Humphrey Bogart og Ingrid Bergman i filmen Casablanca

Mediefag

Hvad betyder VOX POP? Hvad er et elliptisk klip? Hvorfor stod Humphrey Bogart på en kasse, da han skulle kysse Ingrid Bergman i filmen Casablanca? Kunne du tænke dig at få svaret på de spørgsmål, er mediefag måske noget for dig.
 
Mediefag handler om de levende billeder: Film, TV og nyere medier. Du får indsigt i forskellige film- og tv-genrer, og du lærer at planlægge, optage og redigere små filmproduktioner. Måske har netop du hovedet fuldt af gode historier, som du her kan afprøve.

Mediefag er både et teoretisk og et praktisk fag. Den praktiske del består først af kameraøvelser, siden af mindre video-produktioner. Den teoretiske del består af at se og analysere
kortfilm, spillefilm, dokumentarfilm og tv-programmer. 

På STX kan mediefag vælges som kunstnerisk fag og opgraderes til B-niveau på nogle studieretninger. 

Som HF-kursist kan du vælge mediefag som kunstnerisk fag på C-niveau og så tilbyder skolen en særlig Mediefagpakke i 2hf.

 

Læreplaner:   HF   STX