Team Danmark på TG

På Tårnby Gymnasium & HF gør vi en indsats for at skabe rammerne for, at uddannelse og eliteidræt kan fungere side om side i elevernes hverdag. Vores mål er at skabe de bedst mulige resultater, både på sportsarenaen og i klasselokalet.

Til dig, som dyrker idræt på eliteniveau og eventuelt er Team Danmark-berettiget, tilbyder vi følgende:

  • Mulighed for en 3-årig eller en 4-årig STX-uddannelse (kræver Team Danmark-godkendelse)
  • Mulighed for fleksible aftaler i forhold til fravær, skriftlige opgaver, eksaminer, prøver og supplerende
  • Ekstraundervisning i tilfælde af længerevarende træningslejre og turneringer
  • Mulighed for morgentræning i samarbejde med skole, klub og kommune
  • Fællesmøder med skolens Team Danmark-koordinator og skolens andre eliteatleter, omhandlende hverdagens udfordringer i forhold til idræt og skole
  • Vejledning omkring individuelle behov ved skolens Team Danmark-koordinator

Tårnby Gymnasium & HF fremgår på Team Danmarks hjemmeside, som en skole med gode vilkår for elever med en sportslig godkendelse fra Team Danmark. Se link her.

Shantelle Tolentino Mendoza 2D
– Team Danmark-elev på Tårnby Gymnasium & HF

Idrætsgren
Jeg går til kampsporten Taekwondo og det har gået til i næsten 9 år nu. Jeg træner i Hwarang Rødovre Taekwondo Klub, som er relativt langt fra skole. Jeg deltager i både indenrigs og udenlandske stævner samt VM, EM og er Danmarksmester i min vægtklasse. Jeg er på landsholdet og træner på eliteplan 7 gange om ugen, det kan derfor være meget svært at balancere skole og min sport.

Team Danmark og TG har hjulpet mig til at kunne balancere begge dele. Dog kræver det at man planlægger sin tid nøje. Det vigtigste er, at huske når du er i skole skal du være i skole, og når du er til træning, træner du, så du ikke kommer til at fokusere på begge dele på én gang.

Balance mellem skole og idræt
På TG har lærerne og ledelsen fuld forståelse for min situation. Der gives fravær for træningspas, træningslejrer og stævner hvis de ligger i skoletiden, men hvis fraværet ellers er i bund og man kan følge med i skolen, er der en umiddelbar forståelse og accept.

Alt i alt føler jeg godt, at man kan være med i sammenholdet i klassen selvom man dyrker sin sport. Det handler om at finde balancen. Man skal derfor være god til at prioritere og være forberedt på hårdt arbejde.

Selvfølgelig kan klassearrangementer og træningspas nogle gange overlappe hinanden, men det har både min klasse og træner fuldt forståelse for. TG har plads til alle.