f.eks.: Konkrete dybe links til materiale, der ikke kan opbevares på din computer, online ordbøger, i-bøger, online grammatikker.

 

Obs: Aflever ét dokument med opgaverne i rækkefølgen 1-5. Vi anbefaler, at du skriver din besvarelse i skabelonen, som ligger under menupunktet “Template” i opgaven.

Engelsk A

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

Den skriftlige eksamen varer 5 timer. På den tid skal du orientere dig i et digitalt opgavekatalog, vælge en opgave og selvfølgelig skrive din opgave.

Der er fire opgaver i alt, hvor opgave 1-3 har et grammatisk og sprogligt fokus, mens opgave 4 er en længere skriftlig fremstilling på 900-1200 ord i alt.

I opgave 4 kan du vælge mellem to forskellige opgaver med forskelligt tekstmateriale (genrer), men sammenlignelige opgaveformuleringer.

  • Opgave 4A: en fiktionstekst (novelle/‛short story’)
  • Opgave 4B: to-tre ikke-fiktionstekster (en skrevet tekst og en kort video eller podcast/lydfil)

Begge opgaver skal være et analytical essay (tekstanalyse), hvori der også indgår analyse af den sproglige stil i udvalgte passager.

Nedenstående krav gælder for opgave A og B:

  • Krav om anvendelse af faglige begreber
  • Krav om henvisninger/dokumentation

I A-opgaven skal du fortolke (interpret), mens i B-opgaven skal du diskutere (discuss)

Tjeklister
A-opgaven
B-opgaven

Du må ikke bruge internettet til at finde information, men du må til gengæld medbringe alle hjælpemidler. Noter, bøger, tekster osv. bør derfor medbringes. Derudover er det en god idé at medbringe rettede versioner af dine tidligere opgaver, så du kan undgå at gentage fejl – og forhåbentlig sørge for at gentage gode takter. Tilladte online hjælpemidler er f.eks.: Konkrete dybe links til materiale, der ikke kan opbevares på din computer, online ordbøger, i-bøger, online grammatikker.

 

Obs: Aflever ét dokument med opgaverne i rækkefølgen 1-4. Vi anbefaler, at du skriver din besvarelse i skabelonen, som ligger under menupunktet “Template” i opgaven.

Engelsk HF

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

I slutningen af HF skal du til både skriftlig og mundtlig eksamen i engelsk. På denne side kan du finde information om den skriftlige del.

Den skriftlige eksamen varer 5 timer. På den tid skal du orientere dig i et digitalt opgavekatalog, vælge en opgave og selvfølgelig skrive din opgave.

Der er seks opgaver i alt, hvor opgave 1-5 har et grammatisk og sprogligt fokus, mens opgave 6 er en længere skriftlig fremstilling på 700-1000 ord.

I opgave 6 kan du vælge mellem tre forskellige opgavetyper med forskelligt tekstmateriale (genrer), men sammenlignelige opgaveformuleringer.

  • Opgave 6 A: En fiktionstekst (novelle/‛short story’)

  • Opgave 6 B: To ikke-fiktionstekster (en skrevet tekst og en video eller podcast/lydfil)

  • Opgave 6 C: En fiktionstekst (kortfilm/‛short film’)

Alle opgaverne vil indeholde de tre skrivegenrer summary (redegørelse), short analytical essay (analyse og fortolkning) og discussion (diskussion). Ligeledes vil nedenstående krav gælde for opgave A, B og C.

  • Krav om anvendelse af faglige begreber

  • Krav om anvendelse af forbinderord

  • Krav om henvisninger/dokumentation

 

Du må ikke bruge internettet til at finde information, men du må til gengæld medbringe alle hjælpemidler. Noter, bøger, tekster osv. bør derfor medbringes – men ved jo aldrig, hvad man kan få brug for at perspektivere til. Derudover er det en god idé at medbringe rettede versioner af dine tidligere opgaver, så du kan undgå at gentage fejl – og forhåbentlig sørge for at gentage gode takter. Tilladte online hjælpemidler er f.eks.: Konkrete dybe links til materiale, der ikke kan opbevares på din computer, on-line ordbøger, i-bøger, on-line grammatikker.

OBS: Aflever ét dokument med opgaverne i rækkefølgen 1-6. Vi anbefaler, at du skriver din besvarelse i skabelonen (“Template”), som ligger under menupunktet “Toolbox” i opgaven.

Eksempler på forskellige typeopgaver

Fransk A

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

Den skriftlige prøve i fransk afhænger af, om man har valgt fransk på begynder A eller fortsætter A niveau.

Den skriftlige prøve i fransk på begynder A niveau

Prøven varer 4 timer og består af to delprøver. Delprøve 1 laves uden hjælpemidler og afleveres efter højst en time. Resten af tiden bruges på at løse delprøve 2 med alle hjælpemidler. Dog må man hverken gøre brug af internettet eller have kontakt med omverdenen.

 

Delprøve 1

 

Delprøve 1 tager udgangspunkt i en kortere tekst på fransk og består af 14 opgaver, som tester grundlæggende færdigheder inden for ordforråd og grammatik. Det kan fx handle om at fastslå tekstens genre, tema og formål og spørgsmålenes udformning spænder over:

 

  • spørgsmål/svar matches
  • sandt/falsk
  • forklaring af ord
  • synonymer/antonymer
  • halve sætninger der skal matches med andre halve sætninger
  • ord der skal sættes i korrekt rækkefølge
  • valg af det korrekte ord i en fransk sætning
  • franske- og danske sætninger der skal matches
  • udsagn om billeder
  • tekstproduktion

 

Delprøve 2

 

Delprøve 2 sætter fokus på evnen til at læse, forstå og skrive fransk. På baggrund af teksten fra delprøve 1 samt én eller flere nye tekster, billeder eller lyd- og videoklip skal der skrives ca. 250 ord på fransk. Vær opmærksom på, at en overskridelse af de 250 ord ikke i sig selv tæller positivt i vurderingen. Det er altså bedre at producere 250 gennemarbejdede ord end at skrive en masse, som man ikke når at arbejde ordentligt igennem.

 

Opgaven er genrebunden. Man kan således blive bedt om at skrive:

 

  • en artikel
  • et læserbrev eller en blog
  • en dagbog
  • et brev eller en e-mail

 

Hvordan skriver man en artikel?

En artikel behandler på baggrund af et kildemateriale et emne og skal informere en modtagergruppe. En artikel kan skrives til forskellige målgrupper og i forskellige sammenhænge. Man skal derfor være bevidst om afsender– og modtagerforhold.

 

Hvordan skriver man et læserbrev?

Læserbreve skrives ikke af journalister, men af avisens eller bladets læsere. De kan handle om alt fra vigtige samfundsproblemer til personlige ytringer. Nogle læserbreve er både oplysende og fulde af gode argumenter, andre blot udtryk for helt personlige følelser. Et læserbrev vil også kunne publiceres på en blog.

 

Hvordan skriver man en dagbog?

En dagbog er en bog, hvori der skrives uformelle kronologiske daterede oplæg. En dagbog er for det meste privat, hvori man skriver til sig selv om sin hverdag, sine tanker, sine holdninger og ønsker. Men en dagbog kan også bruges mere offentligt i form af en personlig blog.

 

Hvordan skriver man et brev?

Et brev kan være både formelt og uformelt, og ord, udtryk og høflighedsvendinger og stilniveau varierer derefter. Et brev kan skrives som en e-mail. Det er vigtigt at tage højde for det afsender- og modtagerforhold, der fremgår af opgaveformuleringen.

 

Skabeloner til genreskrivning på fransk 

 

I delprøve 2 vil der desuden være et benspænd i form af nogle bestemte verber og tider, man skal benytte. Hvis opgaven fx går ud på at bruge 5 af flg. verber:

 

parler – vendre – être – finir – se laver – s’habiller – faire – venir – aller – devoir

 

i le présent (nutid), le passé composé (førnutid/datid) og le futur (futur proche eller futur simple), kunne man skrive:

 

Anne parle(le présent)
Anne et son amie vont vendre des sacs …
(le futur)
Je finirai mes devoirs demain …
(le futur)
Nous avons fait nos devoirs …
(le passé composé)

Anne sest lavée(le passé composé)

 

Her er le présent brugt 1 gang, le futur 2 gange og le passé composé 2 gange.

 

Den skriftlige prøve i fransk på fortsætter A niveau

Prøven varer 5 timer og består af to delprøver. Delprøve 1 laves uden hjælpemidler og afleveres efter højst 1,5 time. Resten af tiden bruges på at løse delprøve 2 med alle hjælpemidler. Dog må man hverken gøre brug af internettet eller have kontakt med omverdenen.

 

Delprøve 1

 

Planen er at beskrive, hvordan delprøve 1 og 2 på fortsætter A afviger fra begynder A niveau, men jeg afventer efter aftale fagkonsulentens instrukser i form af lærerens hæfte, som kommer i december 2019. BG

 

Links:

 

Gyldendals Røde Ordbøger: https://ordbog.gyldendal.dk

Le Conjugueur (verbebøjer): https://leconjugueur.lefigaro.fr

Larousse (fransk-fransk ordbog): https://www.larousse.fr/dictionnaires/francais-monolingue

The Subjunctivisor (onlineværktøj til konjunktiv): https://www.lawlessfrench.com/subjunctivisor

Gennemgang af faste elementer

Eksempler på forskellige typeopgaver

Fysik

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

Fra bekendtgørelsen om fysik A august 2019 har vi følgende kortfattede beskrivelse af den skriftlige eksamen i fysik A:

Den skriftlige prøve

Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er fem timer.  Det faglige grundlag for opgaverne er det i pkt. 2.2. beskrevne kernestof, men andre emner og problemstillinger kan inddrages, idet grundlaget så beskrives i opgaveteksten.

Dette nedslag i bekendtgørelsen giver ikke meget information om hvad man, dvs. censorerne, forventer af besvarelserne i den skriftlige eksamen. Og længere nede i bekendtgørelsen kommer der ikke yderligere information om dette. Det er det vi forsøger at råde lidt bod på i nedenstående.

Artiklen her er opdelt i tre afsnit:

  • Hvordan opstiller man løsningen af en fysikopgave
  • Fif til hvad der forventes når opgaven indeholder bestemte kendetegn
  • Konkrete eksempler på gode elevløsning af forskellige opgavetyper

Gennemgang af faste elementer

Selvom der i fysikopgavesættene ikke findes så mange faste opgavetyper, er der dog alligevel en række træk ved opgaverne der går igen. Vi diskuterer her nogle af disse træk og håber vi har husket alle

  • Det første delspørgsmål i en opgave med flere delspørgsmål: er som regel ”ret let” og af typen: ” find den rigtige formel, pløk de udleverede oplysninger ind og beregn”. Man kan som regel bestå hvis ”bare” man har alle disse opgaver nogenlunde rigtig, så gå efter dem hvis du hænger på vippen (link til: alle opgaver opgave 2)

 

  • Vurder… en bestemt størrelse. Her er det ikke meningen at man bare skal komme med et frisk gæt der lyder realistisk. I stedet er det meningen at du realistisk skal vurdere størrelsen af nogle relevante fysiske størrelser der indgår i problemstillingen og så beregne den størrelse du bliver bedt om at vurdere. Ofte følger der i disse vurderingsopgaver et billede med, som man kan vurdere nogle relevante størrelser (som f.eks. en længde eller en vinkel) ud fra. (link til: opgave 2 og opgave 5)

 

  • Gør herunder rede for relevante antagelser… Når der anvendes denne formulering får man kun fuldt point for besvarelsen hvis man præcist skriver hvad det er man antager. Og selvom man måske ikke kunne løse opgaven kan man faktisk få lidt points for f.eks. at skrive: ”man kan ikke løse opgaven med mindre man antager at systemet ikke afgiver varme til omgivelserne og at vandtankens varmefylde er 0”
    Hvis det ellers er den rigtige antagelse man har fat i vil det give lidt points fordi det viser, at man dog har en vis forståelse for fysikken i situationen og hvad der kan beregnes. (link til: opgave 4)

 

  • Grafer… Hvis der er en graf med i opgaveformuleringen skal den som udgangspunkt altid bruges til at udregne et konkret tal som skal bruges til opgavens løsning. Kig efter følgende (listen her er ikke udtømmende)
    1. Hvis der spørges efter en hastighed, en aktivitet eller et induceret spændingsfald skal du som regel hen og tegne en tangent et passende sted på grafen og bruge dens hældningskoefficient
    2. Hvis der spørges om en kørt strækning, et udført arbejde eller en ændring i magnetisk fluxtæthed skal du som regel bruge noget af arealet under grafen. Et andet kendetegn på at man skal bruge arealet er, hvis der som baggrund på grafen er tern så man kan finde arealet ved at tælle tern
    3. Hvis der spørges hvornår noget sker eller ved hvilken værdi noget sker skal du som regel aflæse en funktionsværdi fra grafen eller løse en ligning grafisk (hvor du kender y, går vandret hen til grafen og lodret ned og finder x)(link til: opgave 8)

 

  • Datasæt… Hvis der er et datasæt med i opgaven skal det som hovedregel plottes og der skal udføres en passende regression der giver en forskrift du skal arbejde videre med i opgaven. Nogle gange skal man f.eks. differentiere eller integrere den fundne forskrift, elelr løse en ligning hvori den indgår. Under alle omstændigheder er det selvfølgelig vigtigt at du laver den rigtige type regression (link til: opgave 9)

 

  • Formel…Hvis man i opgaveformuleringen får stukket en formel ud for et eller andet man ikke har set før skal den altid bruges (link til: opgave 6)

 

  • Tydelige billeder hvor man kan aflæse størrelser… hvis der er et billede hvor man f.eks. kan aflæse en vægt eller en skala på en lineal eller en volumenskal på en glaskande skal man som regel bruge denne mulighed til at aflæse en eller flere værdier for relevante størrelser. Dette forekommer ret ofte i vurderingsopgaver (link til: opgave 2 og opgave 5)

 

Læs mere om hvordan man opstiller besvarelsen af en fysikopgave her

Italiensk

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

Den skriftlige eksamen i italiensk varer 4 timer. Første del er på en time uden hjælpemidler, som skrives på papir i hånden. Anden del er en tekstdel, og du må bruge alle hjælpemidler, men ikke gå på nettet eller på anden måde kommunikere med andre.

Forberedelse og hjælpemidler
Alle skolens elever har til daglig adgang til Gyldendals Online Ordbøger og ordbogen.com gennem Uni-login. Kort inden eksamen bliver det muligt at downloade en tidsbegrænset version eller offline version. Dette er en stor fordel under eksamen. Hvis de online ordbøger skulle gå ned (og det er sket før), har man så et værktøj på computeren. Tjek, at du ved, hvordan man kan finde bøjede verber i Gyldendals Online Ordbøger inden eksamen. Husk også din italiensk grammatik, og tjek at du kan finde rundt i den. Sæt gerne labels ved vigtige emner; Ved du, hvordan du finder svar på verbernes tider, særligt før-nutid i grammatikken? Kan du finde skemaet over sammenskrivning af præposition og artikel i grammatikken? Kan du finde oversigten over alle modalverberne og hvordan de bruges på italiensk i grammatikken? Osv.

Det vil det være tilladt for eksaminanderne at bruge digitale undervisningsmaterialer og hjælpemidler der på institutionens foranledning er blevet anvendt i undervisningsbeskrivelsen og ikke kan opbevares lokalt, dvs. ikke kan opbevares på eksaminandens egen computer. Det være sig fx Minlæring og quizletter. Man må gerne bruge Gyldendals Online Ordbøger og Ordbogen.com. Bemærk at alle oversættelsesprogrammer (som Google Translate eller lignende) er strengt forbudte. Hvert år har vi på landsplan elever i begyndersprogene, der har snydt til eksamen, og som derfor ikke bliver student. Så det er vigtigt!

Gennemgang af faste elementer

Første delprøve

Første delprøve er en time uden hjælpemidler, som skrives på papir i hånden. I første delprøve skal du læse en tekst på en halv til en hel normalside. Derefter skal du løse 14 opgaver, der tager udgangspunkt i det læste. Opgaverne er:

  • bestemme tekstens genre
  • bestemme tekstens tema
  • bestemme tekstens formål
  • kombinere nogle spørgsmål og svar
  • afslutte nogle sætninger
  • forbinde synonymer eller antonymer (modsætninger)
  • sætte ordene i rigtig rækkefølge, således at de danner en rigtig sætning
  • Billedbeskrivelser, hvor du eksempelvis bedes beskrive et billede på sammen-hængene italiensk

Billedbeskrivelserne er vigtige og giver mange point. Her skal du ofte kunne give billedet en titel og begrunde herfor, beskrive billedet og baggrundshistorien. Skrive en dialog imellem personerne på billedet med få replikker. Beskrive et billede og samtidig inddrage x antal ord fra en bestemt ordklasse (eks. adjektiver) i din beskrivelse.

De fleste har travlt i denne time, så pas på ikke at gå i stå, men gå videre, hvis der er noget, du ikke kan svare på. Du skal vise, at du kan BRUGE grammatik i praksis, at du har et ordforråd i italiensk, og her er det vigtigt at kunne bøje verberne rigtigt og at kunne danne sætninger selv. Du kan med fordel øve på hitverberne. HUSK at skrive dine egne sætninger og ikke at skrive præcis de sætninger der står i teksten!

 

 Anden delprøve 

  1. delprøve får du udleveret elektronisk efter en time. Bemærk at en kopi af 1. delprøve også ligger elektronisk sammen med 2. delprøve. Til 2. delprøve har du 3 timer, og du skal tage udgangspunkt i teksten fra 1. delprøve og én eller flere tekster, videoklip (med italienske undertekster) eller billeder fra delprøve 2. Du skal skrive mindst 250 ord. Det er meget vigtigt ikke at komme under dette, da det tæller ned. Det er vigtigt at du har forstået opgaveformuleringen. Så læs den flere gange.

Der er tre vigtige krav til 2. delprøve:

  • Det du skriver, skal tilhøre en bestemt genre.
  • Du skal bruge 5 verber fra en kasse i opgaveformuleringen med ti verber.
  • De 5 verber skal bøjes i tre forskellige tider (skriv tiden i parentes).

De fire genrer

  1. artikel (til f.eks. et skoleblad)
  2. læserbrev/blog
  3. dagbog/personlig blog
  4. brev/e-mail

 

En artikel:
Du behøver ikke at opstille i spalter, men det må du gerne. Det der er vigtigt er, at du skal kommunikere et budskab ud til en modtager. Forestil dig, at du er journalist og tænk over hvem modtageren er (det står typisk i opgaven). Du har noget information fra tekster evt. inkl. billeder og videoklip, som du skal videreformidle. Det er en hyppig faldgrube her bare at kopiere tekst ind fra de opgivne tekster. Forsøg at formulere dig frit, men med udgangspunkt i det du får oplyst.

 

Et læserbrev/en blog:
Modsat en artikel, skrives et læserbrev af en læser, og ikke af en journalist. Her må der gerne være personlige holdninger fra ”læseren”, men læserbrevet kan også være mere oplysende med gode argumenter for en sag. Læserbrevet kan både være til en avis og til en blog. Sproget her er generelt mere formelt.

 

En dagbog/personlig blog:
En dagbog er meget mere uformel. Den kan være privat, eller kan skrives son en personlig blog. Her er det vigtigt at du skriver et til flere indlæg, der kommer i rækkefølge, og som har dato på hver. Man skriver typisk om sin hverdag, sine tanker, sine holdninger og sine ønsker i en dagbog. Det samme gør man på en personlig blog. Sproget er her generelt mere uformelt.

 

Et brev/en mail:
I et brev er det vigtigt hvem afsender og modtager er. Det står i opgaveformuleringen. Man indleder typisk med kære (Caro/Cara), hvis det er meget formelt med ”ærede” (Gentile signore/Gentile signora), og hvis det er mellem venner med hej (ciao). Man kan afslutte med Saluti (almindeligt/formelt), Cordiali saluti (mere formelt) eller bacio/baci/abbraccio/ abbracci (til en nær ven). Ligesom med de første og sidste ord i et brev varierer brevet efter om det er et formelt eller uformelt brev. Det kan skrives som en e-mail.  På et brev tilføjes tit dato, og hvor man skriver fra i højre hjørne.

 

Verber:
Nedenfor ses verber brugt i forskellige former eller tider til inspiration:

Præsens/nutid – Marco parla con Maria (Marco snakker med Maria)

Perfektum/førnutid – Marco ha parlato con Maria (Marco har snakket med Maria)

Præteritum – Marco parlò con Maria ieri (Marco snakkede med Maria i går)

Imperfektum – Marco parlava al telefono ogni sera (Marco snakkede i telefon hver aften)

Futurum – Marco parlerà con Maria domani (Marco vil/skal tale med Maria i morgen)

Stare+gerundium – Maria sta parlando con Maria (Marco står og snakker med Maria)

 

Tjekliste:
Når du er færdig, skal du både tjekke om indhold og sprog er blevet, som du ønsker det.

I forhold til sprog:

  • Er alle verber bøjet i rigtig tid og person (husk at ord som la gente og la famiglia er entalsord)?
  • Er der nogle uregelmæssige verber (uregelmæssige verber er ikke markeret i Gyldendals Online Ordbøger, så bruger du et verbum, som du ikke kender i forvejen, så slå gerne op, hvordan du bøjer det)?
  • Husk at du ikke skal bøje verber der står i infinitiv på dansk. F.eks. Jeg vil synge – voglio cantare
  • Tjek om substantiver, adjektiver og artikler er bøjet i rigtig køn og tal. F.eks. Le ragazze sono simpatiche
  • Undersøg om der indgår piacere (at kunne lide), hvor subjektet er det som de kan lide. Her skal præpositionen ’a’ foran navnene eller et dativpronomen som erstatning for navnene (mi, ti, gli, ci, vi, gli) foran ’piacere’.

Eksempel: Maria og Luisa kan lide is = A Maria e Luisa piace il gelato (’is’ er ental, og derfor er ’piacere’ i ental). Eller: De kan lide is = Gli piacciono le pizze (’pizza’ er her flertal, og derfor er ’piacere’ i flertal) .

 

I forhold til indhold, så tjek:

  • Har du har svaret i den rigtige genre?
  • Har du både inddraget tekst 1 OG mindst én af de øvrige udleverede elementer (tekst/videoklip/billeder)?
  • Har du svaret på opgaveformuleringen (læs lige igennem igen, hvad der stod, du skulle)
  • Har du vist ejerskab til sproget. Dvs. kan man se, at det er dig der selvstændigt har formuleret opgaven. Det er let at tjekke, når man har en første del uden hjælpemidler. Pas igen på: Google Translate osv. giver altså en snydesag, og kan gøre, at du ikke bliver student!
  • Er der rigtigt antal ord (som regel 300 ord +/- 10%). Du kan skrive til sidst, hvor mange ord, du har brugt, men det er der ikke noget krav om.
  • Skriver du frit, eller er det meste citater fra teksten? Formulér dig så frit som muligt, men brug gerne gloser fra teksterne.
  • Hvis du kan, har du så lavet sproglig variation i din besvarelse (brug gerne flere tider end bare nutid, brug modalverbum+infinitiv, stare+gerundium osv. – men kun det du ved, du kan styre).

Opgaveskabelon mm

Eksempler på forskellige typeopgaver

Kemi

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

Som i andre fag på A-niveau gælder, at kemi med sikkerhed mindst vil blive udtrukket til eksamen enten skriftligt eller mundtligt. Man vil dog også kunne komme ud for at skulle op i begge dele.

Den skriftlige eksamen varer 5 timer. Der kan blive stillet opgaver inden for alle områder af kernestoffet, som er (citeret fra læreplanen)

  • Kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsmønster
  • Grundstoffernes periodesystem, herunder atommodel og orbitaler
  • Mængdeberegninger i relation reaktionsskemaer, herunder med inddragelse af gasser og opløsninger
  • Kemisk bindingsteori, herunder hybridisering, tilstandsformer, opløselighedsforhold, struktur- og stereoisomeri
  • uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhybdrider, alkoholer, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aminer, phenoler, amider og aminosyrer.
  • Biokemi: opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for makromolekylerne carbohydrater, lipider, proteiner og enzymer
  • Stofidentifikation ved kvalitative analyser og spektroskopisk identifikation ved hjælp af IR og 1H-NMR
  • Homogene og heterogene kemiske ligevægte, herunder fordelingsvægt, og forskydning af disse på kvalitativt og kvantitativt grundlag
  • Syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer, baser, blandinger af disse og puffersystemer, samt bjerrumdiagrammer
  • fældnings- og redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
  • Organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse
  • termodynamiske tilstandsfunktioner; entalpi, entropi og Gibbs-energi i relation til kemiske reaktioners forløb
  • reaktionskinetik, herunder reaktionsorden, katalyse og hastighedskonstantens temperaturafhængighed
  • Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, synteste, forskellige typer af titrering, vejeanalyse, spektrofotometri, forskellige former for chromatografi
  • Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde

Der vil typisk være fire opgaver med i alt ca. 15 underspørgsmål

Eksamenssættet vil blive udsendt som websider via netprøver.dk. Men derudover er brug af internettet ikke tilladt.

Man skal være opmærksom på, at opgaverne kan indeholde filer med strukturformler for kemiske forbindelser, forsøgsresultater (ofte i større mængde) samt filmoptagelser/animationer. Det er derfor vigtigt, at man på sin computer har installeret

  • Excel
  • Chemsketch eller Marvinsketch (i seneste udgave)

Derudover kan et ”matematikprogram” som fx Nspire være nyttigt at have

Gennemgang af faste elementer

Spørgsmålene til den skriftlige eksamen vil ofte indeholde nogle ”typeord”, som man skal kende betydningen af (jf. undervisningsministeriets Lærerens hæfte i kemi). Nedenstående liste giver en kort beskrivelse – med links til konkrete eksempler på opgaver og besvarelser for nogle af de mest almindelige opgavetyper. En mere detaljeret oversigt kan ses her (link til UVM´s liste med typeord)

Afbildning Udarbejdelse af en graf, som tydeligt besvarer det, der spørges efter.
Analyse Grundig og systematisk behandling af data, figurer, spektre og/eller oplysninger i opgaven
Afstemning (af reaktionsskemaer) Skal som regel ledsages en forklarende tekst. Især i forbindelse med redox-reaktioner
Angivelse Kort og præcist svar
Afgørelse Ud fra en række givne valgmuligheder finde den korrekte løsning.
Argumentation / begrundelse Kemifaglig forklaring på en påstand/problemstilling/iagttagelse
Beregning Skal ledsages af en uddybende beskrivelse
Bestemmelse Aflæsning på graf/spektrum ledsaget af forklarende tekst
Forslag Skal begrundes
Forklaring Skal være kemifaglig og bygges på opgavens oplysninger.
Færdiggørelse Afslutning af ufuldendt materiale – fx en strukturformel eller reaktionsskema
Identifikation Finde navn/struktur af kemisk forbindelse ud fra spektre og/eller forsøgsresultater. Skal ledsages af kemifaglig forklaring
Inddragelse Fx af strukturformel/graf fra opgaveteksten (eller filer fra opgavesættet)
Kommentar – til resultater af beregning/figur. Sættes i relation til kendt kemisk viden.
Markering – på figur. Her er yderligere kommentarer ikke nødvendige
Navngivning Skal følge IUPAC´s regler for navngivning af kemiske forbindelser.
Opskrivning – af fx struktur eller reaktionsskema. Yderligere kommentarer er ikke nødvendige
Opstilling – af hypotese ud fra tekst eller figur. Husk kemifaglig begrundelse
Redegørelse Struktureret og fagligt begrundet fremstilling af en kemisk problemstilling
Tegning Skal ledsages af kommentar
Undersøgelse Bestemmelse af sammenhæng mellem kemisk relevante størrelser. Skal indeholde passende dokumentation som beregninger og grafer samt argumentation og en kort konklusion
Vis Fremlæggelse af passende kemisk dokumentation for en påstand. Her er teksten i besvarelsen væsentlig
Vurdering Afvejning af forskellige muligheder eller synspunkt. Afsluttes med konklusion.

Opgaveskabelon mm.

  • Gør dig klart, hvad du bliver bedt om at svare på – og hvilke oplysninger du får
  • Vær sikker på at du har besvaret eller forsøgt at besvare alle dele af opgaven
  • Forsøg at besvare alle spørgsmål – også selv om du ikke kan besvare dem helt til ende
  • Skriv ikke opgaveteksten af. Kun de konkrete oplysninger herfra, som du bruger i besvarelsen
  • Husk at dokumentere.

– Forklar og marker aflæsning på grafer. Grafer skal aflæses præcist

– Marker på strukturformler.

– Henvis til relevante tidspunkter i filmoptagelser.

  • Husk enheder og at angive korrekt antal betydende cifre i beregningsopgaver
  • Husk at skrive betegnelser og enheder på grafer

Citat fra eksamenssæt – maj 2019

Ved bedømmelsen af din besvarelse lægges vægt på, at du er i stand til at anvende din kemiske viden på nye problemstillinger, og at din besvarelse er ledsaget af

 – forklarende tekst
 – reaktionsskemaer
 – beregninger
 – figurer
 – kemiske formler

i et sådant omfang, at din tankegang fremgår klart

Matematik Grundforløb

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

I grundforløbet i matematik lærer du om lineære funktion og grundlæggende matematiske færdigheder. En del af det er repetition fra folkeskolen, men arbejdsmetoder og tempoet kan virke anderledes/hurtigere end man er vant til.

Grundforløbet afsluttes med en intern prøve i matematik på 2 timer.

Gennemgang af faste elementer

Opgaveskabelon mm.

Punkterne herunder tydeliggør, hvad der forventes af en god besvarelse af en eksamensopgave. Du kan bruge listen herunder som en slags tjekliste for din besvarelse:

Tekst
En besvarelse skal indeholde en

  • indledende tekst,
  • forklarende tekst
  • konkluderende tekst.

 

Du må gerne indsætte skærmbilleder af selve opgaveteksten, men du kan også formulere din egen tekst til hver underopgave.

Når du skriver besvarelsen, kan du forestille dig, at læseren af besvarelsen er en elev på samme niveau, som du selv går på. Besvarelsen skal kunne læses som en sammenhængende tekst.

Ikke alle typer opgaver har brug for meget tekst. I rene matematikopgaver, det vil sige en opgave der ikke handler om noget fra den virkelige verden, er der sjældent brug for særligt meget tekst.

Notation og layout
Du skal bruge samme notation som i din lærebog. Du må f.eks. ikke bruge * (multiplikation) og / (division). Sørg for at skrive alt matematik i et matematikfelt i Nspire.

Din opgave skal være let læselig. Hvis du vælger at bruge en anden notation, skal du forklare hvad notationen betyder.

Redegørelse og dokumentation
Dette betyder at din tankegang skal fremgå tydeligt.

I delprøve 1 betyder det f.eks., at du skal vise tilstrækkeligt med mellemregninger, og forklare, hvilke formler, du evt. benytter. Det kan være en godt idé også at skrive formelnummeret. Når du bruger formler, kan det være en god idé først at skrive formlen op med bogstaver og evt. omskrive denne, og herefter indsætte oplysninger fra opgaveteksten.

Når f.eks. du skal løse ligninger med solve, skrives ligningen først op, og først derefter løses den med solve.

Hvis du tegner dig frem til et svar, eller løser en opgave grafisk, skal du forklare undervejs hvad du gør. Husk at noter dit svar i besvarelsen. Det er ikke nok at skrive “se graf” eller lignende.

Det er ikke sikkert, at dit værktøj viser resultaterne på en måde, som er i overensstemmelse med god matematisk praksis. Så må skal huske at ”oversætte” resultaterne for læseren.

Figurer
I besvarelsen skal du indsætte figurer passende steder. Figuren kan f.eks. være kopieret fra opgaveformuleringen, eller det kan være geometriske figurer eller grafer, som er en del af din besvarelse. Det kan være en god idé at indsætte grafer og figurer i besvarelsen, også selv om det ikke udtrykkeligt kræves i opgaveteksten, da de ofte giver et godt overblik.

Tegn! En figur er vigtig som støtte for din forklaring, og tegn dine skitser så de passe nogenlunde. Angiv de opgivne størrelser på eller ved figuren. Betegnelser fra opgaveteksten, på tegninger og i beregninger skal passe sammen. Den samme betegnelse må ikke betyde flere forskellige ting i samme opgavebesvarelse.

Sørg for, at grafer og figurer viser det, som er vigtigt for besvarelsen. Hvis en funktion er givet i et bestemt interval, skal grafen vise funktionen i dette interval, og hvis der f.eks. søges løsninger med grafiske metoder i et bestemt område af koordinatsystemet, skal man kunne se dette på figuren.

Konklusion
Du skal huske at formulere klare svar på alle delspørgsmål, også selv om resultaterne måske fremgår af nogle udregninger i en graf, regneark eller andet. Marker dit svar med gul så det er tydeligt hvor dit svar står.

Opgaver der er formuleret ud fra en tekst, skal også konkluderes med en tekst.

Rene matematikopgaver kræver ikke en tekst som konklusion.

I opgavesættene er de 5 punkter samlet under 4 overskrifter. I starten af opgavesættet står:

  • Redegørelse og dokumentation for metode
    Besvarelsen skal indeholde en redegørelse for den anvendte løsningsstrategi med dokumentation i form af passende antal mellemregninger eller matematiske forklaringer på metoden, når et matematisk værktøjsprogram anvendes.
  • Figurer, grafer og andre illustrationer
    Besvarelsen skal indeholde hensigtsmæssig brug af figurer, grafer og andre illustrationer, og der skal være tydelige henvisninger til brug af disse i den forklarende tekst.
  • Notation og Layout
    Besvarelsen skal i overensstemmelse med god matematisk skik opstilles med hensigtsmæssig brug af symbolsprog. Hvis der anvendes matematisk notation, der ikke hører til standardviden, skal der redegøres for betydningen.
  • Formidling og forklaring
    Besvarelsen af rene matematikopgaver skal indeholde en angivelse af givne oplysninger og korte forklaring knyttet til den anvendte løsningsstrategi beskrevet med brug af almindelig matematisk notation. Besvarelsen af opgaver, der omhandler matematisk modeller, skal indeholde en kort præsentation af modellens kontekst, herunder betydning af modellens parametre. De enkelte delspørgsmål skal afsluttes med en præcis konklusion præsenteret i et klart sprog i relation til konteksten.

 

Processkrivning – hjælp til at komme videre med en opgave

  • Hvad skal jeg finde ud af?

Skriv opgaven ned, gerne med dine egne ord. Hvilke emner er opgaven indenfor? Få hjælp fra formelsamling, grundbog og noter.

  • Hvad får jeg at vide? Hvad ved jeg allerede?

Skriv de vigtigste oplysninger ned fra teksten.

  • Tegn opgaven (hvis det giver mening)

Prøv at tegne opgaven. Tegn grafen, trekanten eller figuren.

Tegn en skitse hvis du ikke kan lave en præcis tegning.

  • Hvordan gør jeg?

Forklar med ord hvordan du vil regne opgaven

  • Regn opgaven

Sammenfat din løsning og facit til spørgsmålet i få sætninger, husk at markere facit (evt. med gul)

Matematik C

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af eksamen

Første del af prøven er en problemorienteret prøve med fokus på matematikkens anvendelser, hvor op til 10 eksaminander arbejder i ca. 90 minutter i grupper på højst tre med en ukendt problemstilling. Eksaminator og censor samtaler med den enkelte eksaminand om den konkrete problemstilling, den tilhørende teori og de anvendte matematiske løsningsstrategier. De ukendte problemstillinger skal til sammen dække de faglige mål, kernestof og supplerende stof. Problemstillingerne skal udformes med en overskrift, der angiver de(t) overordnede emne(r) for eksaminationen, og med konkrete delspørgsmål.

Anden del af prøven er en individuel prøve med fokus på simple matematiske ræsonnementer og simpel bevisførelse. Prøven består af eksaminandens præsentation af sit svar på det udtrukne spørgsmål samt en uddybende samtale med udgangspunkt i det overordnede emne. De enkelte spørgsmål skal udformes med en overskrift, der angiver de(t) overordnede emne(r) for eksaminationen, og med konkrete delspørgsmål.

Eksaminationstiden for den individuelle delprøve er ca. 20 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 20 minutters forberedelsestid.

De endelige spørgsmål til den individuelle delprøve skal offentliggøres i god tid inden prøven og skal tilsammen dække de faglige mål, kernestof og supplerende stof.

En fortegnelse over problemstillingerne til gruppedelprøven og spørgsmålene til den individuelle delprøve samt en oversigt over undervisningsforløb, herunder større produkter, sendes til censor forud for prøvens afholdelse.

Opgaveskabelon mm.

Punkterne herunder tydeliggør, hvad der forventes af en god besvarelse af en eksamensopgave. Du kan bruge listen herunder som en slags tjekliste for din besvarelse:

Tekst
En besvarelse skal indeholde en

  • indledende tekst,
  • forklarende tekst
  • konkluderende tekst.

 

Du må gerne indsætte skærmbilleder af selve opgaveteksten, men du kan også formulere din egen tekst til hver underopgave.

Når du skriver besvarelsen, kan du forestille dig, at læseren af besvarelsen er en elev på samme niveau, som du selv går på. Besvarelsen skal kunne læses som en sammenhængende tekst.

Ikke alle typer opgaver har brug for meget tekst. I rene matematikopgaver, det vil sige en opgave der ikke handler om noget fra den virkelige verden, er der sjældent brug for særligt meget tekst.

Notation og layout
Du skal bruge samme notation som i din lærebog. Du må f.eks. ikke bruge * (multiplikation) og / (division). Sørg for at skrive alt matematik i et matematikfelt i Nspire.

Din opgave skal være let læselig. Hvis du vælger at bruge en anden notation, skal du forklare hvad notationen betyder.

Redegørelse og dokumentation
Dette betyder at din tankegang skal fremgå tydeligt.

I delprøve 1 betyder det f.eks., at du skal vise tilstrækkeligt med mellemregninger, og forklare, hvilke formler, du evt. benytter. Det kan være en godt idé også at skrive formelnummeret. Når du bruger formler, kan det være en god idé først at skrive formlen op med bogstaver og evt. omskrive denne, og herefter indsætte oplysninger fra opgaveteksten.

Når f.eks. du skal løse ligninger med solve, skrives ligningen først op, og først derefter løses den med solve.

Hvis du tegner dig frem til et svar, eller løser en opgave grafisk, skal du forklare undervejs hvad du gør. Husk at noter dit svar i besvarelsen. Det er ikke nok at skrive “se graf” eller lignende.

Det er ikke sikkert, at dit værktøj viser resultaterne på en måde, som er i overensstemmelse med god matematisk praksis. Så må skal huske at ”oversætte” resultaterne for læseren.

Figurer
I besvarelsen skal du indsætte figurer passende steder. Figuren kan f.eks. være kopieret fra opgaveformuleringen, eller det kan være geometriske figurer eller grafer, som er en del af din besvarelse. Det kan være en god idé at indsætte grafer og figurer i besvarelsen, også selv om det ikke udtrykkeligt kræves i opgaveteksten, da de ofte giver et godt overblik.

Tegn! En figur er vigtig som støtte for din forklaring, og tegn dine skitser så de passe nogenlunde. Angiv de opgivne størrelser på eller ved figuren. Betegnelser fra opgaveteksten, på tegninger og i beregninger skal passe sammen. Den samme betegnelse må ikke betyde flere forskellige ting i samme opgavebesvarelse.

Sørg for, at grafer og figurer viser det, som er vigtigt for besvarelsen. Hvis en funktion er givet i et bestemt interval, skal grafen vise funktionen i dette interval, og hvis der f.eks. søges løsninger med grafiske metoder i et bestemt område af koordinatsystemet, skal man kunne se dette på figuren.

Konklusion
Du skal huske at formulere klare svar på alle delspørgsmål, også selv om resultaterne måske fremgår af nogle udregninger i en graf, regneark eller andet. Marker dit svar med gul så det er tydeligt hvor dit svar står.

Opgaver der er formuleret ud fra en tekst, skal også konkluderes med en tekst.

Rene matematikopgaver kræver ikke en tekst som konklusion.

I opgavesættene er de 5 punkter samlet under 4 overskrifter. I starten af opgavesættet står:

  • Redegørelse og dokumentation for metode
    Besvarelsen skal indeholde en redegørelse for den anvendte løsningsstrategi med dokumentation i form af passende antal mellemregninger eller matematiske forklaringer på metoden, når et matematisk værktøjsprogram anvendes.
  • Figurer, grafer og andre illustrationer
    Besvarelsen skal indeholde hensigtsmæssig brug af figurer, grafer og andre illustrationer, og der skal være tydelige henvisninger til brug af disse i den forklarende tekst.
  • Notation og Layout
    Besvarelsen skal i overensstemmelse med god matematisk skik opstilles med hensigtsmæssig brug af symbolsprog. Hvis der anvendes matematisk notation, der ikke hører til standardviden, skal der redegøres for betydningen.
  • Formidling og forklaring
    Besvarelsen af rene matematikopgaver skal indeholde en angivelse af givne oplysninger og korte forklaring knyttet til den anvendte løsningsstrategi beskrevet med brug af almindelig matematisk notation. Besvarelsen af opgaver, der omhandler matematisk modeller, skal indeholde en kort præsentation af modellens kontekst, herunder betydning af modellens parametre. De enkelte delspørgsmål skal afsluttes med en præcis konklusion præsenteret i et klart sprog i relation til konteksten.

 

Processkrivning – hjælp til at komme videre med en opgave

  • Hvad skal jeg finde ud af?

Skriv opgaven ned, gerne med dine egne ord. Hvilke emner er opgaven indenfor? Få hjælp fra formelsamling, grundbog og noter.

  • Hvad får jeg at vide? Hvad ved jeg allerede?

Skriv de vigtigste oplysninger ned fra teksten.

  • Tegn opgaven (hvis det giver mening)

Prøv at tegne opgaven. Tegn grafen, trekanten eller figuren.

Tegn en skitse hvis du ikke kan lave en præcis tegning.

  • Hvordan gør jeg?

Forklar med ord hvordan du vil regne opgaven

  • Regn opgaven

Sammenfat din løsning og facit til spørgsmålet i få sætninger, husk at markere facit (evt. med gul)

Matematik B

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af eksamen

Den mundtlige prøve

Den mundtlige prøve er todelt.

Første del af prøven er en problemorienteret prøve med fokus på matematikkens anvendelser, hvor op til 10 eksaminander arbejder i ca. 120 minutter i grupper på højst tre med en ukendt problemstilling. Eksaminator og censor samtaler med den enkelte eksaminand om den konkrete problemstilling, den tilhørende teori og de anvendte matematiske løsningsstrategier. De 5 ukendte problemstillinger skal til sammen dække de faglige mål, kernestof og supplerende stof. Problemstillingerne skal udformes med en overskrift, der angiver de(t) overordnede emne(r) for eksaminationen, og med konkrete delspørgsmål.

Anden del af prøven er en individuel prøve med fokus på matematisk ræsonnement og bevisførelse. Prøven består af eksaminandens præsentation af sit svar på det udtrukne spørgsmål samt en uddybende samtale med udgangspunkt i det overordnede emne. De enkelte spørgsmål skal udformes med en overskrift, der angiver de(t) overordnede emne(r) for eksaminationen, og med konkrete delspørgsmål.

Eksaminationstiden for den individuelle delprøve er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid.

De endelige spørgsmål til den individuelle delprøve skal offentliggøres i god tid inden prøven og skal tilsammen dække de faglige mål, kernestof og supplerende stof.

En fortegnelse over problemstillingerne til gruppedelprøven og spørgsmålene til den individuelle delprøve samt en oversigt over undervisningsforløb, herunder større produkter, sendes til censor forud for prøvens afholdelse.

Den skriftlige prøve

Grundlaget for den skriftlige prøve er et todelt centralt stillet opgavesæt, som udleveres ved prøven. Prøvens varighed er fire timer.

Det skriftlige opgavesæt består af opgaver stillet inden for kernestoffet, men andre emner og problemstillinger kan inddrages, idet grundlaget så beskrives i opgaveteksten. Der indgår i opgavesættet problemstillinger, der tager udgangspunkt i eksaminandernes centrale studieretningsfag.

Prøven er todelt. Ved første delprøve må der ikke benyttes andre hjælpemidler end en centralt udmeldt formelsamling. Efter udløbet af første delprøve afleveres besvarelsen heraf.

Gennemgang af faste elementer

Du skal i skriftlig matematik på B-niveau op i 1,5 time uden hjælpemidler og 2,5 time med. Der er ikke nogle faste elementer, men opgaverne vil tage udgangspunkt i kernestoffet.

 

Dele af kernestof for STX B-niveau

– Procent- og rentesregning, absolut og relativ ændring, renteformel

– Simple statistiske metoder og regression, herunder usikkerhedsbetragtning og residualplot

– Kombinatorik, sandsynlighedsregning, binomialfordeling samt anvendelse af normalfordelingsapproksimation hertil, konfidensinterval og hypotesetest i binomialfordelingen

– Funktionsbegrebet: Sammensat funktion, stykkevist defineret funktion, lineære funktioner, polynomier, eksponentielle, potens- og logaritmefunktioner

– Trigonometriske funktioner

– Differentialregning og monotoniforhold

– Vektorer i to dimensioner: Skalarprodukt, determinant, projektion, vinkler, areal, linje, cirkel, skæringer og afstandsberegninger

Opgaveskabelon mm.

Punkterne herunder tydeliggør, hvad der forventes af en god besvarelse af en eksamensopgave. Du kan bruge listen herunder som en slags tjekliste for din besvarelse:

Tekst
En besvarelse skal indeholde en

  • indledende tekst,
  • forklarende tekst
  • konkluderende tekst.

 

Du må gerne indsætte skærmbilleder af selve opgaveteksten, men du kan også formulere din egen tekst til hver underopgave.

Når du skriver besvarelsen, kan du forestille dig, at læseren af besvarelsen er en elev på samme niveau, som du selv går på. Besvarelsen skal kunne læses som en sammenhængende tekst.

Ikke alle typer opgaver har brug for meget tekst. I rene matematikopgaver, det vil sige en opgave der ikke handler om noget fra den virkelige verden, er der sjældent brug for særligt meget tekst.

Notation og layout
Du skal bruge samme notation som i din lærebog. Du må f.eks. ikke bruge * (multiplikation) og / (division). Sørg for at skrive alt matematik i et matematikfelt i Nspire.

Din opgave skal være let læselig. Hvis du vælger at bruge en anden notation, skal du forklare hvad notationen betyder.

Redegørelse og dokumentation
Dette betyder at din tankegang skal fremgå tydeligt.

I delprøve 1 betyder det f.eks., at du skal vise tilstrækkeligt med mellemregninger, og forklare, hvilke formler, du evt. benytter. Det kan være en godt idé også at skrive formelnummeret. Når du bruger formler, kan det være en god idé først at skrive formlen op med bogstaver og evt. omskrive denne, og herefter indsætte oplysninger fra opgaveteksten.

Når f.eks. du skal løse ligninger med solve, skrives ligningen først op, og først derefter løses den med solve.

Hvis du tegner dig frem til et svar, eller løser en opgave grafisk, skal du forklare undervejs hvad du gør. Husk at noter dit svar i besvarelsen. Det er ikke nok at skrive “se graf” eller lignende.

Det er ikke sikkert, at dit værktøj viser resultaterne på en måde, som er i overensstemmelse med god matematisk praksis. Så må skal huske at ”oversætte” resultaterne for læseren.

Figurer
I besvarelsen skal du indsætte figurer passende steder. Figuren kan f.eks. være kopieret fra opgaveformuleringen, eller det kan være geometriske figurer eller grafer, som er en del af din besvarelse. Det kan være en god idé at indsætte grafer og figurer i besvarelsen, også selv om det ikke udtrykkeligt kræves i opgaveteksten, da de ofte giver et godt overblik.

Tegn! En figur er vigtig som støtte for din forklaring, og tegn dine skitser så de passe nogenlunde. Angiv de opgivne størrelser på eller ved figuren. Betegnelser fra opgaveteksten, på tegninger og i beregninger skal passe sammen. Den samme betegnelse må ikke betyde flere forskellige ting i samme opgavebesvarelse.

Sørg for, at grafer og figurer viser det, som er vigtigt for besvarelsen. Hvis en funktion er givet i et bestemt interval, skal grafen vise funktionen i dette interval, og hvis der f.eks. søges løsninger med grafiske metoder i et bestemt område af koordinatsystemet, skal man kunne se dette på figuren.

Konklusion
Du skal huske at formulere klare svar på alle delspørgsmål, også selv om resultaterne måske fremgår af nogle udregninger i en graf, regneark eller andet. Marker dit svar med gul så det er tydeligt hvor dit svar står.

Opgaver der er formuleret ud fra en tekst, skal også konkluderes med en tekst.

Rene matematikopgaver kræver ikke en tekst som konklusion.

I opgavesættene er de 5 punkter samlet under 4 overskrifter. I starten af opgavesættet står:

  • Redegørelse og dokumentation for metode
    Besvarelsen skal indeholde en redegørelse for den anvendte løsningsstrategi med dokumentation i form af passende antal mellemregninger eller matematiske forklaringer på metoden, når et matematisk værktøjsprogram anvendes.
  • Figurer, grafer og andre illustrationer
    Besvarelsen skal indeholde hensigtsmæssig brug af figurer, grafer og andre illustrationer, og der skal være tydelige henvisninger til brug af disse i den forklarende tekst.
  • Notation og Layout
    Besvarelsen skal i overensstemmelse med god matematisk skik opstilles med hensigtsmæssig brug af symbolsprog. Hvis der anvendes matematisk notation, der ikke hører til standardviden, skal der redegøres for betydningen.
  • Formidling og forklaring
    Besvarelsen af rene matematikopgaver skal indeholde en angivelse af givne oplysninger og korte forklaring knyttet til den anvendte løsningsstrategi beskrevet med brug af almindelig matematisk notation. Besvarelsen af opgaver, der omhandler matematisk modeller, skal indeholde en kort præsentation af modellens kontekst, herunder betydning af modellens parametre. De enkelte delspørgsmål skal afsluttes med en præcis konklusion præsenteret i et klart sprog i relation til konteksten.

 

Processkrivning – hjælp til at komme videre med en opgave

  • Hvad skal jeg finde ud af?

Skriv opgaven ned, gerne med dine egne ord. Hvilke emner er opgaven indenfor? Få hjælp fra formelsamling, grundbog og noter.

  • Hvad får jeg at vide? Hvad ved jeg allerede?

Skriv de vigtigste oplysninger ned fra teksten.

  • Tegn opgaven (hvis det giver mening)

Prøv at tegne opgaven. Tegn grafen, trekanten eller figuren.

Tegn en skitse hvis du ikke kan lave en præcis tegning.

  • Hvordan gør jeg?

Forklar med ord hvordan du vil regne opgaven

  • Regn opgaven

Sammenfat din løsning og facit til spørgsmålet i få sætninger, husk at markere facit (evt. med gul)

Eksempler på forskellige typeopgaver

Matematik A

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af eksamen

Den mundtlige prøve

Grundlaget for den mundtlige prøve er en række spørgsmål formuleret af eksaminator med fokus på matematisk ræsonnement og bevisførelse.

De enkelte spørgsmål skal udformes med en overskrift, der angiver det overordnede emne for eksaminationen, og konkrete delspørgsmål samt et ukendt bilag, der perspektiverer emnet. De endelige spørgsmål uden bilag skal offentliggøres i god tid inden prøven og skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige mål, kernestof og supplerende stof.

Spørgsmålene og en fortegnelse over undervisningsforløb, herunder større produkter, samt de ukendte bilag sendes til censor forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid.

Første del af prøven består af eksaminandens præsentation af sit svar på det udtrukne spørgsmål suppleret med uddybende spørgsmål. Anden del former sig som en samtale med udgangspunkt i det ukendte bilag og det overordnede emne.

Den skriftlige prøve

Grundlaget for den skriftlige prøve er et todelt centralt stillet opgavesæt, som udleveres ved prøven, og forberedelsesmaterialet, jf. pkt. 3.2 i bekendtgørelsen. Prøvens varighed er fem timer.

Det skriftlige opgavesæt består af opgaver stillet inden for kernestoffet samt i forberedelsesmaterialet, men andre emner og problemstillinger kan inddrages, idet grundlaget så beskrives i opgaveteksten.

Prøven er todelt. Ved første delprøve må der ikke benyttes andre hjælpemidler end en centralt udmeldt formelsamling. Efter udløbet af første delprøve afleveres besvarelsen heraf.

Opgaverne til anden delprøve udarbejdes ud fra den forudsætning, at eksaminanden råder over et matematisk værktøjsprogram, jf. pkt. 3.3 i bekendtgørelsen.

Gennemgang af faste elementer

Du skal i skriftlig matematik på A-niveau op i 1,5 time uden hjælpemidler og 2,5 time med. Der er ikke nogle faste elementer, men opgaverne vil tage udgangspunkt i kernestoffet.

Mindstekravene tager udgangspunkt i kernestoffet og omfatter grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer, dvs. eleven skal kunne anvende matematiske begreber og gennemføre simple ræsonnementer, skifte mellem repræsentationer, håndtere simple matematiske problemer uden og med matematiske Nspire, samt udøve basal algebraisk manipulation.

Kernestof specielt for A-niveau opdelt i emner og med typeopgaver inden for emner.

STX A-niveau:

– Vektorfunktioner, banekurver, tangentbestemmelse, samt anvendelser af vektorfunktioner

– Funktioner af to variable og grafisk forløb

– Stamfunktion: Ubestemte og bestemte integraler, sammenhængen mellem areal og stamfunktion, regneregler for integration, anvendelser af integraler

– Lineære og separable differentialligninger af første orden, kvalitativ analyse af differentialligninger

Opgaveskabelon mm.

Punkterne herunder tydeliggør, hvad der forventes af en god besvarelse af en eksamensopgave. Du kan bruge listen herunder som en slags tjekliste for din besvarelse:

Tekst
En besvarelse skal indeholde en

  • indledende tekst,
  • forklarende tekst
  • konkluderende tekst.

 

Du må gerne indsætte skærmbilleder af selve opgaveteksten, men du kan også formulere din egen tekst til hver underopgave.

Når du skriver besvarelsen, kan du forestille dig, at læseren af besvarelsen er en elev på samme niveau, som du selv går på. Besvarelsen skal kunne læses som en sammenhængende tekst.

Ikke alle typer opgaver har brug for meget tekst. I rene matematikopgaver, det vil sige en opgave der ikke handler om noget fra den virkelige verden, er der sjældent brug for særligt meget tekst.

Notation og layout
Du skal bruge samme notation som i din lærebog. Du må f.eks. ikke bruge * (multiplikation) og / (division). Sørg for at skrive alt matematik i et matematikfelt i Nspire.

Din opgave skal være let læselig. Hvis du vælger at bruge en anden notation, skal du forklare hvad notationen betyder.

Redegørelse og dokumentation
Dette betyder at din tankegang skal fremgå tydeligt.

I delprøve 1 betyder det f.eks., at du skal vise tilstrækkeligt med mellemregninger, og forklare, hvilke formler, du evt. benytter. Det kan være en godt idé også at skrive formelnummeret. Når du bruger formler, kan det være en god idé først at skrive formlen op med bogstaver og evt. omskrive denne, og herefter indsætte oplysninger fra opgaveteksten.

Når f.eks. du skal løse ligninger med solve, skrives ligningen først op, og først derefter løses den med solve.

Hvis du tegner dig frem til et svar, eller løser en opgave grafisk, skal du forklare undervejs hvad du gør. Husk at noter dit svar i besvarelsen. Det er ikke nok at skrive “se graf” eller lignende.

Det er ikke sikkert, at dit værktøj viser resultaterne på en måde, som er i overensstemmelse med god matematisk praksis. Så må skal huske at ”oversætte” resultaterne for læseren.

Figurer
I besvarelsen skal du indsætte figurer passende steder. Figuren kan f.eks. være kopieret fra opgaveformuleringen, eller det kan være geometriske figurer eller grafer, som er en del af din besvarelse. Det kan være en god idé at indsætte grafer og figurer i besvarelsen, også selv om det ikke udtrykkeligt kræves i opgaveteksten, da de ofte giver et godt overblik.

Tegn! En figur er vigtig som støtte for din forklaring, og tegn dine skitser så de passe nogenlunde. Angiv de opgivne størrelser på eller ved figuren. Betegnelser fra opgaveteksten, på tegninger og i beregninger skal passe sammen. Den samme betegnelse må ikke betyde flere forskellige ting i samme opgavebesvarelse.

Sørg for, at grafer og figurer viser det, som er vigtigt for besvarelsen. Hvis en funktion er givet i et bestemt interval, skal grafen vise funktionen i dette interval, og hvis der f.eks. søges løsninger med grafiske metoder i et bestemt område af koordinatsystemet, skal man kunne se dette på figuren.

Konklusion
Du skal huske at formulere klare svar på alle delspørgsmål, også selv om resultaterne måske fremgår af nogle udregninger i en graf, regneark eller andet. Marker dit svar med gul så det er tydeligt hvor dit svar står.

Opgaver der er formuleret ud fra en tekst, skal også konkluderes med en tekst.

Rene matematikopgaver kræver ikke en tekst som konklusion.

I opgavesættene er de 5 punkter samlet under 4 overskrifter. I starten af opgavesættet står:

  • Redegørelse og dokumentation for metode
    Besvarelsen skal indeholde en redegørelse for den anvendte løsningsstrategi med dokumentation i form af passende antal mellemregninger eller matematiske forklaringer på metoden, når et matematisk værktøjsprogram anvendes.
  • Figurer, grafer og andre illustrationer
    Besvarelsen skal indeholde hensigtsmæssig brug af figurer, grafer og andre illustrationer, og der skal være tydelige henvisninger til brug af disse i den forklarende tekst.
  • Notation og Layout
    Besvarelsen skal i overensstemmelse med god matematisk skik opstilles med hensigtsmæssig brug af symbolsprog. Hvis der anvendes matematisk notation, der ikke hører til standardviden, skal der redegøres for betydningen.
  • Formidling og forklaring
    Besvarelsen af rene matematikopgaver skal indeholde en angivelse af givne oplysninger og korte forklaring knyttet til den anvendte løsningsstrategi beskrevet med brug af almindelig matematisk notation. Besvarelsen af opgaver, der omhandler matematisk modeller, skal indeholde en kort præsentation af modellens kontekst, herunder betydning af modellens parametre. De enkelte delspørgsmål skal afsluttes med en præcis konklusion præsenteret i et klart sprog i relation til konteksten.

 

Processkrivning – hjælp til at komme videre med en opgave

  • Hvad skal jeg finde ud af?

Skriv opgaven ned, gerne med dine egne ord. Hvilke emner er opgaven indenfor? Få hjælp fra formelsamling, grundbog og noter.

  • Hvad får jeg at vide? Hvad ved jeg allerede?

Skriv de vigtigste oplysninger ned fra teksten.

  • Tegn opgaven (hvis det giver mening)

Prøv at tegne opgaven. Tegn grafen, trekanten eller figuren.

Tegn en skitse hvis du ikke kan lave en præcis tegning.

  • Hvordan gør jeg?

Forklar med ord hvordan du vil regne opgaven

  • Regn opgaven

Sammenfat din løsning og facit til spørgsmålet i få sætninger, husk at markere facit (evt. med gul)

Eksempler på forskellige typeopgaver

Matematik HF

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af eksamen

Gode råde til den skriftlige eksamen:

  • Udnyt hele eksamenstiden til eksamen.
  • Kig din besvarelse igennem flere gange
  • Sørg for at alt er synligt i din Pdf (herunder at alle matematikfelter er udregnet og at man ikke har brugt rullegardiner (Scroller)).

C-niveau
Den skriftlige prøve er centralt stillet og består af to delprøver. Både delprøve 1 og 2 udleveres fra eksamensstart. Hele prøven tager 3 timer.

  • Delprøve 1 varer 1 time: I delprøve 1 må I kun bruge formelsamlingen, som udleveres ved prøven start. Det er en god ide at træne at slå op i denne i den daglige undervisning. Delprøve 1 skal afleveres i hånden.

 Formelsamling på C-niveau:
https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/gym/pdf18/feb/180212-hfcformelsamling.pdf?la=da

 

  • Delprøve 2 varer 2 time: I delprøve 2 må I bruge Nspire og andre hjælpemidler som er offline. I må også gerne bruge links, som jeres matematiklærer har opgivet i undervisningsbeskrivelsen. Hvis du er i tvivl, skal du spørge din matematiklærer. Jeres besvarelse skal afleveres som Pdf til eksamen og terminsprøver.

 

B-niveau

Den skriftlige prøve er centralt stillet og består af to delprøver. Både delprøve 1 og 2 udleveres fra eksamensstart. Hele prøven tager 4 timer.

  •  Delprøve 1 varer 1½ time: I delprøve 1 må I kun bruge formelsamlingen, som udleveres ved prøven start. Udover formelsamlingen, får du udleveret et tillæg til formelsamlingen, som indeholder formler fra det særligt studerede område. Det er en god ide at træne at slå op i formelsamlingen i den daglige undervisning. Delprøve 1 skal afleveres i hånden.

 

Formelsamling på B-niveau:
https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/gym/pdf18/aug/180821-formelsamling-matematik-b—hf-2018–2–udgave.pdf?la=da

 

  • Delprøve 2 varer 2½ time: I delprøve 2 må I bruge Nspire og andre hjælpemidler som er offline. I må også gerne bruge links, som jeres matematiklærer har opgivet i undervisningsbeskrivelsen. Hvis du er i tvivl, skal du spørge din matematiklærer. Jeres besvarelse skal afleveres som Pdf til eksamen og terminsprøver.

 

  • På HF B skal eleverne  desuden gennemgå et forberedelsesmateriale selvstændigt under vejledning. Der afsættes 6 timer (4 moduler) til dette. 

Links og hjælp

  • Nspire vejledning (hjemmeside): https://sites.google.com/a/boag.nu/ti-nspire-hjaelp/ )
  • Pdf gem som – Virtuel PDF printer (her indsættes vejledning og link)
  • Importer data fra excel.
    • Mac – se video: https://www.youtube.com/watch?v=AzU6qVN7TR0&fbclid=IwAR1wN2EE5Vm5LErT1YrYtDhSr1-rRXhgqD9bFcs1IDGP0Xc0X8-k_A5CaoI
    • Windows
      • Åben Excel-dokumentet:
      • Vælg Filer / Indstillinger / Avanceret
      • Fjern markeringen ved Brug systemseparatorer
      • Ret decimal-separator til punktum
      • Ret tusindtals-separator til ingenting
      • Vælg OK
    • Fjerne mellemrum: Marker de søjler hvor der skal fjernes mellemrum, vælg menu- 1. handlinger – 6. sorter efter. Vælg hvilken kolonne rækkefølgen skal sorteres efter, og om det skal være en voksende eller aftagende rækkefølge.
  • Eksempler på opgaver til formelsamlingen (opdateres efter matematikdag)

Gennemgang af faste elementer

Opgaveskabelon mm.

Punkterne herunder tydeliggør, hvad der forventes af en god besvarelse af en eksamensopgave. Du kan bruge listen herunder som en slags tjekliste for din besvarelse:

Tekst
En besvarelse skal indeholde en

  • indledende tekst,
  • forklarende tekst
  • konkluderende tekst.

 

Du må gerne indsætte skærmbilleder af selve opgaveteksten, men du kan også formulere din egen tekst til hver underopgave.

Når du skriver besvarelsen, kan du forestille dig, at læseren af besvarelsen er en elev på samme niveau, som du selv går på. Besvarelsen skal kunne læses som en sammenhængende tekst.

Ikke alle typer opgaver har brug for meget tekst. I rene matematikopgaver, det vil sige en opgave der ikke handler om noget fra den virkelige verden, er der sjældent brug for særligt meget tekst.

Notation og layout
Du skal bruge samme notation som i din lærebog. Du må f.eks. ikke bruge * (multiplikation) og / (division). Sørg for at skrive alt matematik i et matematikfelt i Nspire.

Din opgave skal være let læselig. Hvis du vælger at bruge en anden notation, skal du forklare hvad notationen betyder.

Redegørelse og dokumentation
Dette betyder at din tankegang skal fremgå tydeligt.

I delprøve 1 betyder det f.eks., at du skal vise tilstrækkeligt med mellemregninger, og forklare, hvilke formler, du evt. benytter. Det kan være en godt idé også at skrive formelnummeret. Når du bruger formler, kan det være en god idé først at skrive formlen op med bogstaver og evt. omskrive denne, og herefter indsætte oplysninger fra opgaveteksten.

Når f.eks. du skal løse ligninger med solve, skrives ligningen først op, og først derefter løses den med solve.

Hvis du tegner dig frem til et svar, eller løser en opgave grafisk, skal du forklare undervejs hvad du gør. Husk at noter dit svar i besvarelsen. Det er ikke nok at skrive “se graf” eller lignende.

Det er ikke sikkert, at dit værktøj viser resultaterne på en måde, som er i overensstemmelse med god matematisk praksis. Så må skal huske at ”oversætte” resultaterne for læseren.

Figurer
I besvarelsen skal du indsætte figurer passende steder. Figuren kan f.eks. være kopieret fra opgaveformuleringen, eller det kan være geometriske figurer eller grafer, som er en del af din besvarelse. Det kan være en god idé at indsætte grafer og figurer i besvarelsen, også selv om det ikke udtrykkeligt kræves i opgaveteksten, da de ofte giver et godt overblik.

Tegn! En figur er vigtig som støtte for din forklaring, og tegn dine skitser så de passe nogenlunde. Angiv de opgivne størrelser på eller ved figuren. Betegnelser fra opgaveteksten, på tegninger og i beregninger skal passe sammen. Den samme betegnelse må ikke betyde flere forskellige ting i samme opgavebesvarelse.

Sørg for, at grafer og figurer viser det, som er vigtigt for besvarelsen. Hvis en funktion er givet i et bestemt interval, skal grafen vise funktionen i dette interval, og hvis der f.eks. søges løsninger med grafiske metoder i et bestemt område af koordinatsystemet, skal man kunne se dette på figuren.

Konklusion
Du skal huske at formulere klare svar på alle delspørgsmål, også selv om resultaterne måske fremgår af nogle udregninger i en graf, regneark eller andet. Marker dit svar med gul så det er tydeligt hvor dit svar står.

Opgaver der er formuleret ud fra en tekst, skal også konkluderes med en tekst.

Rene matematikopgaver kræver ikke en tekst som konklusion.

I opgavesættene er de 5 punkter samlet under 4 overskrifter. I starten af opgavesættet står:

  • Redegørelse og dokumentation for metode
    Besvarelsen skal indeholde en redegørelse for den anvendte løsningsstrategi med dokumentation i form af passende antal mellemregninger eller matematiske forklaringer på metoden, når et matematisk værktøjsprogram anvendes.
  • Figurer, grafer og andre illustrationer
    Besvarelsen skal indeholde hensigtsmæssig brug af figurer, grafer og andre illustrationer, og der skal være tydelige henvisninger til brug af disse i den forklarende tekst.
  • Notation og Layout
    Besvarelsen skal i overensstemmelse med god matematisk skik opstilles med hensigtsmæssig brug af symbolsprog. Hvis der anvendes matematisk notation, der ikke hører til standardviden, skal der redegøres for betydningen.
  • Formidling og forklaring
    Besvarelsen af rene matematikopgaver skal indeholde en angivelse af givne oplysninger og korte forklaring knyttet til den anvendte løsningsstrategi beskrevet med brug af almindelig matematisk notation. Besvarelsen af opgaver, der omhandler matematisk modeller, skal indeholde en kort præsentation af modellens kontekst, herunder betydning af modellens parametre. De enkelte delspørgsmål skal afsluttes med en præcis konklusion præsenteret i et klart sprog i relation til konteksten.

 

Processkrivning – hjælp til at komme videre med en opgave

  • Hvad skal jeg finde ud af?

Skriv opgaven ned, gerne med dine egne ord. Hvilke emner er opgaven indenfor? Få hjælp fra formelsamling, grundbog og noter.

  • Hvad får jeg at vide? Hvad ved jeg allerede?

Skriv de vigtigste oplysninger ned fra teksten.

  • Tegn opgaven (hvis det giver mening)

Prøv at tegne opgaven. Tegn grafen, trekanten eller figuren.

Tegn en skitse hvis du ikke kan lave en præcis tegning.

  • Hvordan gør jeg?

Forklar med ord hvordan du vil regne opgaven

  • Regn opgaven

Sammenfat din løsning og facit til spørgsmålet i få sætninger, husk at markere facit (evt. med gul)

Eksempler på forskellige typeopgaver

Musik

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af eksamen

I musik på alle niveauer lytter man til musik, analyserer musik og lærer om musikkens parametre. Man får et fagsprog til at beskrive musikken, mundtligt såvel som skriftligt. Dette er også med til at understøtte SRO, SRP og SSO, som kan skrives på hhv. C, B og A-niveau .

A-niveau afsluttes med skriftlig eksamen i slutningen af 3.g.

Den skriftlige eksamen varer 5 timer.

Den skriftlige eksamen består af to dele:

Første del – Musikteori 1 (M1), består af 5 forskellige opgaver:

  • A Akkordlæsning
  • B1 Harmonisk analyse
  • B2 Harmonisk analyse med vurdering
  • C Melodisk analyse
  • D Rytmisk analyse

 

Anden del – Musikteori 2 (M2). Her vælger man én af følgende tre muligheder (den man har arbejdet med i undervisningen):

E1 – Viseudsættelse

E2 – Pop-Rockarrangement

E3 – Jazzarrangement

Evaluering (citat fra læreplanen)

I den skriftlige eksamen i musik lægges der vægt på:

  • det vokale/instrumentale satsarbejde i relation til fagets musikteori, det valgte stilgrundlag og dets virkemidler
  • notationspraksis og partituropstilling
  • musikalsk analyse.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering, idet musikalsk udsættelse vægtes med ca. 2/3, og musikalsk analyse vægtes med ca. 1/3.

På TG har vi mest haft tradition for at arbejde mest med jazzarrangement.

På TG arbejder vi i musikprogrammet Primus (se links), og til eksamen har du et mini-keyboard, din egen computer samt noter, bøger og andre hjælpemidler.

Du kan ikke tilgå internettet under den skriftlige eksamen.

Opgaven M1 bliver udsendt som word-fil og M2 som XML-fil via Netprøver.dk.

Begge opgaver afleveres i pdf

Gennemgang af faste elementer

Her kan du downloade pdf med alle de faste elementer.

Opgaveskabelon mm.

Tjeklister til skriftlig eksamen –
lige til at skrive ud eller gemme på din computer

M1 (pdf)

M2 – E3 (Jazzarrangement) (pdf)

Analyse som sammenhængende tekst i opgaver (SRO/SSO/SRP)
Inden du laver din analyse, skal du gøre dig klart, hvorfor du analyserer.
Hvad vil du vise med din musikanalyse?
Du behøver ikke nødvendigvis at medtage alle musikalske parametre i din analyse.
Du skal vælge at skrive om de musikalske parametre, der understreger din analytiske pointe.
Man kan skelne mellem den interne musikanalyse og den eksterne musikanalyse.

  • Intern musikanalyse: Ser isoleret på musikstykket
  • Ekstern musikanalyse: Sætter musikstykket ind i en historisk/samfundsmæssig sammenhæng.

Her vil vi koncentrere os om den musikinterne analyse.
Parametre, som kan inddrages i musikanalysen (husk, kun at medtage de, der understreger din analytiske pointe).

  1. Form RTR, kapitel 3
  2. Melodi RTR, kapitel 7
  3. Rytme/groove RTR, kapitel 5
  4. Harmonik RTR, kapitel 4
  5. Instrumentation
  6. Klang/sound RTR, kapitel 6
  7. Dynamik
  8. Forhold mellem musik og tekst RTR, kapitel 8

 

RTR = Rockmusik i Tid og Rum, Aare, Grønager, Rønnenfelt, Systime, 2007

På TG bruger vi desuden C-nøglen, Grønager, Systime og Nøgle til musikken som hhv musiklære for C-niveau og grundlæggende musikteori på B- og A-niveau

Eksempler på forskellige typeopgaver

Her kan du finde forskellige eksempler på de forskellige skriftlige opgaver, som du møder på Musik A

 

M1: Musikteori 1 – alle opgaver besvares.
NB: besvarelserne er udformet af gruppe nedsat af fagkonsulenten

Akkordlæsning og harmonisk analyse (funktionsharmonisk)

Harmonisk analyse (modal)

Melodisk analyse

Rytmisk analyse

 

M2: Musikteori 2 – kun én af følgende opgaver besvares.
NB: besvarelserne er udformet af gruppe nedsat af fagkonsulenten

Eksempel på vokalsats                                (10 takter)

Eksempel på pop/rockarrangement              (8 takter)

Eksempel på jazzarrangement                     (8 takter)

 

SRP: Eksempler på sammenhængende musikanalyse
NB: elevbesvarelser  SRP. Musikanalyserne er taget ud af opgavens sammenhæng.

Analyse af Give Peace a Chance

Analyse af Suzanne

Analyse af N.Y. State of Mind

Links

Her på siden kan du finde mange instruktive sider og tutorials, som musiklærere har lavet. Se efter overskriften og klik.

Akkordlæsning

B2 opgave – skema – modal – af Gert Uttenthal (pdf)

Blokstemmen i jazz 1 af 2 – youtube – af Gert Uttenthal

Blokstemmen i jazz 2 af 2 – youtubeaf Gert Uttenthal

Funktionsharmonisk analyse. Nyttig samlet oversigt (pdf)

Funktionstegn på din computer – Musiklærer Rune Bech Lauesens sted

Instruktive tutorials til jazzarrangement, blokstemmer, jazztrommer mm.

Jazzarrangement – groove

Korsvar – Gert Uttenthal

M1: Bestem akkord og funktion (Gert Uttenthal)

Musikkurser – Jacob Jensen

Musiklærer Nicolai Glahders hjemmeside. Her kan du finde nyttigt om alt indenfor musikfaget.

Musikipedia – Nyttig til teori, analyse, arrangement mm.

Poprockarrangement – Nicolai Glahders musikside

Rytmisk analyse – Gert Uttenthal (pdf)

Vokalarrangement – Nicolai Glahders musikside

Vokalsats  – poprock – Nicolai Glahders musikside

Vokal – jazz

Samfundsfag

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

Skriftlig eksamen i samfundsfag varer 6 timer.Ved eksamens start får du udleveret opgaveformuleringerne uden bilag (Del 1).

Til eksamen er de første 40 minutter afsat til forberedelse i grupper. Her kan I fx forberede hvilke begreber, modeller, teorier, undersøgelser eller andet fra undervisningen, som kan bruges til at besvare opgaverne.

Herefter får du udleveret opgaveformuleringerne med bilag (Del 2),og resten af prøven er individuel.De skriftlige eksamensopgaver består af en fællesdel –opgave 1a og1b –hvor begge opgaver skal besvares.

Fællesdelen må højst fylde 700 ord og vægter 1/3. Husk at angive, hvor mange ord, du har skrevet.

Opgavetyperne i fællesdelen er: Hvad kan der udledes og opstil hypoteser.

Derudover er der en valgfri del, hvor der er tre delopgaver (A, B eller C) med to spørgsmål under hver. Du skal vælge en af de tre delopgaver og besvare begge opgaver (opgave 2 og 3) under delopgaven. Delopgaven vægter 2/3.

Delopgavegenrer, du kan møde i delopgaven er: Sammenlign, undersøg, diskutér og skriv notat.

Til skriftlig eksamen skal du kunne foretage beregninger, lave tabeller og diagrammer, samt kunne aflæse og fortolke resultatet.

Alle hjælpemidler – undtagen internet – er tilladt til eksamen. Du må ikke gå på internettet og hente materiale, med mindre det er fra links, der er anvendt i undervisningen, og som er angivet i undervisningsbeskrivelsen via dybe links. Det er heller ikke tilladt at tilgå sider, hvor der er mulighed for kommunikation, fx googledocs. Det er en rigtig god idé at medbringe undervisningsmateriale, udleveret i faget, downloade egne notater og arbejder, samt have overblik over disse på forhånd

Spansk

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

Den skriftlige eksamen i spansk varer 4 timer. Første del er på en time uden hjælpemidler, som skrives på papir i hånden. Anden del er en tekstdel, og du må bruge alle hjælpemidler, men ikke gå på nettet eller på anden måde kommunikere med andre.

 

Forberedelse og hjælpemidler
Alle skolens elever har til daglig adgang til Gyldendals Online Ordbøger og ordbogen.com gennem Uni-login. Kort inden eksamen bliver det muligt at downloade en tidsbegrænset version eller offline version. Dette er en stor fordel under eksamen. Hvis de online ordbøger skulle gå ned (og det er sket før), har man så et værktøj på computeren. Tjek, at du ved, hvordan man kan finde bøjede verber i Gyldendals Online Ordbøger inden eksamen. Husk også din grammatik, og tjek at du kan finde rundt i den. Sæt gerne labels ved vigtige emner; Kan du finde og forstå artikel om gustar, perfektum (før nutid), præteritum/imperfektum, verbalperifraser (tengo que hablar) og konjunktiv?

Det vil det være tilladt for eksaminanderne at bruge digitale undervisningsmaterialer og hjælpemidler der på institutionens foranledning er blevet anvendt i undervisningsbeskrivelsen og ikke kan opbevares lokalt, dvs. ikke kan opbevares på eksaminandens egen computer. Det være sig fx minlæring og quizletter. Man må gerne bruge Gyldendals Online Ordbøger og Ordbogen.com. Bemærk at alle oversættelsesprogrammer (som Google Translate eller lignende) er strengt forbudte. Hvert år har vi på landsplan spanskelever, der har snydt til eksamen, og som derfor ikke bliver student. Så det er vigtigt!

 

Første delprøve
Første delprøve er en time uden hjælpemidler, som skrives på papir i hånden. I første delprøve skal du læse en tekst på en halv til en hel normalside. Derefter skal du løse 14 opgaver, der tager udgangspunkt i det læste. Opgaverne er:

  • bestemme tekstens genre
  • bestemme tekstens tema
  • bestemme tekstens formål
  • kombinere nogle spørgsmål og svar
  • afslutte nogle sætninger
  • forbinde synonymer eller antonymer
  • sætte ordene i rigtig rækkefølge så de danner en rigtig sætning

Billedbeskrivelserne er vigtige og giver mange point. Her skal du ofte kunne give billedet en titel og begrunde herfor, beskrive billedet og baggrundshistorien. Skrive en dialog imellem personerne på billedet med få replikker.

 

De fleste har travlt i denne time, så pas på ikke at gå i stå, men gå videre, hvis der er noget, du ikke kan svare på. Du skal vise, at du kan BRUGE grammatik i praksis, at du har et ordforråd i spansk, og her er det vigtigt at kunne bøje verberne rigtigt og selv at danne sætninger. Du kan med fordel øve på hitverberne, og husk at skrive dine egne sætninger og ikke at skrive præcis de sætninger der står i teksten.

 

Anden delprøve 

2. delprøve får du udleveret elektronisk efter en time. Bemærk at en kopi af 1. delprøve også ligger elektronisk med 2. delprøve.

Til 2. delprøve har du 3 timer, og du skal tage udgangspunkt i teksten fra 1. del og en eller flere tekster, videoklip (med spanske undertekster) eller billeder fra delprøve 2. Du skal skrive mindst 250 ord. Det er meget vigtigt ikke at komme under dette, da det tæller ned. Det er vigtigt at du har forstået opgaveformuleringen. Så læs den flere gange.

 

Der er tre vigtige krav til 2. delprøve.

  • Det skal tilhøre en bestemt genre
  • du skal bruge 5 verber fra en kasse i opgaveformuleringen med ti verber.
  • De 5 verber skal bøjes i tre forskellige tider (skriv tiden i parentes).

 

De fire genrer

  • artikel (til f.eks. et skoleblad)
  • læserbrev/blog
  • dagbog/personlig blog
  • brev/e-mail.

 

En artikel:
Du behøver ikke at opstille i spalter, men det må du gerne. Det der er vigtigt er, at du skal kommunikere et budskab ud til en modtager. Forestil dig, at du er journalist og tænk over hvem modtageren er (det står typisk i opgaven). Du har noget information fra tekster evt. inkl. billeder og videoklip, som du skal videreformidle. Det er en hyppig faldgrube her bare at kopiere tekst ind fra de opgivne tekster. Forsøg at formulere dig frit, men med udgangspunkt i det du får oplyst.

 

Et læserbrev/en blog:
Modsat en artikel, skrives et læserbrev af en læser, og ikke af en journalist. Her må der gerne være personlige holdninger fra ”læseren”, men læserbrevet kan også være mere oplysende med gode argumenter for en sag. Læserbrevet kan både være til en avis og til en blog. Sproget her er generelt mere formelt.

 

En dagbog/personlig blog:
En dagbog er meget mere uformel. Den kan være privat, eller kan skrives son en personlig blog. Her er det vigtigt at du skriver et til flere indlæg, der kommer i rækkefølge, og som har dato på hver. Man skriver typisk om sin hverdag, sine tanker, sine holdninger og sine ønsker i en dagbog. Det samme gør man på en personlig blog. Sproget er her generelt mere uformelt.

 

Et brev/en mail:
I et brev er det vigtigt hvem afsender og modtager er. Det står i opgaveformuleringen. Man indleder typisk med kære (Querido/querida), hvis det er meget formelt med ”ærede” (Estimado/estimada), og hvis det er mellem venner med hej (hola). Man kan afslutte med Saludos (almindeligt/formelt), Saludos cordiales (mere formelt) eller besos/abrazos (til en nær ven). Ligesom med de første og sidste ord i et brev varierer brevet efter om det er et formelt eller uformelt brev. Det kan skrives som en e-mail.  På et brev tilføjes tit dato, og hvor man skriver fra i højre hjørne.

 

Verber
Nedenfor ses verber brugt i forskellige former eller tider til inspiration:

Præsens/nutid – Juan habla con Pedro (Juan snakker med Pedro)

Perfektum/førnutid – Juan ha hablado con Pedro (Juan har snakket med Pedro)

Præteritum – Juan habló con Pedro ayer (Juan snakkede med Pedro i går)

Imperfektum – Juan hablaba por teléfono cada noche (Juan snakkede i telefon hver aften)

Pluskvamperfektum/ førdatid- Juan había hablado por teléfono (Juan havde snakket i telefon)

Estar+ gerundium/ Udvidet tid – Juan está hablando con Pedro (Juan står og snakker med Pedro)

Gerundium (lang tillægsform) – Juan está hablando con Pedro (Juan står og snakker med Pedro)

Præsens konjunktiv (nutid ønskemåde) – No creo que hables tanto con tu madre, Juan. (Jeg tror ikke, at du snakker så meget med din mor, Juan)

Imperfektum konjunktiv (datid ønskemåde) – Si Juan tuviera mucho dinero hablaría menos con su madre. (Hvis Juan havde flere penge, snakkede han mindre med sin mor)

Konditionalis (fortidsfremtid) – Si Juan tuviera mucho dinero hablaría menos con su madre. (Hvis Juan havde flere penge, snakkede han mindre med sin mor)

 

Tjekliste
Når du er færdig, skal du både tjekke om indhold og sprog er blevet, som du ønsker det.

I forhold til sprog:

  • Er alle verber bøjet i rigtig tid og person (husk at ord som gente og familia er entalsord)?
  • Er der nogle uregelmæssige verber (uregelmæssige verber er ikke markeret i Gyldendals Online Ordbøger, så bruger du et verbum, som du ikke kender i forvejen, så slå gerne op, hvordan du bøjer det)?
  • Husk at du ikke skal bøje verber der står i infinitiv på dansk. F.eks. Jeg vil synge – quiero  cantar
  • Tjek om substantiver, adjektiver og artikler er bøjet i rigtig køn og tal. F.eks. Las chicas son simpáticas
  • Undersøg om der indgår gustar (og tilsvarende interesar, encantar og importar), hvor subjektet er det som de kan lide, og der skal et dativpronomen foran (me, te, le, nos, os, les).

F.eks. Carmen og José kan lide is. A Carmen y José les gusta helado (is er ental, og derfor er gustar i ental)

 

I forhold til indhold, så tjek:

  • Har du har svaret i den rigtige genre?
  • Har du både inddraget tekst 1 OG mindst én af de øvrige udleverede elementer (tekst/videoklip/billeder)?
  • Har du svaret på opgaveformuleringen (læs lige igennem igen, hvad der stod, du skulle)
  • Har du vist ejerskab til sproget. Dvs. kan man se, at det er dig der selvstændigt har formuleret opgaven. Det er let at tjekke, når man har en første del uden hjælpemidler. Pas igen på: Google Translate osv. giver altså en snydesag, og kan gøre, at du ikke bliver student!
  • Er der rigtigt antal ord (som regel 300 ord +/- 10%). Du kan skrive til sidst, hvor mange ord, du har brugt, men det er der ikke noget krav om.
  • Skriver du frit, eller er det meste citater fra teksten? Formulér dig så frit som muligt, men brug gerne gloser fra teksterne.
  • Hvis du kan, har du så lavet sproglig variation i din besvarelse (brug gerne flere tider end bare nutid, brug verbalperifraser osv. – men kun det du ved, du kan styre).

Gennemgang af faste elementer

Opgaveskabelon mm.

Eksempler på forskellige typeopgaver

Eksempel på opgaver i spansk
Artikel
Brev
Blog
Dagbog
Læserbrev
Mail

Tysk

Her kan du få information og hjælp om det skriftlige arbejde i fagene. Under hvert fag kan du læse om fagets skriftlige eksamen, fagets forskellige opgavegenrer, samt se opgaveskabeloner og eksempler på eksemplariske elevopgaver.

Hvis du er i tvivl om, hvad der kræves af det skriftlige arbejde og de enkelte eksamensgenrer i faget, du arbejder med, kan du orientere dig herom under de to første punkter. Har du brug for konkret hjælp til at komme i gang med en opgave eller inspiration til at forbedre din opgave, kan du se under de to sidste punkter.

I mange tilfælde kan du også finde interessante links eller filer, som kan hjælpe dig til at lave dit skriftlige arbejde.

Beskrivelse af den skriftlige eksamen

Eleven skal kunne

  • udtrykke sig klart forståeligt og sammenhængende på skriftligt tysk med et nuanceret ordforråd og med sikkerhed i ortografi (stavning), morfologi (ordklasser og bøjninger) og syntaks (sætningskonstruktion)
  • analysere og beskrive tysk sprog grammatisk på dansk med anvendelse af relevant terminologi

Du har fem timer

Du får udleveret et opgavesæt på ca. 5 normalsider tysk tekst + diverse billeder, evt. et klip fra en tysk video. Kun gloser, der ikke anses for almindelige, opgives.

Du skal løse tre – fire grammatikopgaver (Opgave 1-4, se links) og skrive en længere stil ud fra den udleverede tekst (opgave 5) + vælge en fri opgave (opgave 5, se links).

De tre opgaver er opgaver af forskellig typer. Der kan være

  • en multiple choice : du skal vælge mellem flere muligheder og krydse af
  • indsættelsesøvelser, hvor du skal indsætte den rigtige form af et pronomen eller den rigtige kasus af en artikel. Du skal også forklare, hvorfor du gør som du gør og hvorfor du vælger de former, som du vælger
  • omsætningsøvelser, hvor du fx skal forandre verbets tid eller person. Du skal ligeledes her forklare, hvorfor du gør, som du gør

 

Du skal desuden skrive et referat af den udleverede tekst. Der bliver opgivet tre – fire ”pinde”, som du alle skal inddrage i dit referat. Til sidst skal du vælge èn opgave, hvor du kommenterer på nogle udvalgte ting i teksten (se pdf-filen under links). Det kan være en personkarakteristik eller hvordan du forholder dig til tekstens emne. Der er også altid en billedbeskrivelse. I denne sidste opgave kan du inddrage billedet eller videoen i din besvarelse. Vælg den opgave, hvor du har mest på hjerte – så bliver det sproglige som regel også bedre!

Gennemgang af faste elementer

Opgaveskabelon mm.

Når du skriver et referat af teksten, er det en god ide at have fundet kerneordene i teksten, så du kan bruge dem i dit referat. Det vil naturligvis altid afhænge af tekstens indhold, hvad det kan være for ord.

I teksten Friedel (se links) kunne det være ord som:

Ort, m

Prüfung, f

Lehramtstudium, n

Sonderschullehtet, m

Ausbilden

Kennenlernen

Sich an etwas gewöhnen

Die Kölner

Hilfsbereit

ZVS,f

Absage,f

Winzig

BAfög

Fliehen – geflohen

Schlechtes Gewissen

Unterhaltung, f

Kehrseite, f

Berlinern

 

Sproglige vendinger:

Du kan begynde dit referat med følgende formuleringer:

Der Text handelt von einem Mann, der…/von einer Frau, die…./von einem Junge, der…../von einem Mädchen, das….

Når du refererer, kan du bruge følgende ord til at strukturere teksten:

Am Anfang des Textes….

Dann……..

(Nicht lange ) danach….

Später…..

Am Ende……

 

Ved kommenteringsopgaverne kan du bruge følgende formuleringer

A: Billedbeskrivelse

Der Titel des Bildes/Fotos ist……………

Das Bild wurde im Jahre………….von …………. gemalt

Auf dem Bild sieht man…………….

Im Vordergrund/in der Mitte/im Hintergrund sieht man………

Die Farben auf dem Bild/Foto sind………….

Die Stimmung auf dem Bild/Foto ist…………..

 

B: Diskutere/udtrykke mening

Meiner Meinung nach………….

Ich bin der Meinung, dass………..

Ich bin davon überzeugt, dass………….

Ich denke/finde/meine (nicht), dass………….

Ich finde, dass es richtig/falsch  ist, weil/wenn…………..

 

C: Du kan afslutte din opgave:

Zusammenfassend möchte ich sagen, dass…..

Abschiessend möchte ich noch erwähnen, dass ……

 

D: Når du skriver og siden gennemlæser din opgave, bør du være opmærksom på følgende grammatiske problemer (se rettenøgle under links)

Eksempler på forskellige typeopgaver